Viser opslag med etiketten faglitteratur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten faglitteratur. Vis alle opslag

mandag den 24. oktober 2011

Nu gælder det DANMARK!

Eva Fischer Mellbin &
Franz-Michael Skjold Mellbin

Original og velskrevet Danmarkshistorie med statsministrenes taler som den røde tråd.

Nationale traditioner opstår ofte af øjeblikkets drama. Og de danske statsministres nytårstaler er ingen undtagelse. Da statsminister Stauning den 1. januar 1940 sætter sig foran mikrofonen, er det for at holde den mest dramatiske og kontroversielle politiske tale Danmark har hørt i det tyvende århundrede. Denne tale skaber traditionen for statsministerens nytårstale.



Nu gælder det Danmark! er den første komplette samling af de danske statsministres nytårstaler. Bogens forfattere har interviewet samtlige nulevende statsministre (Anker Jørgensen, Poul Schlüter, Poul Nuryp Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen) og sætter talerne i et politisk, historisk og personligt perspektiv. På denne måde skaber forfatterne en original og velskrevet Danmarkshistorie med talerne som den røde tråd.

Bogen er skrevet at Danmarks ambassadør i Japan, Franz-Michael Skjold Mellbin, og hans kone, Eva Fischer Mellbin, der har indsamlet det enestående materiale gennem en årrække.

Titel: Nu gælder det Danmark!
Forfatter: Eva Fischer Mellbin og Franz-Michael Skjold Melbin
Omfang: 863 sider
Pris: 399,95 kr.  / e-bog 149 kr.
Udkommer torsdag den 10. november 2011 

Godt nyt til skientusiaster.

Den 28. oktober 2011 udkommer

Per Henrik Brask
Vi løber på ski
152 sider, rigt illustreret, hardback, vejl. kr. 249,95

Ny bog giver grundig indføring i alpin skisport og henvender sig til begyndere såvel som øvede.

Spændende og komplet bog, der i tekst, fotografier og illustrationer fører dig ind i alt, hvad du behøver at vide, når du skal stå på ski.



Bogen er ment som en inspirationsbog, der samtidig fungerer som opslagsværk. Alle emner – det være sig beklædning, ski, støvler og vedligeholdelse – behandles grundigt. Svingteknik og andre skitekniske emner bliver heller ikke forsømt – dog uden at gå på kompromis med bogens grundholdning: At det skal være sjovt at løbe på ski. Ikke en videnskab.

Skisport er en dansk folkesport. Forventningsfulde og ferieglade drager vi af sted i tusindvis hele vinteren igennem. Mange af os har prøvet det før, og mange af os skal prøve det for første gang.

I "Vi løber på ski" er der noget at hente for alle. Begynderne bliver klædt godt på til deres første skiferie, imens de øvede kan finde ny viden og blive ajourført med, hvad de mener allerede at vide. Bogen rummer også øvelser, der kan forberede kroppen på skisport, ligesom den rummer råd til, hvordan hele familien inklusive børnene skal få en god skioplevelse.

Bogen inkluderer ud over den generelle indføring en intro af skientusiasten Thomas Uhrskov og et efterskift af formanden for Dansk Skiforbund.

Per Henrik Brask har tidligere skrevet Vi træner, motionerer og cykler, Mountain bike – Off road og cykler og Reparation og vedligeholdelse af cykler.

Den røde tråd

Af Hans Mortensen

Efter 52 år fik SF magten - nu kommer bogen om partiets dramatiske og kulørte historie

I dag er det nok de færreste, der mistænker Villy Søvndal for at ville omstyrte den demokratiske orden - men SF træder stadig efter 52 år den vanskelige balancegang mellem venstrefløj og folkeparti. Det unge SF var præget af blodige opgør, drevet af splittelsen mellem Øst og Vest, kombineret med gammelt nag og personlige modsætninger. Med hemmelige møder, pistoler, KGB- og CIA-agenter. “Den røde tråd” følger SFs historie frem til i dag, hvor partiet for første gang nogen sinde er kommet i regering.

