mandag den 5. september 2011

NYHED fra Lindhardt og Ringhof

Den 20. september udkommer Benn Q. Holms ambitiøse bud på den globale generationsroman og store kollektive samtidsroman.

Benn Q. Holm
Byen og øen
Benn Q. Holm er i storform med en roman, der ligger i forlængelse af hovedværkerne i forfatterskabet, Hafnia punk og Album.
Byen og øen tager på mange måder tråden op fra Album, der også spændte over tre årtier, men denne gang udspilles handlingen i 80erne, 90erne og 00erne og handlingen foregår ikke kun inden for landets grænser, men bevæger sig over flere kontinenter.
I løbet af 600 sider bevæger romanen sig gennem de tre årtier med tidsbilledet som diskret optegnet baggrund: murens fald, den jugoslaviske borgerkrig, IT-boblen, tsunamien osv. Vi følger de fem gymnasie- og studiekammerater: Mod/punkeren Espen Halberg, yuppien Anders Berner, den islandske digter og studerende Pétur Bjarnason samt den frigjorte teenager Molly Hostrup og den pæne pige Camilla Soares. Undervejs kommer vi til både Vanløse, Island, London, N.Y., Brunei, Tirana og hjem igen. Byen og øen er en række menneskelige historier, der flettes ind og ud af hinanden; historier om venskab, forelskelser og bristede illusioner.

Om forfatteren: Benn Q. Holm, f. 1962, debuterede som forfatter i 1994 og har siden skrevet en stribe romaner, bl.a. Hafnia punk, Frederik Wenzels rejse og Album, der er filmatiseret som tv-serie af Hella Joof.
Fakta om bogen Fakta om e-bogen
Titel: Byen og øen Omfang: 600 sider
Forfatter: Benn Q. Holm Pris: 135,00 kr.
Omfang: 600 sider
Isbn: 9788711403532
Pris: 349,95 kr.
Udkommer den 20. september 2011

Ingen kommentarer:

Send en kommentar