mandag den 5. september 2011

Signalement af et udbredt fænomen på falderebet

Fredag den 2. september 2011 udkom:

Knud Wentzel
REND MIG ... Et essay om tradition

I dagens fremtidsorienterede samfundsliv har begrebet tradition mistet sin autoritet. Innovationssamfundet henviser tradition til en plads på sidelinjen. Her er den genstand for en museal dyrkelse - og for kulturelle feberredninger som fx det litterære kanonprojekt.
Afviklingen af tradition som en medspiller i samfundslivet er forbundet med en så gennemgribende samfundsomdannelse, at det er meningsløst at modsætte
sig den. Dette nøgterne synspunkt fører forfatteren fra nutiden tilbage gennem traditionsudfoldelsens historie til omkring 1770-1800. På dette tidspunkt blev der gjort op med
århundreders navnløse traditionspraksis, og den bevidste dyrkelse af traditionen tog sin begyndelse.

Om forfatteren:
Knud Wentzel (f. 1941) er dr. phil. og tidligere lektor i dansk litteratur ved Københavns Universitet. Han har skrevet en lang række bøger om litteratur og bidraget til traditionshistoriske udgivelser som fx Rødder. Nutidens værdier i historisk lys, 2008. Seneste udgivelse er Mystiker og Digter, 2011, om Anker Larsens liv og forfatterskab.

Forfatter: Knud Wentzel
Titel: REND MIG ... Et essay om tradition
Genre: Debat
Omfang: 150 sider
Indb. Hæftet med flapper
Cirkapris: Incl. moms kr. 199,95
Udgivelsesdato: Fredag den 2. september 2011
ISBN: 978-87-92523-52-5

Ingen kommentarer:

Send en kommentar