Som trettenårig enke og mor til en lille dreng, som hun i trods har opkaldt efter kongen, er Margaret Beaufort af huset Lancaster fast besluttet på at vende sit ensomme liv til triumf: Hvis hun som kvinde ikke selv kan indtage tronen, så kan hendes søn.
Med determineret og koldhjertet beslutsomhed intrigerer hun mod huset York for at underminere kongen, Richard den Tredje, og i sidste ende sikre, at hendes eneste søn, Henrik den Syvende, kan indtage tronen som Englands konge. En urokkelig tro på, at huset Lancaster af Gud er bestemt til at bære kronen, og en stålsat vilje er værktøjerne til hendes sejr.
Philippa Gregory (f. 1954) debuterede i 1987 og har siden udgivet en lang række historiske romaner om livet ved Tudor-hoffet i 1500-tallets England. Hendes bøger er oversat til mere end 20 sprog.
Spænding, intriger, bedrag og romantik er bærende elementer i Gregorys romaner, samtidig med at hun giver et troværdigt og gennemresearchet bud på, hvad der kunne være sket, hvor der
rent historisk set endnu er sorte huller.
Philippa Gregory
DEN RØDE DRONNING
Originaltitel: The Red Queen
Oversat af: Nina Bolt
Omslagsgrafiker: Anne Kragelund
ISBN: 978-87-7079-116-8
360 sider, vejl. pris 299,95
Udgivelsesdato: 13. oktober 2011
Ingen kommentarer:
Send en kommentar