Bogen er skrevet af journalist og forfatter Hans Mortensen, markant politisk reporter på Weekendavisen og bl.a. manden bag til de politiske bestsellere “De fantastiske fire” og “Det, Svend mener, er”.

Titel: Den røde tråd
Forfatter: Hans Mortensen
Omfang:360 sider
Pris:299,95 kr. / e-bog 149 kr.

Udkommer torsdag den 10. november 2011

tirsdag den 11. oktober 2011

Han fik morderne til at tilstå

Den 24. oktober udkommer ny bog af Tom Christensen som gennem 29 år har været afhøringsleder på Rigspolitiets Rejsehold
                                         
Tom Christensen
Han fik morderne til at tilstå

Gennem 29 år på Rejseholdet har Tom Christensen fået mordere til at tilstå og røbe detaljer om de mest forfærdelige forbrydelser. Ingen blandt Rejseholdets efterforskere har tilbragt så meget tid sammen med forbryderne, og nu fortæller han for første gang om sin drivkraft, sine utraditionelle arbejdsmetoder og erfaringer samt de moralske dilemmaer, han har stået over for i sin tid som afhøringsleder.



Vi kommer ind i afhøringslokalet sammen med forbryderne og Tom Christensen, en af landets mest erfarne afhørere. Herfra skal vi forsøge at forstå, hvordan man får mennesker til at røbe deres allerinderste hemmeligheder og blive klogere på, hvad der adskiller en ikke-morder fra en morder.

Tom Christensen løfter sløret for den psykologiske, tålmodighedskrævende og intense boksekamp, som finder sted i afhøringslokalet og giver et enestående indblik i det tillidsforhold, som opstår mellem afhører og den mistænkte, ligesom han fortæller om nødvendigheden af at lægge alle fordomme til side og finde ind til mennesket bag forbrydelsen.

Om forfatteren: Tom Christensen er netop gået på pension efter 29 år som efterforsker på Rejseholdet.

Titel:                   Han fik morderne til at tilstå 
Forfatter:            Tom Christensen
Omfang:            240 sider
Pris:                    269,95 kr.
Udkommer mandag den 24. oktober 2011 

Blinde pletter

Af Henrik Isager

Der kunne spares milliarder i sundhedssektoren, hvis den blev fornuftigt og tidssvarende organiseret. Det er den ikke i dag.

Dr. med Henrik Isagers nye bog giver noget af forklaringen. Hans bog rummer en kompetent, faglig, filosofisk og også en lægelig medicinsk kritik af lægestand og videnskab, af  medicinalindustrien og sundhedssektoren.



Isagers kritik lægger op til en grundlæggende revision af hele sundhedssektoren. En revision, der vil gøre den syge sektor sundere, mere fornuftig og langt billigere at drive.

Læs mere på www.hovedland.dk

Henrik Isager
Blinde pletter
Om lægevidenskabens og sundhedssektorens amputerede virkelighed. En kættersk analyse med fokus på epidemien af energitab (ME/CFFS, fibromyalgi, elektroføflksomhed, multipel kemisk sensitivitet m.fl.)
269 sider, kr. 299,-
Udkom 10. oktober

DET ARABISKE FORÅR

"Den fremragende marokkanskfranske forfatter Tahar Ben Jelloun har sat ord på det arabiske forår. Ord, der gør ondt ... Læs den bagfra, eller læs den forfra. Men læs den. Tahar Ben Jelloun fortæller på 120 sider nøgent, vredt, bittert, men også stolt, hvad det arabiske forår handler om." Anders Jerichow, Politiken.



Tahar Ben Jelloun, vinder af Prix Goncourt, er kendt for at forholde sig til spændingsfeltet mellem religion og politik i Mellemøsten. Forfatterens arabisk/franske baggrund er afsæt for en meget aktiv indsats i den politiske offentlige debat, og han er fast kommentator ved tre af de største sydeuropæiske aviser. Det arabiske forår udkom i juni måned og er stadig topaktuel.

www.per-kofod.com/book_detail.html?l=dk&id=187

UDSAT! Optegnelser om liv & nød

Ved Folketingets åbning tirsdag kunne alle de nyvalgte MF'ere finde en boggave fra os som velkomst.

