mandag den 5. september 2011

"Bob, jeg ved, at jeg har en venstre hånd, men jeg aner ikke, hvor den er.“

Hvor er min venstre hånd?

Lisa Genova slog igennem med debuten Stadig Alice om en midaldrende kvinde, som får konstateret Alzheimer. Nu er hun tilbage med en ny fortælling om en kvinde, som pådrager sig en alvorlig hjerneskade efter en bilulykke. En fortælling om familier, om mænd og koner, om mødre og døtre. Og om at opbygge et nyt liv, når det gamle falder fra hinanden.

Hvor er min venstre hånd? Det aner jeg ikke. Oh shit, hvor er min venstre hånd? Og hvad med den venstre fod? Den er også væk. Jeg vrikker med tæerne på højre fod. Jeg prøver at sende samme besked til den venstre, men beskeden kommer retur. Beklager, adresse ubekendt.

"Bob, jeg ved, at jeg har en venstre hånd, men jeg aner ikke, hvor den er.“

Sarah Nickerson elsker sit job, sin mand og sine tre børn – og ikke mindst sin ultrastabile barnepige, der får det hele til at hænge sammen. Det er et godt liv, men hun har travlt, alt, alt for travlt, og det kan næsten ikke andet end gå galt. Et splitsekunds uopmærksomhed, da mobilen ringer på vej til arbejde, og Sarah vågner på hospitalet til et helt nyt liv, hvor intet er, som det var før, og hun ikke længere kan se og forstå alt, hvad der er til venstre.

Lisa Genova har en ph.d. i neurovidenskab fra Harvard og debuterede i 2007 med romanen Stadig Alice, som hun først udgav på eget forlag. Via personlige anbefalinger bredte kendskabet til bogen sig imidlertid i vide kredse, og to år efter blev bogen genudgivet af Simon&Schuster og røg direkte ind på New York Times’ bestsellerliste. Stadig Alice er solgt til udgivelse i 12 lande.


Læs mere på www.lisagenova.com

Lisa Genova
ET HELT NYT LIV
Originaltitel: Left Neglected
Oversat af: Marie Kopp
Omslagsgrafiker: Alette Bertelsen/Imperiet
ISBN: 978-87-7079-146-5
324 sider
Udgivelsesdato: 8. september 2011
Udkommer også som e-bog

FAKTA
NEGLEKT er en forstyrrelse, man ofte ser hos patienter efter en hjerne-blødning. Tilstanden er ensidig og af motorisk eller sensorisk karakter og kan f.eks. give sig udslag i, at patienten ikke kan se eller kognitivt erkende det, der er på den ene side.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar