tirsdag den 5. juli 2011

Dit engagement


Nyhed fra L&R Business
Dit engagement –
udfold din energi og bring dig selv og din organisation i topform

Forandring kræver energi og engagement
Ingen virksomheder slipper i dag uden om forandringsprocesser. Men mange glemmer at det kræver masser af energi for medarbejderne at være ”under ombygning”. Ny bog viser hvordan du som leder hjælper dine medarbejdere med at få mere energi, nærvær og engagement – til gavn for både job og privatliv.

Spørgsmål som produktivitet, stress, nedslidning og efterløn fylder meget i debatten lige nu. Bogen ”Dit engagement” er skrevet som et anderledes indlæg i diskussionen. Ifølge forfatterne Morten Dohrmann Hansen, Bent Kock Nielsen og Mette Skøt ligger svarene gemt i at fokusere på energi og engagement i stedet for på den tid, vi har til rådighed.
Når medarbejderne i en organisation er engagerede, stiger den samlede kvalitet, produktivitet og værdiskabelse med 300 % i forhold til, hvis medarbejderne ”bare” gik på arbejde uden anden motivation end at tjene til dagen og vejen. Det viser en undersøgelse, som omfatter mere end 85.000 medarbejdere i 16 lande (Towers Perrin, 2005 Global Workforce Study). Forandringer, der skal gennemføres ved siden af den daglige drift, kræver ekstra meget energi. Her er det forfatternes erfaring, at et separat fokus på energi og engagement har stor betydning for forandringsprojektets succes. Det er nemlig en myte at energi er noget, der kan ”bruges op”. Den skal tværtimod styres klogt, så vil den vokse, slår forfatterne fast.Ved at styre din energi frem for din tid vil du komme i bedre form til at tackle livets mange udfordringer og undgå at gå ned med stress.

Ultimativt vil bogens forfattere gerne have dig til at udforme din personlige mission for dit liv. Det er din mission, der sætter dig i stand til at tage ansvar og leve det liv, du ønsker at leve. Bogen giver dig den fornødne indsigt, redskaber og inspiration til dette projekt. Bogens teorier er udbygget med interviews med danske eksperter. Fx hjerneforsker Kjeld Fredens, der bl.a. forklarer hvordan gode og nære relationer påvirker vores hjerne og evner til nytænkning. Desuden fortæller en række danske erhvervsledere om hvordan de har øget deres personlige energi og engagement og skabt markant mere energi og engagement hos medarbejderne. Kom fx på besøg hos Frederiksberg Kommune, Novo Nordisk, Rockwool, Nordjyske Bank og Kriminalforsorgen. Bogen henvender sig til ledere, mellemledere og HR-konsulenter, samt til alle, der har lyst til at få mere energi og engagement ind i deres tilværelse.

Om bogens forfattere
Morten Dohrmann Hansen M.Sc. Economics and HRD, Københavns Universitet. Morten er partner i Implement Consulting Group, hvor han er ansvarlig for en lang række projekter og programmer, primært vedrørende lederudvikling, talentudvikling, effektive og højtydende teams samt Full Engagement..
Bent Kock, MMD, CBS, Wharton Fellow, Wharton Business School. Bent er partner i Implement Consulting Group, hvor han arbejder med udvikling af toplederteams, design af store uddannelsesprogrammer og gennemførelse af organisatoriske forandringsprocesser.
Mette Skøt M.sc. Engineering, DTU, Stanford Advanced Project Manager, Stanford University. Mette er partner i Implement Consulting Group og har arbejdet med projektledelse og ledelse i 15 år.
Fakta
Titel: Dit engagement – udfold din energi og bring dig selv og din organisation i topform
Forfattere: Morten Dohrmann Hansen, Bent Kock og Mette Skøt
Udkommer: 11.08.2011
Pris: 475,- m. moms
ISBN: 9788711401408
Forlag: L&R Business

Se præsentationsvideo af bogen her: http://www.youtube.com/watch?v=6fyNaPRGNBc
Udkommer 11. august 2011

SLUK!

NYHED FRA
Lindhardt og Ringhof

Marianne Egense og Annlil Frolov
SLUK!
En guide til kvinder der tænker for meget
Kvinder er mestre i at planlægge og strukturere deres (og familiens) hverdag, analysere og drage omsorg. Og det er gode egenskaber! Men når aktiviteten i hovedet er stor og bliver til bekymringer og kontrol, glemmer man at mærke sin krop, og så er det nemt at miste sin lyst, gnist og livsglæde.
Mange kvinder har tjek på det hele, men kæmper med selvværdet, sexlivet og parforholdet. Det er kloge og ambitiøse kvinder, som forsøger at leve op til rollen som den gode mor, kæreste, medarbejder, chef, kollega, veninde, bonusmor og svigerdatter. OG naturligvis tager opvasken, inden de går i seng.
Det liv er der ingen, der holder til i længden, medmindre de er født med et blåt tricot, hvor der står S henover brystet for Superwoman. Mange kvinder ender derfor i en negativ spiral, hvor de har svært ved at slippe kontrollen, bekymringerne og kalenderstyringen.
I bogen SLUK! En guide til kvinder der tænker for meget deler de to forfattere via cases fra deres mangeårige terapeutiske arbejde med kvinder ud af deres erfaringer om, hvordan man kan skrue ned for hovedet og op for kroppen. Bogen er en kærlig opsang til alle ”hjernepiger” (kvinder, der tænker for meget.), fordi livet ikke må blive en opgave, der styres af en kalender, men derimod skal nydes, opleves, mærkes og sanses
Annlil Frolov, født 1968. Forfatter, terapeut og coach siden 1997. Underviser holder kurser og har dagligt klienter. Marianne Egense, født 1954. Forfatter, sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Underviser, holder kurser og har dagligt klienter.
Sammen har de to skrevet Sådan piger! (2009) og stiftet ”Forum for Skønne Kvinder”. Se mere i vedhæftede Q&A.
Titel: SLUK! En guide til kvinder der tænker for meget
Forfatter: Marianne Egense og Annlil Frolov
Omfang: 176 sider
Pris: 249, 95kr.
Udkommer tirsdag den 30. august 2011

Q&A’s til ”SLUK! En guide til kvinder der tænker for meget”
Lad opvasken stå og få bedre sex.

Hvad fik jer til at skrive bogen?
Gennem de sidste mange år har vi fra vores daglige arbejde med klienter i terapi opsnappet et uhensigtsmæssigt mønster hos de fleste kvinder.
Kvinder idag har stort behov for kontrol, et ønske om at være perfekte og lever ofte deres liv efter en kalender. De tænker så meget, reflekterer, analyserer og er konstant i deres hoved, at de helt glemmer kroppen og det at være i nuet.
Det er trist, det kan gå udover selvværdet, livsglæden, gnisten i deres parforhold og deres sexuialitet.
Vi kalder dem kærligt for ”Hjernepiger”.

Hvem kan have glæde af at læse bogen?
I virkeligheden kan alle kvinder mellem 18-81 år blive klogere og få indsigt i egne mønstre – uanset om man er en light- eller hardcore ”Hjernepige”.

Hvordan kan bogen hjælpe disse ”Hjernepiger”?
Vores ønske er at give kvinderne viden om, indsigt i og forståelse for egne mønstre og dermed åbne deres øjne for nye muligheder.
Vi har et blødt punkt for disse dejlige kvinder og ønsker, at de skal få bedre balance mellem hoved og krop – og på den måde blive hele kvinder.

Findes der egentlig ikke masser af selvhjælpsbøger til kvinder?
Jo, men dette er ikke en selvhjælpsbog ;0)
Det er en bog der via cases, breve og eksempler giver spændende information og stor viden om kvinder til kvinder af kvinder.
LIDT OM FORFATTERNE

Vi er to modne, modige, menneskelige, markante, milde, morsomme og multitaskende kvinder med vores meningers mod (hvis vi selv skal sige det).
Vi er nysgerrige på mennesker generelt, men her især på kvinder. Vi er fascineret af udvikling og forandring; fordi det giver livet flere facetter, mere gnist og skaber nye muligheder.

Marianne Egense
Født 1954.
Forfatter til bogen ”Sådan piger!”.
Uddannet sygeplejerske, sexolog, parterapeut og PREP-konsulent.
Har arbejdet med samlivs- og sexuelle problemer siden 1999.
Har i flere år arbejdet som brevkasseskribent i ALT for damerne og skrevet artikler og klummer.
Jeg underviser og holder foredrag om sexologiske emner for forskellige faggrupper.
Er medstifter af ”Forum for Skønne Kvinder”.
Har daglig klienter i terapi – både unge og voksne.


Annlil Frolov
Født 1968.
Forfatter til bogen ”Sådan piger!” og en E-bog om coaching og NLP.
Uddannet NLP-terapeut, coach og enneagram-konsulent med speciale i bl.a. selvværdsproblemer. Har siden 1997 undervist i NLP, kommunikation, afholdt kurser og haft konsulentopgaver.
Er medstifter af ”Forum for Skønne Kvinder”.
Har daglig klienter i terapi og coaching – både unge og voksne.









Pegebøger i den digitale tidsalder


APPS fra Rosinante&Co

ROSINANTE&CO går i luften med fire helt nye interaktive TRYK, LYT & LÆR apps – direkte udviklet til iPad, iPhone og iPod Touch.

”Vi fik ideen til app-pegebøgerne, fordi vi kunne se, at børn helt ned til 1 års alderen har helt styr på iPad og iPhones funktioner med at bladre og trykke på skærmen. Pegebøger har altid været populære for de helt små, så vi tænkte at det var nærliggende at gøre pegebøgerne endnu mere levende ved at lave dem til apps, hvor børnene så kunne more sig med at høre, hvordan dyrene og køretøjerne virkelig siger. Et ekstra plus var, at de samtidig er underholdende og lærerige for de større børn, som kan slå højtlæsningsfunktionen til og få noget at vide om det de ser på billederne,” siger redaktør på Rosinante&Co Tine Flyvholm.

Tryk
I ROSINANTE&CO’s fire første TRYK, LYT & LÆR apps lærer børnene om vilde dyr, bondegårdsdyr, udrykningskøretøjer og gravemaskiner. Når børnene trykker på skærmen kan de høre dyrenes og køretøjernes lyde.

Lyt og lær
Slår man højtlæsningsfunktionen til, fungerer app’en som en e-billedbog med lyd – og de større børn kan tilegne sig en basal viden om alt fra løver, grise, brandbiler og gravemaskiner.

De fire apps udsendes på engelsk, tysk og dansk og ved at ændre på "sprog" i enhedens generelle "indstillinger" kan man selv vælge, hvilket sprog app’en skal afspille på. Derved kan den også bruges som et led i børnenes sprogindlæring.

KAMPAGNEPRIS
De fire apps koster normalt 30 kr,
men fra 15. juli til 1. september kan de købes til en speciel sommerferie-kampagnepris: 18 kr. (Den danske pris kan variere pga. skiftende valutakurser.)

Hvad siger løven og andre vilde dyr, APP
Hvad siger grisen og andre bondegårdsdyr, APP
Hvad siger gravkoen og andre arbejdsmaskiner, APP
Hvad siger brandbilen og andre udrykningskøretøjer, APP
Målgruppe: 1-6 år
Tekster af Tine Flyvholm
Indtalt af: Gordon Kennedy
Design: Jette Aagaard Enghusen
Lyd: Super Sonic
Software Engineering: PGS
Udgivelsesdato: 1. juli 2011

De fire apps kan købes i Apples App Store
SØG: ROSINANTE&CO

Se en video om de nye apps her:

Niels Christian Meyer: Bare Bubber

Ny bog på vej fra Lindhardt og Ringhof

Niels Christian Meyer
Bare Bubber



Der er meget Bubber ikke kan. Han kan fx ikke skrive og læse som alle andre. Men i stedet for at være klassens dumme dreng, traf Bubber tidligt en beslutning om, at han ville have succes på anden måde. Og det fik han.

Bubbers – eller Niels Christian Meyer, som der står på fødselsattesten - biografi handler om at se sine muligheder og bruge de talenter, man har, og ikke lade sig bremse af, hvad omverdenen siger, man bør eller kunne gøre.

I bogen fortæller Bubber ærligt om sit liv, og bringer læserne fra barndommen i det prominente liebhaverkvarter i Hellerup med sejlklubliv, drengerøvsture, skoleproblemer og ungdomsaffærer til arbejdet på daværende Kanal2, hvor han fik sit store badekarsgennembrud. Han fortæller også om, hvad han har lært af sine fejltagelser - hvordan han har kæmpet for at holde sammen på familien efter en affære, som havnede på spisesedlerne, og hvordan han fik sin karriere på ret køl efter fyringen fra TV2. For Bubber har en indre overlever, der altid samler ham op. En overlever, der hellere vil svælge i det gode end det dårlige.

Fakta om bogen
Titel: Bare Bubber
Forfatter: Niels Christian Meyer
Omfang: 240 sider
Indbinding: Softcover
Pris: 249,95 kr.