Bogen, der først udkommer 7/10, er UDSAT! af Knud Vilby. Forfatteren har, med egne ord, skrevet en lille bog om store emner. Om ulighed, fattigdom og marginalisering - ikke i fjerntliggende egne, men her, inden for landets grænser. Om de sociale problemer som er vokset trods rigdom. Om de menneskelige ressourcer som spildes samtidig med at vi går mod en tid med knaphed på ressourcer. Han ser på sociale problemer over tid og store afstande. På strukturer, ligheder og forskelle mellem Danmark og langt fattigere lande. Er der trods store forskelle i tid og steder nogle ensartede udstødningsmekanismer? spørger han. Han stiller spørgsmål og besvarer en del af dem ...



Knud Vilby har som journalist og forfatter arbejdet med udviklings-, miljø- og
fattigdomsproblemer i mere end 40 år.

UDSAT! Optegnelser om liv & nød udgives i et samarbejde mellem Socialpolitisk Forlag og Forlaget Per Kofod.

www.per-kofod.com/book_detail.html?l=dk&id=193

SY!

Den 11. oktober 2011 udkommer

Cath Kidston
SY!
Eksklusive Cath Kidston-mønstre til over 40 enkle projekter, du selv kan sy

160 sider, rigt illustreret inkl. færdigklippet stof til taske, vejl kr. 199,95



Charmerende sybog med masser af inspiration til syprojekter fra Cath Kidstons muntre og farverige univers.

Bogen er en skattekiste af over 40 skønne og enkle syprojekter, der kan friste enhver til at gå i gang med nål og tråd. Her findes tasker, puder, tæpper, etuier og meget mere – alt sammen syet i Cath Kidstons populære mønstrede stoffer.



Her er både let tilgængelige projekter for nybegyndere, udfordrende projekter for de øvede og et væld af projekter midt imellem. Alle sammen i Cath Kidstons uimodståelige og livsglade stil.

Som noget helt særligt rummer bogen også en gave direkte til sin læser. Nemlig alt det, der skal bruges for at sy den taske, der er afbildet på forsiden. Selv knapper og færdigtilklippet stof!

Så kan det ikke blive lettere og mere fristende at komme i gang med nål og tråd.

http://www.nytnordiskforlag.dk
http://www.facebook.com/pages/Nyt-Nordisk-Forlag-Arnold-Busck/96641401063

DEN STORE BILBOG

Den 14. oktober 2011 udkommer

Charles Armstrong-Wilson
DEN STORE BILBOG
Den ultimative visuelle historie
360 sider, rigt illustreret, indbundet i stort format. vejl. kr. 299,95

Den ultimative køretur gennem bilens historie.



Med et utal af illustrationer beskrives mere end 1200 biler fantastiske historie i detaljer. Her fortælles om epokegørende motorer, berømte biler og mændene og maskinerne bag verdens mest populære mærker.

Tanken om personlig individuel transport startede med Karl Benz’ Motorwagen i 1885, og da Henry Ford præsenterede masserne for sin ”Tin Lizzie” i 1908, var den amerikanske bilindustri blevet voksen. Fra 1920’erne fineste biler blev statussymboler for hollywoodstjerner, mens de mindre biler for første gang gjorde det muligt for offentligheden at opleve billig og pålidelig motorkørsel.

I skyggen af 30’ernes depression blev kørslen stadigt mere demokratisk. Anden Verdenskrig satte en stopper for bilproduktionen, men da freden vendte tilbage, skabte arven fra militærteknologien en eksplosion af fremragende nye motorer. Efter krigen fremhævede de amerikanske bilfabrikanter fart, luksus og kraft ved at bruge luftfartens linjer og forkromede dekorationer med utrolige (og nogle gange absurde) resultater.

