Viser opslag med etiketten Erindringer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Erindringer. Vis alle opslag

tirsdag den 11. oktober 2011

Han fik morderne til at tilstå

Den 24. oktober udkommer ny bog af Tom Christensen som gennem 29 år har været afhøringsleder på Rigspolitiets Rejsehold
                                         
Tom Christensen
Han fik morderne til at tilstå

Gennem 29 år på Rejseholdet har Tom Christensen fået mordere til at tilstå og røbe detaljer om de mest forfærdelige forbrydelser. Ingen blandt Rejseholdets efterforskere har tilbragt så meget tid sammen med forbryderne, og nu fortæller han for første gang om sin drivkraft, sine utraditionelle arbejdsmetoder og erfaringer samt de moralske dilemmaer, han har stået over for i sin tid som afhøringsleder.



Vi kommer ind i afhøringslokalet sammen med forbryderne og Tom Christensen, en af landets mest erfarne afhørere. Herfra skal vi forsøge at forstå, hvordan man får mennesker til at røbe deres allerinderste hemmeligheder og blive klogere på, hvad der adskiller en ikke-morder fra en morder.

Tom Christensen løfter sløret for den psykologiske, tålmodighedskrævende og intense boksekamp, som finder sted i afhøringslokalet og giver et enestående indblik i det tillidsforhold, som opstår mellem afhører og den mistænkte, ligesom han fortæller om nødvendigheden af at lægge alle fordomme til side og finde ind til mennesket bag forbrydelsen.

Om forfatteren: Tom Christensen er netop gået på pension efter 29 år som efterforsker på Rejseholdet.

Titel:                   Han fik morderne til at tilstå 
Forfatter:            Tom Christensen
Omfang:            240 sider
Pris:                    269,95 kr.
Udkommer mandag den 24. oktober 2011 

onsdag den 28. september 2011

GLASLOTTET

 af Jeannette Walls har fået fantastiske anmeldelser.



Læserne siger:
 
af Birthe L (16. september 2011)
"En ret fantastisk og unik bog - faktisk en biografi. Jeanette Walls fortæller hendes egen historie, om hendes liv og barndom. En barndom i fattigdom, hvor hun tit har måtte finde mad i skraldespande eller gå sulten i seng. Når de endelig fik mad, var det ofte mærkelige sammensætninger. Varm vand - eller vand i det hele taget - var en mangelvare og enten boede de i det fri eller i et faldefærdigt hus, hvor der hverken var varme eller toilet. Selv med den barndom er bogen fyldt med kærlighed og varme - og på INGEN måder en klagesang. Bogen griber dig om hjertet og gør dig trist, men får også smilet frem af og til. Læs den, du vil ikke fortryde det!"

af CHolm (15. september 2011)
"Alene indledningen fik min ambivalente følelsesregister i omdrejninger! En grusom og utrolig hjertevarm biografi, skrevet med stor kærlighed og respekt. Jeannette Walls beskriver sin barndom og især sine vilkår på en måde, så man undervejs kan blive i tvivl om det mon er os "normale", der er forkert på den! Selv ved bogens sidste sider er ambivalensen intakt og tårerne kunne ikke undgåes! Vil varmt anbefale alle at læse denne biografi! "

af pedersen t (12. september 2011)
"Til dato, den mest gribende bog , jeg har læst.Mine følelser svingede mellem dyb vrede over forældre, der ikke drager omsorg for deres børn og en form for beundring for samme forældre, der er så anderledes i deres betragtninger af, hvad der er vigtigt i denne verden.Barndom med fravær af de mest fundamentale fornødenheder og samtidig var julegaven et år frit valg mellem stjernerne på himlen!!Dyb respekt for forfatteren, der trods en mildest talt broget opvækst, var i stand til at skabe sig et godt liv. Kan på det varmeste anbefale denne bog. "
 
