H. C. Branner
Udkommer d. 01-10-2011
Første del af Hans Christian Branners (1903-66) forfatterskab kan afgrænses til et dusin år: fra hans tidligst publicerede novelle i 1932 over den første novellesamling Om lidt er vi borte (1929)og romanen Historien om Børge (1942) til hans anden novellesamling To Minutters Stilhed fra 1944. Efter krigen og besættelsen fik forfatterskabet en anden karakter.
Branners tidlige forfatterskab, der er samlet i disse to bind, udgøres i overvejende grad af fortællinger om børn, men ikke for børn. De er kun lejlighedsvis egentlig selvbiografiske, men fortællingerne beror på forfatterens erfaringer og oplevelser. Det er fortællinger om magtens og autoritetens puritanske repræsentanter, om mødet med seksualiteten, en kredsen om kønnet som en afgørende livsmagt.
Historierne udspiller sig med enkelte undtagelser i en umarkeret københavnsk omegn i forfatterens egen levetid, mellem ofte fattige middelklasseeksistenser. Novellerne holder sig tæt på den klassiske novellekonstruktion, de er enkle og koncentreres ofte omkring en tilfældig men udslagsgivende hændelse i hovedpersonens liv. Branner selv karakteriserede siden selv sine noveller som 'hverdagshistorier'.
Fakta om bogen
Type Bog
ISBN 9788702119947
Udgave 1
Udgivet 2011
Omslagsgrafiker Ida Balslev-Olesen
Vejledende pris: 200,00
Ingen kommentarer:
Send en kommentar