1960’erne var en tid, hvor alt kunne lade sig gøre. Med nye motorer og unikke enere, fra E-type til Elan og fra Mini Cooper til Corvette Sting, var der spænding på hele vejen. Til gengæld repræsenterede 70’erne dagen derpå med brændstofkrise.Bilerne blev dog også bedre at køre. De midtmonterede motorer øgede reaktionen, turboladere gav bid og automatiske sikkerhedsseler og airbags gav tryghed.

Fra 1980’erne og ind i 90’erne steg efterspørgslen efter sikkerhed, luksus, ydelse og perfekt konstruktion. En ny epoke inden for sportsvogne og fine sedaner blev matchet med hurtigt voksende og stadigt mere brugervenlige typer som SUV’ere og MPV’ere.

I dag udviskes de traditionelle grænser ved at kombinere off-road, passagerkomfort og ydelse. Hybrider hjælper med til at spare brændstof og skære ned på udledninger, mens de nyeste superbiler får 322 km/t til at virke som noget dagligdags. Hvad bliver det næste? Entusiasterne håber naturligvis på, at bilkørsel vil blive ved med at være det, som det altid har været – sjovt.

Her kan du se en videopræsentation http://youtu.be/jy6WrSQA5dY

http://www.nytnordiskforlag.dk
http://www.facebook.com/pages/Nyt-Nordisk-Forlag-Arnold-Busck/96641401063

Bliv mere mand på 10 uger

- med mad, der mætter og træning, der giver bøffer 
Charlotte Hartvig og Jeppe Just

Nu kommer bogen til alle de mænd, der er ved at miste udsigten til deres fødder – og til de kvinder, der gerne vil have ham til at spænde livremmen nogle huller ind.

Charlotte Hartvig, diætist og forfatter til bestsellerne Spis maven flad og Hold maven flad, skriver denne gang direkte til sit mandlige publikum. For masser af henvendelser fra mænd har overbevist hende om, at det ikke kun er kvinder, der gerne vil smide kiloene på maven.



I Bliv mere mand på 10 uger kan mændene lære, hvordan de slanker sig uden sult og afsavn. De kan gå om bord i opskrifterne på rigtig herremad til morgen, middag og aften. De kan få forevist enkle styrketræningsøvelser, der omfordeler fedt til bøffer.  Og så tager det kun 10 uger!

Hvis mændene undervejs har brug for lidt ekstra motivation, kan de bare slå op på før & efter billederne af de syv mænd, der allerede har afprøvet kuren: 27,6 cm mindre talje 10 uger – det er altså til at få øje på!

Efter 10 uger skulle spejlet ikke blot vise en slankere mand, men også en mere maskulin mand.  Forklaring? Fedt – især rundt om maven – får niveauet af testosteron, det mandlige kønshormon til at falde – og hos danske mænd er testosteronniveauet faktisk faldet med hele 14 % de seneste år. Kuren her er sammensat, så den får testosteronniveauet til at stige igen – og det er der indtil flere dejlige sidegevinster ved, bl.a. mere sexlyst, større præstationsevne og udholdenhed samt bedre sædkvalitet. God fornøjelse!

Fakta: Den danske mand er blevet lidt for rund. I hvert fald mener 41 % af kvinderne, at deres partner trænger til at tabe sig, afslørede en FDB-undersøgelse for nylig.

Charlotte Hartvig er diætist og indehaver af Kostklinikken Immanuel. Jeppe Just er Bachelor of Science i Ernæring og sundhed. Han arbejder på Kostklinikken Immanuel med speciale i fysisk aktivitet og fitness.

Charlotte Hartvig og Jeppe Just
Bliv mere mand på 10 uger - med mad, der mætter og træning, der giver bøffer
Ca. 160 sider
Forlagets pris: 249,- kr.
Udkommer 12. oktober 2011

Nedenfor kan du ved selvsyn se resultaterne på to af de medvirkende mænd i bogen.

www.gad.dk 








onsdag den 28. september 2011

TATE – en dansk/tysk dobbeltagent under Anden Verdenskrig

Simon Olsson og Tommy Jonason
306 sider, illustreret, vejl. kr. 249,95

Udkommer den 6. oktober 2011

Dette er den sande historie om den danskfødte dobbeltagent Wulf Schmidt, der under dæknavnet TATE blev den længst holdbare dobbeltagent i det engelske MI5’s Doubble Cross Organisation under Anden Verdenskrig.



