mandag den 5. september 2011

Nu tuder jeg igen



af Jacob Berner Moe

Udkommer d. 05-09-2011

Novellesamlingen kredser om generationen der går under navnet det grå guld. En række korte og humoristiske skildringer af mennekser der befinder sig i en afgørende situation i livet. Om parmiddagen på terrassen der ender brat med at den ene mand flygter ud af vinduet. Om moren og datteren i titelnovellen der på den ene side elsker hinanden, på den anden side kæmper med to vidt forskellige værdisæt, der ikke kun handler om hvordan man skræller gulerødder. Kløften mellem generationerne spiller en afgørende rolle i flere novellerne: Om familiefaren der kører rundt med nogle gamle slidte og livsfarlige bilmåtter og ender med at skære nye måtter af forældrenes ægte tæppe. Drama er hele tiden til stede, som regel som en underliggende og ulmende fornemmelse. Som for eksempel i novellen om to ældre mænd, Norbert og Bjørn, der hver eneste morgen mødes for at lufte deres hunde. Der bliver ikke vekslet mange ord, indtil den dag Norbert spørger Bjørn om han vil med hjem og have en kop kaffe.

Fakta om bogen
Type Bog
ISBN 9788702111835
Udgave 1
Udgivet 2011
Omslagsgrafiker Poul Lange
Vejledende pris: 179,00

Ingen kommentarer:

Send en kommentar