Udkommer tirsdag den 30. august 2011

Efterårets nyheder 2011 Rosinante og Co

Efterårets nyheder 2011



ET EVENTYR
Jonas T. Bengtsson

Forfatteren til bestsellerromanen Submarino, der blev filmatiseret af Thomas Vinterberg, er tilbage med en roman om et liv i udkanten af samfundet.

En lille dreng flytter fra sted til sted med sin far. Faren er en rastløs fritænker, og med drengen i hånden går han som en skygge gennem samfundet – arbejder sort og betaler kontant.
Et eventyr er en fortælling om at være fremmed i verden og om det verdenssyn, der gives fra forældre til børn.

Jonas T. Bengtsson (f. 1976) debuterede i 2005 med romanen Aminas breve, som vandt BG Banks Debutantpris. Efterfølgende har han udgivet den meget roste roman Submarino (2006), der blev filmatiseret af Thomas Vinterberg (2010). Submarino er solgt til oversættelse i seks lande. I 2010 modtog Jonas T. Bengtsson P.O. Enquists pris.

Udkommer medio september
Rosinante

Udkommer også som e-bog



BLODIG GENVEJ
Julie Hastrup

Med Blodig genvej er Julie Hastrup tilbage med en ny og grufuld krimigåde om drabssektionens Rebekka Holm. Bogen er tredje selvstændige bind i serien.

En varm juliaften forsvinder den 9-årige Sofie Kyhn Larsen fra Naturlegepladsen i Valbyparken, hvor hun er på udflugt med sin familie. Politiet finder hurtigt hendes efterladte mobiltelefon, men ellers hører alle spor op. Hun er som forduftet.
Rebekka Holm og hendes makker, Reza Aghajan, sættes på sagen og må arbejde mod tiden. Sporene er få og forvirrende, og pludselig peger flere af dem mod en af Rebekkas nærmeste. Er gerningsmanden mon tættere på hende selv end hun tror?

Julie Hastrup (f. 1968) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har bl.a. arbejdet på TV2/Lorry og Danmarks Radio. Hun debuterede i 2009 med En torn i øjet, første bind i serien om Rebekka Holm. Andet bind, Det blinde punkt, udkom i 2010 og serien er solgt til udlandet.

Udkommer primo november
Rosinante

Udkommer også som e-bog



FULDMÅNEN STILLE SEJLER
Bent Haller

Fuldmånen stille sejler er en hverdagsrealistisk fortælling om et kvindeliv med ublide mænd og forsømte børn. En rå skæbneberetning om Rigmor, der bliver gravid allerede som fjortenårig efter at have været under sin religiøse bedstefars lidt for beskyttende vinger.

Rigmor ligger på sit dødsleje. Taler med sig selv, glider ud og ind ad bevidstheden og lader livet passerer revy. Hun er helt alene. Kun plejehjemsassistenten Ghana er der. Lægen mener, Rigmor er dybt dement, men Ghana fornemmer, at hendes uklare mumlen har betydning. Blandt Rigmors meget få ejendele er en kuvert med avisudklip og en lille sort notesbog med sirligt nedfældede navne.

Bent Haller (f. 1946) har skrevet en lang række bøger i alle genrer og for læsere i alle aldre. Han debuterede i 1976 med den kontroversielle børnebog Katamaranen og er siden som børnebogsforfatter bl.a. blevet kendt for bøgerne Kaskelotternes sang (1983) og Lille Lucifer (1996). Som forfatter af skønlitteratur til voksne har han senest udgivet Den ottende bonde (2007) og Rakkerpakhuset (2009).

Udkommer ultimo oktober
Rosinante



SKYGGER
Henriette Rostrup

Skygger er en fortælling om tilfældets grumme spil.

En dreng bliver kørt ihjel af en flugtbilist på Nørrebrogade. Flugtbilisten er lokal-politikeren Benedikte, men der er ingen vidner ud over den 14-årige palæstinensiske pige Rana, der stikker af før politiet ankommer.
Kan Benedikte tilgive sig selv for det utilgivelige – at køre et uskyldigt barn ihjel? Vil Rana afsløre, hvad hun så, selvom det vil involvere hendes familie, der er flygtet fra forfølgelse? Skal sandheden frem koste hvad det vil?

Henriette Rostrup (f. 1970) debuterede i 2007 med novellesamlingen Afkom, hvorefter romanen I dag og i morgen udkom i 2008. Læs mere om forfatteren på www.rostrup.info

Udkommer primo oktober
Rosinante

Udkommer også som e-bog


DEN SIDSTE DOMMER
Lars Kjædegaard

Den sidste dommer er andet bind i Lars Kjædegaards kriminalserie om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling. Hvid og Belling sendes ud på et intrikat opklaringsarbejde, der trækker spor tilbage til besættelsestidens traumer og halvfjerdsernes fascination af kommunismen.

Da den kulturradikale arkitekt og kontroversielle samfundsdebattør Peder Bardingfeldt bliver myrdet i sit hus i Nordsjælland sættes drabsafdelingens Anita Hvid og Thor Belling på sagen. Sammen med den lokale politikvinde afdækker makkerparret flere af de mulige spor: Er den samfundsrevsende arkitekt blevet myrdet af en lokal galning - eller skal gådens løsning snarere findes i Bardingfeldts fortid?


Lars Kjædegaard (f. 1955) har et omfangsrigt forfatterskab bag sig med hele tyve romaner, heriblandt kriminalromaner og historiske romaner, og fik i 2007 tildelt Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Senest udkom første bind i serien om Hvid og Belling, Smukke Jan (2010). Den sidste dommer er en selvstændig opfølger til Smukke Jan.

Udkommer ultimo september
Rosinante

Udkommer også som e-bog



HOTEL RUDOLPH
Malene Kirkegaard

Malene Kirkegaard romandebuterer med Hotel Rudolph - en gysende thriller fra et hjørne af Danmark, hvor tågens kølige hænder svøber sig om levende og døde.

Det var en pludselig indskydelse at køre til Korsør. En pludselig indskydelse at stikke af fra Lars, hans sadisme og syge jalousi. Anna Vera Mikkelsen skjuler sig på Hotel Rudolph under falsk navn. Med sig har hun deres fælles dreng og lidt over 300.000 i kontanter.
Nat efter nat vågner Anna. Hun hører biler og gæster, der ankommer, men når hun linder på persiennen er parkeringspladsen tom. Hotel Rudolph har mørke hemmeligheder, der lever deres eget liv, når tågen driver ind fra Noret. Og på kirkegården ligger Annas mor begravet under en navnløs gravsten med en dødsdag, der ikke stemmer med den historie, Anna kender.
En kølig, klar aften ser hun en silhuet foran hotellet. En glød lyser ansigtet op.