Fra TATE blev sendt til England af nazisternes Abwehr i september 1940, hvor han hurtigt blev indfanget af MI5, til slutningen af krigen sendte han mere end 1.000 meddelelser med misinformation til nazisterne, informationer som i flere tilfælde var medvirkende til at tyskerne tog de “rigtige forkerte” beslutninger.

Bogen beskriver Wulf Schmidts/TATE’s opvækst, liv og overlevelse med balancen mellem englænderne og tyskerne, hvor den kloge narrer den mindre kloge, og hvor en eneste forkert lille detalje ville have afsløret dobbeltspillet, og TATE ville have været en jaget mand på en dødsliste.

Historien om TATE udkommer samtidig i England og Danmark.

De to svenskere Simon Olsson og Tommy Jonason har forsket i arkiver og journaler for derefter at skrive om den sønderjyske Wulf Schmidt, der under Anden Verdenskrig blev dobbbeltagent for tyskerne og englænderne.

Se mere på
http://www.nytnordiskforlag.dk

På Facebook
http://www.facebook.com/pages/Nyt-Nordisk-Forlag-Arnold-Busck/96641401063

Sund betyder ikke nødvendigvis tynd.

Sund betyder at have det godt og nyde livet.

Slut fred med din krop er Andrea Baks personlige historie om mad og krop. Det er historien om at overspise, når livet er for meget, og om at opdage, at man vejer 105 kilo og læner sig faretruende opad en lang række livsstilssygdomme. Men det er også historien om at få nok og om at gøre det, der skal til – men at gøre det på sine egne præmisser.



I bogen beskriver Andrea Bak hvordan hun lærer, hvor godt det føles at spise sundt og motionere, og hvor stor betydning det har at tale pænt til sig selv, sætte realistiske mål og lade fornuften, nydelsen og livsglæden råde. Hun begynder at løbe. Hun taber 20 kilo. Hun får det meget bedre med sin krop og med livet i det hele taget. Hun spiser stadig de såkaldte usunde ting, men i moderate mængder og ikke fordi hun har det dårligt. Tværtimod fordi hun har opdaget sanseligheden og nydelsen, og har erkendt, at der ikke er meget sjov ved livet uden chokolade og bearnaise.

Slut fred med din krop er et inspirerende og kærligt klap i måsen til alle, der godt ved, hvad der skal til, men som alligevel har det som om, sofaen er groet fast på deres ryg. Bogen indeholder ingen slankekure og prædiker hverken afsavn eller fanatisme, men maner i stedet til besindighed, selvindsigt og sund fornuft.

Andrea Bak (født 1973) er uddannet journalist og har skrevet for Woman, Bazar, Eurowoman, Femina, IN og Tidens Kvinder. Hun har desuden været chefredaktør på WHERE2GO og er forfatter til bogen Else Marie Pade - en biografi (Gyldendal) samt medforfatter til Hvad livet har lært mig og Lyst og Lir (begge Pretty Ink).

Andrea Bak
SLUT FRED MED DIN KROP
Sådan blev jeg sundere, gladere 
og 20 kilo slankere
Omslagsgrafiker: Sabine Brandt
Pretty Ink
ISBN: 978-87-638-1858-2
183 sider, kr. 249,95

Udgivelsesdato: 13. oktober 2011

Fås også som e-bog

”For mig har det været en meget frigørende oplevelse at finde ud af, at selv om jeg tillader mig selv at spise chokolade, is, hvidt brød og 70+ brieost, er det ikke det samme som, at jeg går amok i det […]

I dag ved jeg, at sund naturligvis handler om hvad du putter i munden og hvor meget, du bevæger dig. Men det handler edderluskeme også om, hvordan du tænker om dig selv, og om hvordan du griber dit liv an. Om du tillader dig selv at leve i nuet og nyde det, eller om du konstant er et andet sted, hvor du skælder dig selv ud for ikke at være perfekt.” - Andrea Bak

Graviditetskogebogen

Majbritt Engell
120 opskrifter – de lette, de sunde og de søde 

Mad er ikke længere helt det samme, når man bliver gravid. For hvad skal man spise, når man den ene dag har kvalme, den anden trang til saltlakrids – og midt i smagsforvirringen skal fyldes op med vigtige vitaminer?