af karinj50 (11. september 2011)
"Fantastisk bog- det er en rigtig pageturner - fra allerførste færd sidder man og tænker hold da op kan det her virkelig passe - er der nogen forældre der i den grad lever i deres eget univers - at de fuldstændig kan glemme at de har nogle basale forpligtelser overfor de børn de har sat i verden. Fantastisk at børnene magtede at vende deres liv til noget positivt og konstruktivt. En bog der er værd at læse "
 
af Ingrid kjestine (4. september 2011)
"Jeg må indrømme at jeg i starten følte mig hensat til er münschhausen eventyr, kan det virkelig passe at forfatteren har oplevet de ting hun beskriver. Men man når med tiden til den konklusion at med de forældre er alt muligt. Forfatteren beskriver meget levende sin opvækst, der består af en meget fri opdragelse, sult, flugt fra kreditorer. Og når man er færdig med denne bog, står man undrende og ikke mindst vantro tilbage men også med en beundring over, at forfatteren og hendes søskende har klaret sig og skabt sig en tilværelse der ligger meget fjernt fra forældrenes og det trods odds der i starten bestemt er imod. Ordene "man kan, hvad man vil" og "hvad der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere" må være læresætningerne for denne bog."

ANMELDERNE siger:
________________________________________________________________

"Glasslottet er så sjov, at det gør ondt... Glasslottet er en af de sjældne bøger, man begynder forfra på, når man lige har læst den. Det er en morsom, varm og vanvittig bog..."
– Marie Louise Kjølbye, INFORMATION

"Det er en både sprudlende og rørende fortælling om en barndom, der skaber kreative, stærke, meget ensomme og evigt sultne mennesker."
– Birthe Strandby, 24 TIMER

"Glasslottet er en chokerende og menneskeklog erindringsroman."
– Berlingske Tidende

”Glasslottet gør et voldsomt og uafrysteligt indtryk.”
– Ekstra Bladet

"En potential  ubærlig historie, men Walls gør den varm, vedkommende og frem for alt tilgivende. Endnu engang har forlaget Hr. Ferdinand ramt plet."
– DBC

5 spørgsmål til Morten Sabroe

- aktuel med selvbiografien ”Fader vor” 
Af Helle Skov Wacher
Foto: Franne Voigt


Forfatteren Morten Sabroe har gjort det igen: Leveret en dybt alvorlig og meget humoristisk selvbiografi, Fader vor. Det er bogen, hvor han river billederne af sin berømte far, Den Gyldenblonde, og sin endnu mere berømte farfar, folketingsmanden og børnevennen Peter Sabroe, ned. Og imens han rejser billedet af Den Nye Nærværende Far, spørger han: ”Hvordan var du egentlig selv som far?”. Vi har sat forfatteren stævne for at høre mere om bogen og faderrollen.

Har faderrollen ændret sig meget siden du selv var barn?

”360 grader, mindst! Da jeg var barn, var det kun mødrene der dukkede op i vores verden med varm chokolade og boller. Fædrene så vi ikke, de tjente pengene, læste avis og talte knap med deres børn. I dag skubber fædrene barnevogne rundt om Søerne. Man kan vælge at betragte dem som helte eller - som Uffe Buchart har gjort - som kastrerede mænd. Jeg hælder til det første. Der er ingen modsætning mellem at være en nærværende far og rigtig mand, tværtimod. Det er cool. Bare se på Brad Pitt. Det er det fedeste i verden at kunne begge dele.”

Er det nødvendigt at møde sin fortid for at forstå sig selv?

”Det er nødvendigt at slå, sparke, rive, skyde sig fri af den, hvis den begrænser ens udfoldelse. Utroligt mange mennesker er bundet af svigt i deres barndom, og hvis ikke de bliver bevidste om dem, vil de være bundet af dem til de går i graven.”

Er der adfærdsmønstre i forhold til din far og hans til sin, som du kan genkende hos dig selv som far?

”Nej. Jeg tilhørte en generation af pionerer. Vi var med til fødslen, vi lagde ble på, vi købte babymos i Irma, vi gik med Snugli, vi var lige så stor en revolution som kvindebevægelsen. Vi var de første, og mange af os stak af, fordi det var for svært og for nyt at være mand og far på en gang, men vi vendte tilbage for at prøve igen.”