Malene Kirkegaard Nielsen (f. 1965) er uddannet filminstruktør fra den danske filmskole. Hun har tidligere været chef for DR Radio Drama. Forfatter til børnebøgerne Liva leger med drenge (2009), Liva laver sort magi (2009), Liva fanger en jaguar (2010) og Liva leger med de onde (2010). Hotel Rudolph er hendes romandebut.

Udkommer 26. august
Rosinante


37 POSTKORT
Adda Djørup

Efter en novellesamling og en roman vender Adda Djørup tilbage til lyrikken med en digtsamling.

37 postkort er en samling digte, diskret formet som postkort til levende og døde. Afsenderen er en kvinde med et barn i maven, som kommer til verden, tager sine første skridt, siger sine første ord. Omkring kvinden skifter scenen mellem Italien og Danmark, årstiderne kommer og går, mennesker lever og dør.
I komplekse og enkle sansninger og refleksioner bygges 37 postkort op om tilværelsens dybe modsætninger.


Adda Djørup (f. 1972) debuterede med digtsamlingen Monsieurs monologer (2005) og har siden udgivet novellesamlingen Hvis man begyndte at spørge sig selv (2007) og romanen Den mindste modstand (2009), som blev præmieret med EU's Litteraturpris 2010. Læs mere om forfatteren på www.addadjorup.com

Udkommer ultimo september
Samleren

Udkommer også som e-bog



SKREVET PÅ POLSK
Janina Katz

Skrevet på polsk er en ny samling digte, der kredser om tabet, eksilet og aldringen.

Janina Katz er en af dansk lyriks mest karakterfulde stemmer. I 1991 udgav hun sin første bog og siden er mange kommet til. Gennem forfatterskabet strømmer Katz’ polsk-jødiske baggrund og de barske oplevelser, hun har haft. Selv siger hun: »Jeg skriver om, hvad jeg har på hjernen, på hjertet og på samvittigheden.«

Janina Katz (f. 1939) er født i Krakow og kom til Danmark i 1969. Hun har skrevet både lyrik, romaner og noveller, der emnemæssigt favner brede politiske og historiske problemstillinger, såvel som kærlighedsforhold og familiære bånd. Hun har været indstillet til BG Banks litteraturpris i 2005 og til Nordisk Råds litteraturpris. I 1998 modtog hun Beatrice-prisen og i 2006 modtog hun Dansk Flygtningehjælps Kunstnerpris.

Udkommer primo september
Rosinante

Udkommer også som e-bog


SORT HVID
Liza Marklund

Den 11. november er der dansk verdenspremiere på Liza Marklunds niende kriminalroman om journalisten Annika Bengtzon.

Annika Bengtzon er tilbage på Kvälspressens redaktion i Stockholm og genforenet med sin mand, Thomas, som arbejder i justitsministeriet. En eftermiddag bliver en ung mor fundet død bag en vuggestue i forstaden Axelsberg i det sydlige Stockholm. Hun er det fjerde offer på kort tid under lignende omstændigheder: kvinde, ung, mor, stukket ihjel bagfra med kniv. På Kvällspressen ser man konturerne af en seriemorder, noget som Annika affærdiger som vilde fantasier.

Thomas er til konference i Nairobi omhandlende sikkerheden ved EU's ydre grænser. Under en rekognosceringsrejse langs den somaliske grænse kidnappes hele delegationen – syv personer fra forskellige dele af Europa.

Alt imens kvindemordene i de Stockholmske forstæder bliver flere og flere, og mistanken om en seriemorder begynder at tage form også hos politiet, bliver Annika trukket ind i et voldsomt kidnapningsdrama som ryster både Europa og Østafrika. Kidnappernes krav er umulige og urimelige. Da kravene afvises, henrettes gidslerne - en efter en står de for tur.


Liza Marklund er Skandinaviens mest populære kvindelige krimiforfatter. Hendes serie om Annika Bengtzon er solgt i over otte millioner eksemplarer. I serien er senest udkommet En plads i solen (2008), Livstid (2007) og Nobels testamente (2006).

Udkommer 11. november
Rosinante

Udkommer også som e-bog og lyd-bog



EN TIGER FOR EN ENGEL
Anne B. Ragde

Nu udkommer bestsellerforfatteren Anne B. Ragdes debutroman fra 1990 på dansk. En tiger for en engel er en bevægende og indsigtsfuld skildring af en lille piges tanker og følelser i forbindelse med familielivets opløsning.

For ikke så længe siden, hvor skilsmisser ikke var hverdagskost og mødre gik hjemme, flytter Lottes far. Lottes mor er skiftevis dybt fortvivlet og overgearet i forsøget på at overbevise sig selv og Lotte om, hvor dejligt de to har det. Men hverken hverdag eller højtider er det samme uden faren.
Lotte holder sommerferie hos farmor og farfar på Vestlandet – langt væk fra børnenes hvisken i gården. Men da hendes far melder sin ankomst med sin nye kone, sættes ferieidyllen på prøve.

Anne B. Ragde (f. 1957), norsk prisbelønnet succesforfatter, er i sit hjemland kendt som en stærk og særlig stemme, der markerer sig i debatten og boltrer sig inden for flere litterære genrer. Med Berlinerpopler-trilogien slog hun alle salgsrekorder i Norge og hendes bøger er i dag trykt i langt over 1 million eksemplarer og solgt til udgivelse i flere lande. Senest er romanerne Arseniktårnet (2009) og Natønsket (2010) udkommet på dansk.

Udkommer medio oktober
Rosinante

Udkommer også som e-bog



ERINDRINGER
Torgny Lindgren

Med Erindringer beretter en af Sveriges helt store forfattere om den by og de slægter, den opvækst og de møder, de tanker og ideer, der har formet hans liv og forfatterskab.

Du burde skrive dine Erindringer, sagde forlæggeren.
Det kan jeg ikke, sagde jeg. Jeg har ingen erindringer.
- citat fra bogen

Frem på hukommelsens skærm træder unge lungesvage Torgny, piperygende mormor, stædige morfar og hvalpene, der bliver til en hundeskindspels, politikeren Olof Palme, kommunist-forskrækkede farbror Hjalmar, forfatterne Thomas Mann og Göran Tunström, spionen Stig Wennerström og mor, som på dødslejet videregiver sin opskrift på ovntørret rensdyrkød.

Noget er sandt. Noget er indbildning.