Ernæringsekspert Majbritt L. Engell giver i ”Graviditetskogebogen” præcis 120 bud på hvordan man kan spise godt, selv om smagsløgene – og resten af kroppen - er lidt ude af kontrol.



Bogens 120 lette og lækre opskrifter giver forslag til alt fra morgenmad til frokost, aftensmad, mellemmåltider, snacks, smoothies og sødt, som skærper appetitten hos de kvalmeramte og giver ny energi til de tunge og trætte.

Retterne er desuden udvalgt, så de tanker den vordende mor op med de vitaminer, hun har brug for – fra kalk og D-vitamin til folinsyre og jern. Nogle af opskrifterne er særligt velegnede til at få has på de mest almindelige graviditetsgener – fra kvalme og madlede til forstoppelse og halsbrand.  Et helt afsnit er tilegnet ’kommando-mad’, som den vordende far kan tilberede i en ruf, når hans kæreste bare skal have noget at spise NU! Og i bogens sidste del gives opskrifter til tiden efter fødslen, hvor der hverken er arme eller overskud nok til at yde det store i et køkken.

Ud over de delikate opskrifter får man i ”Graviditetskogebogen” også et hav af gode råd. Bl.a. til, hvordan man kan spise, så man holder blodsukkeret stabilt og undgår at blive utilpas. Og hvem vil ikke gerne sikre sig, at vægten blot stiger med de kilo, den skal – så de også er til at smide igen efter fødslen? Også det kan bogen også hjælpe med, lige som den afslører hemmeligheden bag cravings og lærer den gravide at manøvrere i junglen af mad-forbud.

Majbritt L. Engell er Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed og Master i Fitness og Træning. Hun er desuden medforfatter til bestselleren ”Spis maven flad”, ”Hold maven flad” og ”Når mor er på skrump” – og så er hun mor til Teo på 18 måneder, som bliver storebror til næste år…

Majbritt L. Engell
Graviditetskogebogen
176 sider
Forlagets pris: 249,- kr.

Udkommer 7. oktober 2011

www.gad.dk 








Kunder i politikken

På sporet af den forbrugeristiske medborger
Af Johannes Andersen, Sanne Lund Clement og Niels Nørgaard





En ny medborger er ved at se dagens lys: Den forbrugeristiske medborger, der på den ene side er ekstremt individualistisk og optaget af valgfrihed i forhold til de offentlige ydelser og på den anden side også er indstillet på at betale skat for disse ydelser. En medborger, der både er kollektivist og individualist på samme tid.

Forfatterne til Kunder i politikken har skrevet en bog, der belyser dette fænomen og hvorledes demokratiet i dag synes at basere sig på nogle helt forandrede samfundsmæssige vilkår.

Læs mere på www.hovedland.dk

150 sider, 199,-

Udkommer 22. september

Energi til hele livet

Søs Wollesen
Sund på halvvejen 

Det er skønt at fylde 40 – jo, det er! Især hvis man kender opskriften på, hvordan man holder sig stærk, sund og vital og undgår den værste aldersstivhed fysisk og mentalt.


Den opskrift får du her. Læge Søs Wollesen guider dig i denne bog sikkert igennem den alder, hvor du så småt mærker tegnene på, at +40-kroppen ikke vedligeholder sig selv. Hun fortæller, hvad der sker, hvorfor det sker og giver forslag til, hvad du kan stille op.