Hvad kan man lære af at læse bogen?

”Det jeg håber på er at den ikke kun er en erkendelsesrejse for mig, men også for den der læser den. At den får læseren til at tænke over sig selv og sit eget liv. Den kan i høj grad også læses som en roman, og som sådan skal den først og fremmest underholde, og det krydser jeg så fingre for at den gør.”

’Fader vor’ handler om dit fædrene ophav, ligesom ’Du som er i himlen’ handlede om din mor. Er du færdig med det selvbiografiske element nu?

”Jeg har stadig tonsvis af dramatisk og hårrejsende stof fra mit liv, det er ikke til at sige om det pludselig materialiserer sig som roman eller selvbiografi, det må tiden vise. I øvrigt er de to bøger i mine øjne ikke bøger om min far eller min mor, men to meget forskellige bøger, hvor den ene handler om tilgivelse og den anden om at komme til sig selv og befri sig fra de skygger der holder én fast.”
Faktaboks 1 om bogen:
Fader vor kan læses både som roman og som erkendelsesrejse. Det er historien om hvordan de fleste mennesker bærer de svigt de har fået som børn, videre og gentager dem som voksne. Hvordan kommer man fri? Hvordan kommer man til sig selv?

”Jeg kan hjælpe dig på vej og sige at det er noget med kærlighed,” skriver Sabroe og citerer James Dean i Øst for Paradis, ’A man has a choice, and the choice is what makes him a man’.

”Det er et valg om man vil svare den der spørger. Det er et valg om man vil se op fra det man er i færd med, og se den der står foran én. Det er et valg om man vil sparke bolden hen til den dreng der står og venter på at den kommer, så han kan sparke den tilbage. Det er et valg om man vil gå ud af sig selv, ud til de andre. Det er et valg der altid findes, ligegyldig hvad der har fået en til at lukke sig inde i sig selv.”

Fader vor er en bog om kærlighed og om hvad fraværet af den gør ved mennesker. Den er netop udkommet på Politikens Forlag. Pris kr. 300, 296 sider.


Faktaboks 2 om forfatterne:
Morten Sabroe (f. 1947) er kilde til et omfattende forfatterskab – senest thrilleren ’Det 13. spil’ (2010) samt de to bestsellere ’Kærlighedskrigeren’ (2008) og ’Du som er i himlen’ (2007).

Faktaboks 3: Anmelderne skrev:

***** Politiken
***** Ekstra Bladet
***** Jyske Vestkysten

”Stort, flot og godt: Morten Sabroe har skrevet en underholdende roman på et højt kunstnerisk niveau” Ulrik Gräs, Jyske Vestkysten

”Morten Sabroe leverer et magisk selvbiografisk skrift (…)  Det er mere end skønt at pløje sig gennem hans rå og energiske fortælling” Svend Skriver, Ekstra Bladet

”Hvis man kunne lide moderportrættet, vil man også kunne lide det af faderen.” Lilian Munk Rösing, Information

”Morten Sabroe er stort se ude af stand til at skrive en dårlig sætning. Der er ild i sproget.”
Klaus Wivel, Weekendavisen

”Humoren, sansen for komik og surreel slapstick, og selvironien … Sabroe har modet til virkelig at udstille sig selv som det, Casper Christensen mindeværdigt definerede som: ”klovn”. Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken

mandag den 19. september 2011

En åben og ærlig fortælling om et liv med Jacob Haugaard


Ilse Wilmot
At overleve med en alkoholiker
Mit liv med Jacob Haugaard

”Mit håb er, at denne bog kan hjælpe andre, der har en alkoholiker tæt inde på livet, så de hurtigere begynder at tage vare på sig selv. Jeg er i dag dybt taknemmelig for, at kærligheden var stor nok til at bære os igennem, og at vores ægteskab holdt. ” Ilse Wilmot

Det var stor kærlighed, da Ilse Wilmot mødte multikunstneren Jacob Haugaard. Men det blev også til store problemer, da han viste sig at være alkoholiker. At (over)leve med en alkoholiker er hendes åbne og ekstremt ærlige fortælling om sit liv med Jacob Haugaard. Om smerten, angsten og fortvivlelsen – men også om alle de sjove, vanvittige og varme oplevelser, der kom ud af parløbet med en mand, der på alle måder slugte livet i store mundfulde.