Forfatteren gæster Louisiana Literature den 1.-4. september. Interviewaftaler kan træffes med pressemedarbejder Mette König på mail: mette@rosinante-co.dk eller telefon 33 41 18 26.

Torgny Lindgren, født 1938 i Västerbotten. Fik sit gennembrud som forfatter med Slangens vej, 1982, som blev filmatiseret af Bo Widerberg. Siden fulgte Merabs skönhet, Batseba, Legender, Lyset, Til sandhedens pris, Humlehonning, I Brogede Blades vand, Pölsa i 2006 Dorés Bibel og i 2008 Norrlands Akvavit. I 1990 udnævntes han til æresdoktor i filosofi ved Linköpings Universitet og i 1991 til medlem af Det svenske Akademi. Oversat til 30 sprog.

Udkommer ultimo august
Samleren



FÆDRENES LØGNE
Tom Egeland

Fædrenes løgne er en eventyrlig slægtskrønike og et helt nyt anslag fra Norges populære spændingsforfatter Tom Egeland.

En polarforsker dør på en isflage i Vestisen. En nobelprisvinder i litteratur ofrer sit liv i kampen for nationens frihed under Anden Verdenskrig. En eventyrer og skibbruden vender tilbage efter 20 år på en øde ø i Stillehavet. En far, en farfar og en oldefar.
Det er rækken af berømte mænd den 30-årige journalist Victor Scott er gjort af. Selv har han ikke bedrevet det store. Men da logbogen fra farens sidste dage på isen pludselig driver i land på Barbados forseglet i en flaskepost, beslutter han sig for at skrive en bog om sine helte. Researchen bringer ham ud på en verdensomspændende rejse, og efterhånden støder han på andet og mere end historier om verdensberømmelse og ære. Historier om svig, afsavn og kærlighed.

Tom Egeland (f. 1959) er uddannet journalist og tidligere nyhedschef på TV2 Norge. Siden 2006 har han været forfatter på fuld tid og er i dag en af Norges største krimiforfattere. I 2009 fik han tildelt Riverton-prisen for Lucifers Evangelium, der dermed blev kåret til årets bedste norske krimi. Hans spændingsbøger om arkæologen Bjørn Beltø er oversat til 20 sprog. Læs mere på www.tomegeland.com

Udkommer medio november
Rosinante



FØR JEG BRÆNDER NED
Gaute Heivoll

Gaute Heivoll debuterer på dansk med romanen Før jeg brænder ned, som modtog Brageprisen og er solgt til udgivelse i 17 lande.

En pyroman er på spil i Finsland, en lille bygd uden for Kristiansand. Hus efter hus står i flammer, og bygden er i oprør. Til alt held er ingen kommet til skade endnu, men frygten lurer, når mørket falder på. Hvem bliver den næste?

Før jeg brænder ned er en fortælling om to unge mænd, der vokser op, slår sig på livet og tager afgørende valg. Den ene blev hovedperson i en af norgeshistoriens mest omfattende og dramatiske pyromansager. Den anden er Gaute Heivoll, der blev født i Finsland, netop som brandene stod på.

Gaute Heivoll (f. 1978), norsk forfatter, har skrevet romaner, noveller og lyrik. Før jeg brænder ned blev hans publikum- og anmeldergennembrud i Norge. Læs mere om forfatteren på www.gauteheivoll.no.

Udkommer medio september
Rosinante

Udkommer også som e-bog



DEN SJETTE FORRÆDER
Charles Cumming

Med Den sjette forræder har den skotske forfatter og tidligere MI6-agent, Charles Cumming, skrevet en thriller om De Fem fra Cambridge, som er aktørerne i en af det tyvende århundredes mest spektakulære spionskandaler.

Sam Gaddis, ekspert i moderne russisk, mangler penge. Da en veninde har brug for hans hjælp til at søge efter et sjette medlem af den berygtede spiongruppe De Fem fra Cambridge, er Gaddis sikker på, at hun har fat i en historie, der vil kunne ændre hans livsbane. Sagen vokser sig dog stadig større; da Gaddis følger en række spor tværs over kontinentet, støder han på en chokerende afsløring. En afsløring, der får ham til at indse, at jagten kan koste ham livet. En afsløring, som vil ryste det politiske fundament fra London til Moskva.

Charles Cumming, født i Skotland i 1971, har en mastergrad i engelsk litteratur og arbejder som redaktør og anmelder ved førende britiske magasiner og dagblade. I 1995 blev Charles Cumming hvervet til Secret Intelligence Service (SIS). Et år senere flyttede han til Montreal, hvor han påbegyndte sin første roman baseret på sine erfaringer som agent i MI6. A Spy By Nature udkom i 1999. Forfatteren debuterede på dansk med sin fjerde roman Tyfon (2009). Læs mere på www.charlescumming.co.uk

Udkommer ultimo oktober
Rosinante

Udkommer også som e-bog



KROPSKONTAKT
Sara Paretsky

Kropskontakt er en ny thriller af amerikanske Sara Paretsky med privatdetektiven Victoria I. Warshawski som hovedperson.

På en bar i Chicago, hvor hendes kusine Petra arbejder, overværer Victoria Warshawski af og til et noget specielt live show: En body artist lader sin nøgne krop dekorere af gæsterne, og bagefter kan motiverne downloades fra en hjemmeside. Showet tiltrækker alle slags mennesker – af mere eller mindre lyssky karakter. En aften finder Victoria en af stamgæsterne uden for baren med to kugler i brystet og et enkelt ord på læberne: "Alley ..."

Sara Paretsky, prisvindende amerikansk forfatter, bor i Chicago. Kropskontakt er hendes fjortende bog på dansk. Senest er udkommet Pletskud (2010). Læs mere om forfatteren på www.saraparetsky.com

Udkommer primo september
Rosinante

Udkommer også som e-bog


Romaner fra Cicero



ET HELT NYT LIV
Lisa Genova

Et helt nyt liv er en vedkommende fortælling om kampen for at holde sammen på familien og opbygge et nyt, og måske rigere liv, når det gamle falder fra hinanden.

Sarah Nickerson elsker sit job, sin mand og sine tre børn – og ikke mindst sin ultra-stabile barnepige, der får det hele til at hænge sammen. Det er et godt liv, men hun har travlt, alt, alt for travlt, og det kan næsten ikke andet end at gå galt.
Et splitsekunds uopmærksomhed, da mobilen ringer på vej til arbejde, og Sarah vågner op på hospitalet til et helt nyt liv, hvor intet er, som det var før, og hvor hun ikke længere kan se eller forstå alt, hvad der er til venstre.

