Pernille Stensgaard og Markus Bernsen
2900 er mere end bare et postnummer – det er medlemsnummeret til en udsøgt klub, som drager mange og får fordommene frem i endnu flere. Men hvad er det, der kvalificerer Danmarks kendteste forstad til al opmærksomheden?
I ”Hellerup” tager Weekendavisens journalister Pernille Stensgaard og Markus Bernsen os med bag om postnummeret og dets koder og klasseforskelle. Forfatterne stiller skarpt på de rige – og dem, der gerne vil være det. Og med Tine Hardens sublime fotos af folk, fæ, firhjulstrækkere og smuk arkitektur, får vi et fint portræt af en mytologisk klump jord på 2 gange 3 kilometer.
Overklasse og medfødte privilegier har altid interesseret os andre – og med denne bog kan vi få et kig ind i en verden og et område i Danmark, som kun de færreste har adgang til. Det er ikke nødvendigvis her, de rigeste bor - siger dem, der bor der … Men det er her, borgere kan finde på at søge kommunen om tilladelse til at have en elefant med til en børnefødselsdag – og det er her i Gentofte Kommune, en fjerdedel af landets au-pair-piger bor og arbejder.
Og så er der ånden – den helt specielle stemning af skødesløs elegance og uskrevne regler, som tilflytterne lige skal bruge lidt tid på at spore sig ind på …
Læs bogen og få den journalistiske version af, hvordan livet i leves i sejlersko, pullovere og evigt solskin.
Om forfatterne:
Markus Bernsen (f. 1980) har været journalist på Weekendavisen siden 2008.
Pernille Stensgaard (f. 1960) er journalist på Weekendavisen. Hun har bl.a. skrevet bøgerne København – Folk og kvarterer, Skagen og Da Louisiana stjal billedet.
Tine Harden (f. 1960) er freelancefotograf, og har bl.a. udgivet fotobøgerne A kick out of Africa og Victor Borge.
Pernille Stensgaard og Markus Bernsen
Hellerup. Historier fra reservatet
234 sider
Forlagets pris: 349,- kr.
Udkommer 16. september 2011
Ingen kommentarer:
Send en kommentar