Du kan fx føle, at din energi slet ikke er, hvad den har været; du kan mærke en ny slags stivhed i kroppen, når du står op om morgenen. Et par irriterende ekstra kilo, der sidder lidt for godt fast. Et knæ, der begynder at drille. Huden, der bliver lidt tørrere eller hyppigere infektioner, der hjemsøger dig. Og måske har du tænkt, at ”det er nok bare mig” og undladt at nævne de nye skavanker for lægen? Så læs med her. For du er helt normal – og der er hjælp at hente!

Den første gode nyhed er, at du ikke behøver finde sig i det. Du kan selv gøre en masse for, at 40‘erne – og 50‘erne for den sags skyld – bliver de bedste år i dit liv. Den anden gode nyhed er, at det aldrig er for sent at gå i gang. Søs Wollesen viser vejen til, hvordan du får energi og overskud til at foretage dig alt det, du har lyst til – så længe du vil.

Læs blandt andet, hvordan du:

-          får energi året rundt – og forvalter den rigtigt

-          holder stofskiftet og hormonsystemet i balance

-          forebygger smerter og småskavanker

-          holder din krop smidig, dine knogler stærke og din hjerne skarp

-          passer din søvn og holder badevægten i ro

Søs Wollesen, 44, er læge, zoneterapeut, akupunktør og psykoterapeut. Hun rådgiver både private og firmaer om kosttilskud og naturlægemidler og er brevkasseredaktør i ugebladet Femina og PSYKOLOGI. Hun har derudover stor succes med sine foredrag om bl.a. overgangsalderen og stofskiftet.


Søs Wollesen
Sund på halvvejen – Energi til hele livet
224 sider
Forlagets pris: 249,- kr.

Udkommer 5. oktober 2011

G.E.C. Gads Forlag A/S
www.gad.dk








"forrygende interessant, imponerende og underholdende bog”

MOONWALK MED EINSTEIN 

"Fremragende bog." –  Politiken (6 stjerner)

Folk bruger i gennemsnit 40 dage om året på at kompensere for ting, de har glemt!



Joshua Foer var engang en af dem. Men efter at have trænet sin hukommelse i et år, stod han i finalen i USA’s hukommelses-mesterskab. Men hvad vigtigere er, forstod Foer den essentielle sandhed, som vi ofte glemmer: På alle afgørende områder er vi lig summen af vores erindringer.

Uanset  om du har problemer med at huske eller ej, kommer du højst sandsynligt til at huske bedre efter at have læst denne bog. Og selvom du ikke gør, får du en fascinerende læseoplevelse.

Foer er en charmør, et sprudlende sind, et frisk pust. Han griber et kompleks emne an med så stor menneskelighed, humor og originalitet, at det dårligt går op for dig, hvor meget du rent faktisk lærer undervejs.

Dette er videnskabsjournalistik som indpakning til en eventyrlig fortælling. Hvis du ønsker at forstå, hvordan menneskets hjerne kan huske, og hvordan vi alle kan lære at huske bedre, så læs denne bog.

Joshua Foer beviser det, som få af os er villige til at se i øjnene: at vores hjerne rummer muligheder, som vi ikke engang kan forestille os.

Valgt som bedste bog på amazon.com i marts 2011.

________________________________________________________________
ANMELDERNE SIGER:


"Joshua Foer har med ”Moonwalk med Einstein” skrevet en tankevækkende og svært underholdende bog om hukommelse."


"...forrygende interessant, imponerende og underholdende bog” – Marcus Rubin, Politiken

Sidste skrifter om den filosofiske psykologi II

Ludwig Wittgenstein
Er udkommet

Sidste skrifter om den filosofiske psykologi II indeholder tre hele notesbøger fra Ludwig Wittgensteins sidste arbejdsår 1949-1951 samt uddrag af tre andre notesbøger fra samme år. Notesbøgerne og uddragene blev først udgivet i 1992. Disse tekster udgør i dag et væsentligt omdrejningspunkt for Wittgenstein-forskningens stigende interesse for den sene del af forfatterskabets beskrivelser af psykologiske begrebers brug og funktion.



Med denne bog følger vi op på udgivelsen af Wittgensteins Kultur og værdi (Klim, 2010) - senere på efteråret udkommer desuden Den blå bog og den brune bog.