Lisa Genova har en ph.d. i neurovidenskab fra Havard University. Hun romandebuterede med Stadig Alice (2009), en fortælling om en kvinde, der bliver ramt af Alzheimers. Sygdommen fik forfatteren selv helt tæt ind på livet, da hendes højtelskede bedstemor fik diagnosen. Stadig Alice blev i første omgang udgivet på eget forlag, men hurtigt bredte kendskabet til bogen sig i vide kredse og gav den bestsellerstatus i USA. Læs mere om forfatteren på www.lisagenova.com

Udkommer primo september
Cicero

Udkommer også som e-bog



EN FJERN HVISKEN
Kate Morton

Med En fjern hvisken har australske Kate Morton skrevet en ny eventyrlig slægtsroman.

Edie og hendes mor har aldrig haft et nært forhold. Men da et gammelt brev fra Milderhurst Castle pludselig dukker op, får hun en mistanke om, at forklaringen på moderens følelsesmæssige kulde måske skal findes der, og beslutter sig for at trodse moderens ønske og selv besøge slottet. Efterhånden som Edie får optrevlet historien om, hvordan moren som ung pige var evakueret til slottet under krigen, hører hun også en fjern hvisken fra slottets mure om andre gamle hemmeligheder, som har været begravet alt, alt for længe.

Kate Morton er født og opvokset i Australien. Hun har studeret drama i London og har en master i engelsk litteratur fra University of Queensland. Debuterede i 2006 med romanen Huset ved Riverton, som blev en af årets mest solgte, da den udkom i England. På dansk er senest udkommet Den glemte have (2010). Læs mere på www.katemorton.com

Udkommer medio september
Cicero

Udkommer også som e-bog



METRO 2033
Dmitry Glukhovsky

Verdens største atomsikre tunnelsystem, Moskvas metro, danner rammen om Dmitry Glukhovskys dystre og rædselsvækkende fremtidsroman Metro 2033. Det startede som et blogeksperiment på nettet med over 2 millioner læsere. Bogen er nu solgt til udgivelse i 34 lande.

År 2033. Atombomber har lagt verden i ruiner. Nogle få tusinder overlevende har søgt tilflugt dybt under jorden i Moskvas metrosystem, væk fra den kontaminerede jordoverflade og solens farlige stråler. Da den nordligste udpost angribes fra de ubeboede stationer længere ude i tunnelsystemet, er det op til Artjom at redde menneskene fra total undergang. En mission, der går gennem den underjordiske labyrint af fugtige tunneller, skumle skakter og sidespor, hvor mørket og rædslen hersker, og hvor ingen ved, hvad der venter om det næste hjørne.

Metro 2033 udkom sidste år som computerspil, og der forhandles i øjeblikket om filmrettigheder i USA. Med mere end 400.000 solgte eksemplarer alene i hjemlandet er Glukhovsky en voksende stjerne på den russiske litterære scene.

Dmitry Glukhovsky (f. 1979) bor i Moskva. Han er uddannet journalist og har bl.a. arbejdet for EuroNews TV i Frankrig og Deutsche Welle i Tyskland. Nu er han international korrespondent for tv-stationen Russia Today. Glukhovsky modtog i 2007 den prestigefyldte Encouragement Award af The European Science Fiction Society for romanen Metro 2033.

Udkommer ultimo september
Cicero

Udkommer også som e-bog



DA BUNDEN FALDT UD AF HIMLEN
Jenny Wingfield

Da bunden faldt ud af himlen er en historie om en familie i midt-halvtredsernes USA, hvor verden pludselig ændrer sig som et lyn fra en klar himmel.

Hver sommer stuver Willadee og Samuel Lake deres tre børn ind i bilen for at køre til familiens årlige træf langt ude på landet i Arkansas. Den elleveårige Swan elsker den uge. Her kan alle børnene boltre sig på engen, mens resten af familien har travlt med at spise og snakke. Men selv om sommeren 1956 starter som alle andre, får familietræffet en brat afslutning. Papa John skyder sig en kugle for panden, og det bliver for Swan begyndelsen på et år, der på en og samme tid er mere forfærdelig og mere vidunderlig end alle de foregående tilsammen.

Jenny Wingfield bor i Texas. Hun debuterer med Da bunden faldt ud af himlen som romanforfatter, men er i forvejen en anerkendt amerikansk filmmanuskriptforfatter.

Udkommer primo september
Cicero

Udkommer også som e-bog



DEN RØDE DRONNING
Philippa Gregory

Nu udkommer andet bind i den historiske romanserie Rosekrigene. Philippa Gregory bringer med Den røde Dronning endnu en kvinde til live fra sidste halvdel af 1400-tallet, hvor de to rivaliserende slægter York og Lancaster i over 30 år kæmpede om Englands krone.

Som trettenårig enke og mor til en lille dreng er Margaret Beaufort fra huset Lancaster besluttet på at vende sit ensomme liv til triumf. Med koldhjertet beslutsomhed intrigerer hun mod huset York for at underminere kongen og sikre, at hendes eneste søn, Henrik Tudor, kan indtage tronen som Englands konge. En urokkelig tro på, at huset Lancaster af Gud er bestemt til at bære kronen, og en stålsat vilje er værktøjerne til hendes sejr.
Den røde Dronning er en historisk beretning om Henrik den Syvendes mor – en stærk, passioneret og kynisk kvinde, der insisterede på sin plads i historien og sin gudfrygtige ret til at forme den til sin egen slægts vinding.

Philippa Gregory er historiker og bor i Yorkshire. I dag arbejder hun som forfatter og anmelder for bl.a. The Washington Post og L.A. Times. Med den tidligere romanserie om livet ved Tudor-hoffet – hvoraf bogen Den anden Søster blev filmatiseret med Scarlett Johansson og Natalie Portman i hovedrollerne som søstrene Boleyn – fik Philippa Gregory mange læsere verden over og har vundet anerkendelse som den historiske romans ukronede dronning. Læs mere på www.philippagregory.com

Udkommer medio oktober
Cicero

Udkommer også som e-bog



BLODRØD MÅNE OVER VILLETTE
Ingrid Hedström

Blodrød måne over Villette er fjerde selvstændige bind i svenske Ingrid Hedströms krimiserie om den belgiske undersøgelsesdommer Martine Poirot. I 2008 modtog hun Det Svenske Krimiakademis debutantpris for første bind i serien.