Ægteskabet overlevede – og Jacob Haugaard er i dag ædru alkoholiker. Spørgsmålet er, hvordan man selv overlever som partner til en, der drikker. Det ved Ilse Wilmot alt om – ikke bare som privatperson. Som familieterapeut har hun oplevet, hvor meget familien til en alkoholiker lider, og hun har beskæftiget sig med alle de spørgsmål, der følger med: Skal man gå eller blive? Hvad med børnene? Hvor meget skal man finde sig i? Hvem har ansvar for hvad? Og hvad stiller man op med sin selvmedlidenhed og sine evige bekymringer? Alt det og meget mere giver Ilse Wilmot sine bud på i bogen.

Selv var hun mange år om at indse, at hun som ægtefælle til en alkoholiker var medspiller og havde 50 procent af ansvaret for, hvad der foregik. I denne stærke personlige beretning fortæller hun også om, hvordan hun som mor prøvede at beskytte børnene. Hvordan hun til sidst var tvunget til at handle. Og hvordan det blev godt igen.


At (over)leve med en alkoholiker er bogen til de tusindvis af danskere, der er tæt på en alkoholiker. Det er en bog til dem, der elsker, hader, raser, fortvivler – og frem for alt ikke ved, hvad de skal stille op. Ilse Wilmot har styrken og erfaringen til at indgyde dem modet til at gøre noget. Tage ansvar for situationen. For først der kan tingene begynde at ændre sig.

Ilse Wilmot (f. 1945) er uddannet familieterapeut på Kempler Instituttet i Odder og på Skandinavisk Institut for Familieterapi. Hun har to børn fra første ægteskab og to sammen med Jacob Haugaard.

Ilse Wilmot
At overleve med en alkoholiker – mit liv med Jacob Haugaard
200 sider
Forlagets pris: 299,-
Udkommer 26. september 2011

G.E.C. Gads Forlag A/S


mandag den 12. september 2011

Herfra hvor jeg står

Niels Skousen

Udkommer d. 30-09-2011

I HERFRA HVOR JEG STÅR fortæller Niels Skousen hele historien – om 40 år i dansk rock.

Fra han bliver født i Tyskland i 1944, kommer til Danmark som spæd, bliver sendt på børnehjem og derefterpå Sorø kostskole, engagerer sig i teater, film, musik og bliver en af ungdomsoprørets centrale skikkelser som medlem af Young Flowers og hippi-bandet Skousen & Ingemann - der i 1971 debuterer med lp'en HERFRA HVOR VI STÅR - til i dag hvor han står på endnu en top i sin karriere og kan fejre 40 års jubilæum med et helaftensshow i Store Vega med bl.a. TømrerClaus og Stig Møller fra det originale Skousen & Ingemann.

Fakta om bogen
Type Bog
ISBN 9788702114942
Udgave 1
Udgivet 2011

Han fik morderne til at tilstå

NY BOG PÅ VEJ FRA fra Lindhardt og Ringhof

Den 24. oktober udkommer ny bog af Tom Christensen som gennem 29 år har været afhøringsleder på Rigspolitiets Rejsehold


Tom Christensen
Han fik morderne til at tilstå

Gennem 29 år på Rejseholdet har Tom Christensen fået mordere til at tilstå og røbe detaljer om de mest forfærdelige forbrydelser. Ingen blandt Rejseholdets efterforskere har tilbragt så meget tid sammen med forbryderne, og nu fortæller han for første gang om sin drivkraft, sine utraditionelle arbejdsmetoder og erfaringer samt de moralske dilemmaer, han har stået over for i sin tid som afhøringsleder.

Vi kommer ind i afhøringslokalet sammen med forbryderne og Tom Christensen, en af landets mest erfarne afhørere. Herfra skal vi forsøge at forstå, hvordan man får mennesker til at røbe deres allerinderste hemmeligheder og blive klogere på, hvad der adskiller en ikke-morder fra en morder.

