onsdag den 28. september 2011

Ny roman af Bent Haller

Fuldmånen stille sejler er en barsk skæbne-beretning om Rigmor, der bliver gravid allerede som fjortenårig efter at have været under sin religiøse bedstefars lidt for beskyttende vinger.

”Han var en satan, bedstefar, en rigtig satan.”
                                             - citat fra bogen

Rigmor ligger på sit dødsleje. Taler med sig selv, glider ud og ind ad bevidstheden og lader livet passere revy. Hun er helt alene. Kun plejehjems-assistenten Ghana er der. Lægen mener, Rigmor er dybt dement, men Ghana fornemmer, at hendes uklare mumlen har betydning.
Blandt Rigmors meget få ejendele er en kuvert med avisudklip og en lille sort notesbog med sirligt nedfældede navne.



Bent Haller (f. 1946) har skrevet en lang række bøger i alle genrer og for læsere i alle aldre.
Han debuterede i 1976 med den kontroversielle børnebog Katamaranen og er siden som børnebogsforfatter bl.a. blevet kendt for bøgerne Kaskelotternes sang (1983) og Lille Lucifer (1996). Som forfatter af skønlitteratur til voksne har han senest udgivet Den ottende bonde (2007) og Rakkerpakhuset (2009).

Bent Haller
FULDMÅNEN STILLE SEJLER
Omslagsgrafiker: Alette Bertelsen/ Imperiet
ISBN: 978-87-638-1861-2
191 sider, vejl. pris 299,95
Udgivelsesdato: 21. oktober 2011

Ingen kommentarer:

Send en kommentar