Lufthavnen i Istanbul er lukket på ubestemt tid, og Martine Poirot beslutter sig for at tage Orientekspressen hjem. Det bliver imidlertid ikke den luksusoplevelse, hun har drømt om. Toget er hundekoldt og beskidt, og da der pludselig bliver begået et mord i toget, må Martine Poirot som undersøgelsesdommer tage hul på efterforskningen.
Hjemme igen i Villette myrdes kort efter en afholdt lærers kone, barn og barnebarn. Snart befinder Martine Poirot sig midt i en kringlet sag, der trækker mørke tråde ud i Europa, og samtidig med at hun kæmper med sin egen personlige tragedie, nærmer hun sig sandheden og et møde med en morder uden nåde.

Ingrid Hedström (f. 1949) har i mange år arbejdet som journalist for det svenske dagblad Dagens Nyheter og i den forbindelse boet en årrække i Belgien. I 2008 debuterede hun med Lærerinden i Villette, som hun modtog Det Svenske Krimiakademis debutantpris for. I 2009 fulgte hun op med Pigerne i Villette, der blev nomineret til Det Svenske Krimiakademis pris for bedste svenske kriminalroman, og herefter udkom tredje bind, Under jorden i Villette. Læs mere på www.ingridhedstrom.se

Udkommer medio september
Cicero

Udkommer også som e-bog



DEN RØDE LØVE
Wouter van Mastricht

Nu udkommer en selvstændig opfølger til bestselleren Spansk ild (2010). Den Røde Løve er en stor historisk spændingsroman om krig, kærlighed, magtkampe, troskab og forræderi.

Rotterdam 1639. Skibsbygger Cornelis Telman er på havnen for at modtage betaling for Den Røde Løve – flådens nye, revolutionerende krigsskib. Pludselig bliver en mand overfaldet og brutalt myrdet lige for øjnene af ham, og til hans rædsel er en af gerningsmændene blandt flådens øverste admiraler.
Telman forsvinder, og da den spanske flåde nærmer sig, frygtes det, at han vil afsløre admiralitetets hemmeligheder. Med landets sikkerhed for øje sendes der bud efter Evan Sharpe. Det er nu op til ham at finde frem til Telman før spanierne. Men dobbeltspil, hemmeligheder og løgne har infiltreret den hollandske top, og snart er det Sharpe selv, der er på flugt.

Wouter van Mastricht (f. 1947) har arbejdet som journalist, sømand og lærer og debuterede som romanforfatter med Spansk ild (2010). Han bor sammen med sin familie i Maastricht.

Udkommer medio oktober
Cicero

Udkommer også som e-bog



HVAD NATTEN SKJULER
Dean Koontz

Den amerikanske bestsellerforfatter Dean Koontz er tilbage med en gysende spøgelsesthriller. Hvad natten skjuler røg ved udgivelsen i USA direkte ind på New York Times’ bestsellerliste.

Fire familier bliver på brutal vis myrdet i en lille by. Blodorgiet får først en ende, da morderen selv bliver dræbt af fjortenårige John Calvino, den eneste overlevende fra den sidste familie.
Fire familier bliver på brutal vis myrdet i en lille by. Blodorgiet får først en ende, da morderen selv bliver dræbt af den fjortenårige John Calvino.Fire familier bliver på brutal vis myrdet i en lille by. Blodorgiet får først en ende, da morderen selv bliver dræbt af den fjortenårige John Calvino.To årtier senere er der igen nogen, der myrder familier ved at genskabe de bestialske mord. Som politibetjent er John en fornuftens mand, der holder sig til kolde fakta, men en usædvanlig oplevelse overbeviser ham om, at døden måske ikke altid er en enkeltbillet, og at de døde sommetider godt kan vende tilbage.

Dean Koontz er født i Pennsylvania, USA, i 1945. Siden debuten i 1968 er hans bøger oversat til 38 sprog og solgt i 400 millioner eksemplarer verden over. Læs mere på www.deankoontz.com

Udkommer medio oktober
Cicero

Udkommer også som e-bog



JULEENGLEN
Marcia Willett

Ny roman af engelske Marcia Willett, forfatteren til den populære Chadwick-trilogi. Juleenglen er en fortælling om den sande betydning af familien og om at have et sted, man virkelig hører til.

Alt lader til at falde på plads for Dossie, da hendes søn og barnebarn flytter til Cornwall for at være tættere på hende. Hun driver sin egen succesfulde catering-virksomhed og har en fasttømret venneflok at støtte sig til. Det eneste, hun har behov for nu, er, at hendes kærlighedsliv vil vende.

Marcia Willet er forfatter til en lang række romaner og hendes bøger udkommer i 17 lande. Senest er udkommet Sommerhuset (2011) og Ingefærkrukken (2010). Læs mere på www.marciawillett.co.uk

Udkommer ultimo oktober
Cicero

Udkommer også som e-bog



KORSAREN
Clive Cussler

Clive Cussler har med sine spændingsromaner solgt over 70 millioner eksemplarer verden over. Nu er han aktuel med den 4. bog på dansk om Juan Cabrillo og hans agenttrænede mandskab om bord på det tophemmelige militærskib Oregon.

Den amerikanske udenrigsministers fly er styrtet ned på vej til et topmøde i Libyen. CIA stoler ikke på libyerne og hyrer derfor Juan Cabrillo og hans agenttrænede besætning til at finde flyet – og deres bange anelser viser sig at være berettigede. Juan Cabrillo og hans mandskab finder flyet, men diplomaten er forsvundet på grund af en forræderisk libysk minister med sin egen dagsorden. En dagsorden, som Juan Cabrillo er nødt til at sætte en stopper for.
Men hvad er forbindelsen til et søslag for 200 år siden og de endnu ældre islamiske skriftruller, som libyerne er så opsatte på at finde? Svarene fører Juan Cabrillo tilbage i historiens mørke og ind i en voldsom kamp mod nutidige korsarer – og nationers skæbne afgøres på havets bølger.

Clive Cussler er ud over at være forfatter til mere end 30 spændingsromaner også en ivrig marinearkæolog. Med sit firma, NUMA – National Underwater and Marine Agency, har han bl.a. fundet mere end 60 skibsvrag. Læs mere på www.clive-cussler-books.com

Jack du Brul er forfatter til spændingsserien om Phillip Mercer og medforfatter til Clive Cusslers bøger om Juan Cabrillo og skibet Oregon.

I serien er tidligere udkommet på dansk Den Gyldne Buddha (2007), Skeletkysten (2009) og Pestskibet (2010).

Udkommer ultimo august
Cicero


Kulturlitteratur


HOLDER DU LIGE ØJE
MED MIT DIADEM?
Så passer jeg hverdagen imens
Julia Lahme

Med sin nye bog giver bestsellerforfatter Julia Lahme sit ærlige syn på familie, forældreskab, kønsroller, politik og meget, meget mere.

