Radetzkymarch
m. forord af Kristian Ditlev Jensen
Radetzkymarch er beretningen om den slovenske familie Trottas historie gennem tre generationer - fra midten af det 19. århundrede til 1. Verdenskrig. Med lidenskab, indsigt og medfølelse skildrer Joseph Roth i sin ironisk-nostalgiske roman det østrig-ungarske kejserdømmes sidste dage.
Bogen udkommer i Rosinantes klassikerserie. Kristian Ditlev Jensen har skrevet forordet.
Under slaget ved Solferino i 1859 redder den unge løjtnant Joseph Trotta kejser Franz Josefs liv. Josef adles, men træder i protest ud af hæren og tvinger sin søn Franz von Trotta til at blive jurist. Skæbnefællesskabet med det habsburgske dynasti er dog ubrydeligt, og Josephs sønnesøn Carl Joseph, der er romanens hovedperson, må mod sin vilje vælge en militær løbebane. Som kavalleriofficer lever han på gudsforladte garnisoner rundt om i det vidstrakte rige med kærlighedsaffærer, æreskonflikter og pengesorger, men uden sans for godsejerfester, dueller, parader og militærmusik. Med mordet på tronfølgeren Franz Ferdinand i Sarajevo i 1914, mister Carl Joseph den sidste rest af sin tro på den gamle orden, og han forlader hæren.
Joseph Roth (1894-1939) er født af jødiske forældre i Brody, Østrig-Ungarn. Han er forfatter og journalist, og har studeret filosofi og tysk litteratur i Wien, men afbrød studiet og meldte sig til den kejserlige hær i 1. verdenskrig.
Roth debuterede i 1923 med Hotel Savoy og har skrevet en lang række samtidsromaner samt essays og artikler baseret på sine stadige rejser og ophold i europæiske storbyer. Han indså tidligt den nazistiske katastrofe, og i 1933 forlod han Tyskland og slog sig ned i Paris. På dansk udkom ud over Radetzkymarch (1933) Mendel Singer (1930) og Legenden om den hellige dranker (1939).
Joseph Roth
RADETZKYMARCH
Originaltitel: Radetzkymarch
Oversat af: Soffy Topsøe
Omslagsgrafiker: Camilla Jørgensen
ISBN: 978-87-638-1521-5
306 sider, vejl. pris 199,95 kr.
Udgivelsesdato: 13. september 2011
Ingen kommentarer:
Send en kommentar