128 sider, 199 kr.

Om mord

Thomas De Quincey
Er udkommet

"Thomas De Quinceys refleksioner over mordet formår at forarge efter to århundreder.
Når originaliteten på den anden side er så fremtrædende som her, må man være parat til at tilgive meget."
Asger Brandt, Kristeligt Dagblad



Sammen med En engelsk opiumbrugers bekendelser/Suspiria de profundis/Den engelske postvogn (Klim 2010) udgør denne bogs fire essays Thomas De Quinceys blivende bidrag til verdenslitteraturen.

128 sider, 199 kr.

Frihedens filosofi

Rudolf Steiner

Udgivelsesdato 30/9 

Rudolf Steiner udgav Frihedens filosofi første gang i 1894. Bogen, som indtager en central plads i Steiners forfatterskab, har siden opnået status som et væsentligt etisk værk.



Den gamle pligtetik har mistet sin overbevisende kraft, de utilitaristiske teorier har vist sig utilstrækkelige, og om det meste af det, der forstås som postmodernisme, må det siges, at det savner en videnskabelig acceptabel karakter. Rudolf Steiner vil vise, at den etiske tænkning må have en erkendelsesteori som forudsætning. Han giver en idealistisk-empirisk erkendelsesteori som begrundelse for sin etiske individualisme i værkets første halvdel. I den anden halvdel af værket viser han, hvorledes frihed kan forstås som grundlaget for en almenmenneskelig etik, som ikke vil kræve overensstemmelse mellem menneskene som etisk fordring, men som vil vise frem til, hvordan overensstemmelse og samdrægtighed kan opstå.

213 sider, 299 kr.

mandag den 19. september 2011

Kroniske smerter



Den 22. september 2011 udkommer

Søren Frølich
Kroniske smerter
Kan man lære at leve med det?
152 sider, vejl. kr. 249,95

Som kronisk smerte-patient kan man selv gøre meget for at lindre smerterne og genvinde livskvaliteten, bl.a. gennem mental smertehåndtering og bevidste tilpasninger af dagligdagens vaner.

Målet med ”Kroniske smerter. Kan man lære at leve med det?” er at give smertepatienten de bedst mulige forudsætninger for at forstå sin situation, søge relevant hjælp og lære selvhjælp i forhold til smerteproblemet og dets mange følgevirkninger.

Man regner med, at en femte del af den voksne befolkning i den vestlige verden lider af vedvarende eller kroniske smerter, dvs. smerter som har varet i mere end seks måneder.

Der findes forskellige smertetyper herunder ledsmerter, nervesmerter og muskelspændingstilstande, som ofte er kombinerede med hinanden. De forskellige smertetyper reagerer ikke på samme slags behandling.

I denne reviderede og ajourførte 3. udgave af ”Kroniske smerter. Kan man lære at leve med det?” gøres der rede for de nye videnskabelige forklaringer på, hvorfor nogle smerter udvikler sig til at blive kroniske, og de nye medicinske behandlinger, der er kommet gennem de sidste ti år, præsenteres.

En kronisk smerte-tilstand er meget belastende for patientens fysiske, psykiske og sociale situation og får tit følge af ledsagesymptomer som depression, angst, vrede, søvn- og tarmforstyrrelser, træthed og nedsat hukommelse.

I bogen lægges der stor vægt på betydningen af stress og forholdet til andre, familie og omgangskreds. Sammenhængen mellem smerter, følelser, tanker og handlinger forklares, og de nye psykologiske behandlingsformer kognitiv terapi, ACT og mindfulness meditation er behandlet i nye afsnit.

Bogen henvender sig direkte til kronisk smerte-patienten, men også pårørende og behandlere kan med fordel læse med.

Søren Frølich er sundhedspsykolog på Det Tværfaglige Smertecenter, Herlev Hospital. Han har mange års erfaring med behandling af kroniske smerter og undervisning i, hvordan man bedst lærer at leve med et kronisk smerte-problem.

Se mere på

På Facebook