Tom Christensen løfter sløret for den psykologiske, tålmodighedskrævende og intense boksekamp, som finder sted i afhøringslokalet og giver et enestående indblik i det tillidsforhold, som opstår mellem afhører og den mistænkte, ligesom han fortæller om nødvendigheden af at lægge alle fordomme til side og finde ind til mennesket bag forbrydelsen.

Om forfatteren: Tom Christensen er netop gået på pension efter 29 år som efterforsker på Rejseholdet.

Fakta om bogen
Titel: Han fik morderne til at tilstå
Forfatter: Tom Christensen
Omfang: 240 sider
Pris: 269,95 kr.
Udkommer mandag den 24. oktober 2011

mandag den 5. september 2011

Rytmeflip og abestreger
Flemming Quist Møller

Udkommer d. 26-09-2011

Flemming Quist Møller har skrevet sine spillevende, muntre, flabede, flippede, kærlige, anarkistiske og helt vildt livs-elskende erindringer om musikken, illustrationerne/tegnefilmene og fuglene. Han husker alt! og fortælller som han skriver, spiller, tegner og snakker. Med fuld fart og total rytmesans.


Fakta om bogen
Type Bog
ISBN 9788702097481
Udgave 1
Udgivet 2011
Omslagsgrafiker Maria Lundén
Vejledende pris: 299,95

Bibbi Bergholdt - bag facaden


Bibbi Bergholdt, Marianne Rohweder

Udkommer d. 15-09-2011

Bibbi Bergholdt er født i 1945 og nok bedst kendt i offentligheden som stylisten, der shinede Folketingets politikere op i sin salon på Christiansborg. Bibbi er en farverig person, der har levet (og lever) et passioneret kvindeliv. Hun er en god fortæller, rig på anekdoter og "stjernedrys". Hendes barndom og opvækst var ikke lige efter bogen, hendes kærlighedsliv senere i livet heller ikke lige ud ad landevejen. Og så gik det galt. Ombejlet og med fuld fart på om dagen, hvad enten frisørsalonen lå i Grønnegade eller på Tinge, udviklede Bibbi i hemmelighed et alkoholmisbrug. I 1990 gik hun i Minnesota behandling og har ikke rørt spiritus siden. I dag er hun aktiv som sponsor for andre misbrugere. Dette er noget så sjældent en historiespækket biografi, underholdende og oplysende.

Fakta om bogen
Type Bog
ISBN 9788702102284
Udgave 1
Udgivet 2011
Omslagsgrafiker Bettina Kjærulff-Schmidt
Vejledende pris: 299,95

I al korthed


Frederik Dessau

Udkommer d. 12-09-2011

Dette er en vaskeægte Dessau. Bogens første korte stykke beskriver forfatterens daglige gåtur omkring Sortedamsøen, og herfra glider bogen som en anden spadseretur 'rundt i kvarteret', men selv om kompositionen tilsyneladende er lidt tilfældig og ud-i-det-blå, navigeres der sikkert. De små essayistiske kapitler glider over i hinanden, det ene skridt tager det næste, og da turen er færdig, er læseren blevet præsenteret for erindringsstykker, refleksioner og kommentarer af en guide, der ved, hvad han taler om og i mange tilfælde selv har gjort erfaringen med. En bog at blive klog af.

Fakta om bogen
Type Bog
ISBN 9788702113662
Udgave 1
Udgivet 2011
Omslagsgrafiker Sven Reiner Johansen
Vejledende pris: 199,00

Ministerbilleder af Birthe Rønn Hornbech

Udkommer d. 06-09-2011

Birthe Rønn Hornbechs erindringer er en aldeles nøgtern og usentimental beretning om tre år som integrations- og kirkeminister i en turbulent tid.

Fakta om bogen
Type Bog
ISBN 9788702118735
Udgave 1
Udgivet 2011
Omslagsgrafiker Sven Reiner Johansen
Vejledende pris: 279,00