Afrikas Horn
I en alder af 78 år introducerer Wilbur Smith en ny helt, der i sin karakter afspejler vores turbulente tid: Hector Cross, stifter af og direktør for Crossbow Security. Hector er en mand, der vil gøre alt for at beskytte sine kære mod terrorisme. Romanen er en blanding af spænding og action og er topaktuel i sit valg af emne.
Da Hazel Bannock, ejer af det globale oliefirma Bannock Oil, er på cruise i det indiske ocean, bliver hendes yacht kapret af somaliske pirater og hendes 19-årige datter, Cayla, kidnappet.
Hector Cross er tidligere major i det britiske specialkorps SAS og ejer nu et sikkerhedsfirma, som arbejder for Bannock Oil, og hans loyalitet mod familien Bannock kender ingen grænser.
Piraterne kræver en astronomisk høj løsesum for at frigive Cayla, men politiske og diplomatiske hensyn komplicerer sagen, og Hazel tilkalder straks Hector. Sammen er de villige til at tage loven i deres egne hænder for at få Cayla ud af de skruppelløse kidnapperes stramme greb. Afrikas Horn er et actionmættet og højaktuelt drama om helvede på havet.
Om forfatteren: Wilbur Smith blev født i 1933 i Zambia. Efter en karriere i skattevæsenet blev han forfatter på fuld tid, da hans debutroman Når løven jager fra 1964 blev en stor international succes. I dag er Wilbur Smiths bøger oversat til 26 sprog og solgt i mere end 120 millioner eksemplarer verden over. Han har haft utallige bestsellerplaceringer og vundet et hav af priser. Afrikas Horn er hans 34. roman.
Fakta om bogen Fakta om lydbogen Fakta om e-bogen
Titel: Afrikas Horn Format: CD-ROM og MP3-download Omfang: 448 sider
Forfatter: Wilbur Smith Indlæsning: Torsten Adler Pris: 135,00 Kr.
Oversættelse: Jan Pock-Steen Spilletid: 14:35
Omfang: 448 sider Pris: 199,95 Kr.
Pris: 299,95 kr.
Udkommer mandag den 12 september 2011
Ingen kommentarer:
Send en kommentar