SKYGGER er en undergangshistorie om fortrængning og skyld og om tilfældets spil med menneskeskæbner.
En dreng bliver kørt ihjel af en flugtbilist på Nørrebro. Flugtbilisten er lokalpolitikeren Benedikte, og der er ingen vidner ud over den 14-årige palæstinensiske pige Rana, der stikker af, før politiet ankommer. Ranas lærer Lilja får nys om sagen og forsøger at nærme sig den unge pige. Også Benedikte – martret af skyldfølelse over at have kørt et uskyldigt barn ihjel – kredser om Rana.
Henriette Rostrups anden roman er mørk og knugende, men gennemstrømmes af en solidaritet med de udsatte og kuldslåede eksistenser, den skildrer.
Henriette Rostrup (f. 1970) debuterede i 2007 med novellesamlingen AFKOM, hvorefter romanen I DAG OG I MORGEN udkom i 2008. Læs mere om forfatteren på www.rostrup.info
Henriette Rostrup
SKYGGER
Omslagsgrafiker: Leo Scherfig
ISBN: 978-87- 638-1460-7
303 sider, vejl. pris 299,95
Udgivelsesdato: 7. oktober 2011
Fås også som e-bog
Ingen kommentarer:
Send en kommentar