Holder du lige øje med mit diadem? handler om ligestilling og kønsroller og om, hvordan vi får vores hverdag til at gå op, helt nede blandt nullermænd, cykelhjelme, bleer, indkøbslister og kalenderplanlægning. Den handler om de krav, der stilles til en, der forventes at være voksen. Om de idealer, vi synes, vi skal leve op til – for hvis idealer er det egentlig? Er det vores egne? Vores veninders? Vores mænds? Julia skriver også om at holde op med at ryge. Og om en periode, hvor hun var så stresset, at hun blev diktator i sin elskede familie, fordi hun ikke havde overskud til at lade ting tage den tid, de tager.


Julia Lahme (f. 1977), cand.mag. i etnologi, forfatter og klummeskribent for bl.a. Femina og Jyllands-Posten. Har tidligere været PR-ansvarlig i Bestseller-koncernen og chefredaktør for danske Cosmopolitan. Debuterede med barselsdagbogen Hvor lagde jeg babyen? (2009) og efterfølgende udgivet Sig Farvel. Hvad præster ved om sorg (2009) og Sandheder fra en løgner (2010). Læs mere fra Julia på hendes blog www.julialahme.dk.

Udkommer ultimo november
Pretty Ink



HERREREVOLUTION
Sådan får du styrke, potens og power
Umahro Cadogan

Titusindvis af kvinder købte Umahro Cadogans første kogebog Køkkenrevolution på høje hæle og blev trofaste fans. Nu har han skrevet en kogebog til mænd, hvor han i sin sædvanlige veloplagte tone forklarer, hvad det betyder for en mand, at han passer på sin krop – ikke mindst for potensen!

Mange mænd går rundt og har en følelse af, at de er i ret god form, fordi de spillede en masse fodbold som barn. I virkeligheden kunne de fleste gøre en meget bedre indsats for deres sundhed, end de gør. Og endda ret nemt og smertefrit.
Bogen indeholder opskrifter på vindermad – morgenmad, frokost, madpakker, snacks, desserter, drikke – der appellerer til mænd. En række eksperter bidrager til bogen med deres særlige viden om bl.a. motivation, sundhed, og hvordan man får energien til en krævende erhvervskarriere.

Umahro Cadogan (f. 1977) er ernæringsekspert med speciale i biokemi og medstifter af Sundhedsrevolutionen. Umahro har bl.a. været kok i Femina og på Go'Morgen Danmark. Har tidligere udgivet Køkkenrevolution på høje hæle (2007), Køkkenrevolution for hele familien (2008) og Mere køkkenrevolution fra Umahro (2009).

Udkommer ultimo oktober
Pretty Ink



BAG SKÆRMEN
Line Baun Danielsen

Line Baun Danielsen tager os med om Bag skærmen, hvor det ellers kun er tv-folk, der kommer, når kameraet er slukket, og fortæller os uforstilt om livet som tv-vært på godt og ondt.

Bag skærmen er Line Baun Danielsens åbenhjertige og direkte historie om alle de år, hun har lavet tv. Den folkekære tv-vært fortæller om alle de sjove historier, om de mindre sjove og om alle de spændende mennesker, hun har mødt undervejs. Om de glamourøse møder med kendte personligheder som for eksempel daværende Prinsesse Alexandra, Bjørn Borg, Monica Lewinsky, Mike Tyson, John McEnroe og Kirsten Jacobsen. Og om de knap så glamourøse møder med børn, som har mistet deres forældre i naturkatastrofer og med den enlige mor, der opviste erotisk liveshow i en lejlighed på Vesterbro.

Line Baun Danielsen (født 1961) er tidligere journalist og tv-vært på bl.a. TV2 Sporten, Go’Morgen Danmark, Linen Ud, Mors Hammer, Roomservice, Sporløs og har været vært på en lang række af kongelige og kulturelle programmer som folketingsvalg, OL, Tour de France, mv. Line Baun Danielsen arbejder i dag som kommunikationsrådgiver.

Udkommer primo november
Pretty Ink


SLUT FRED MED DIN KROP
Sådan blev jeg sundere, gladere – og 20 kg slankere
Andrea Bak

En dag i sommeren 2009 stillede journalist Andrea Bak sig op på sin badevægt. Den viste 105 kilo. Da gik det op for hende, at hun var nødt til at ændre sin livsstil radikalt.

Slut fred med din krop er en dansk kvindes ærlige historie om, hvordan hun ændrede sit liv fra at være overvægtig, overspisende og fysisk inaktiv til at blive 20 kg lettere og langt gladere for sin krop – uden forbud, fanatiske slankekure eller tvang, men med nydelse og sund fornuft. Det er ikke endnu en bog om at få flad mave, modelmål og leve af spelt og spinat. Tværtimod er det en bog om at sige ja til alle de glæder, livet byder på. Andrea Baks bog er fuld af brugbare råd om at finde den vej, der virker for én og en uvurderlig håndsrækning og inspirationskilde til alle, der ønsker at blive ven med deres krop.


Andrea Bak (født 1973) er uddannet journalist og har skrevet for Woman, Bazar, Eurowoman, Femina, IN og Tidens Kvinder. Forfatter til bogen Else Marie Pade - en biografi samt medforfatter til Hvad livet har lært mig og Lyst og Lir.

Udkommer medio oktober
Pretty Ink

Udkommer også som e-bog



GENVEJ TIL GLADERE BØRN
22 tips til forældre
Janne Hejgaard

Genvej til gladere børn er en lille, overskuelig bog til forældre, der gerne vil forstå deres barn bedre og dermed få et tættere forhold.

Janne Hejgaard giver 22 letforståelige og kortfattede råd om, hvordan vi kan få trygge og glade børn. Når vi som forældre lærer at opfange og tolke barnets følelsessignaler rigtigt, får vi et meget gladere barn, der føler sig set og forstået. Barnet er ikke interesseret i at straffe eller irritere sine forældre ved dårlig opførsel, det har bare ikke altid sproget og evnen til at udtrykke sine behov. Dér kan vi som forældre hjælpe barnet, hvis vi retter vores fokus mod de behov, der ligger bag barnets adfærd. Det handler ikke om, at vi skal være perfekte forældre. Vi skal bare gøre vores bedste og lytte til vores barn.

Janne Hejgaard (født 1947) er uddannet lærer og sidder i Statens Kunstråds Repræsentantskab som børne-unge-repræsentant, er mor og mormor og besvarer spørgsmål om børn fra forældre på skolemaelk.com.

Udkommer ultimo september
Pretty Ink

Udkommer også som e-bog



SOV GODT
Redskaber til håndtering af søvnproblemer
Bobby Zachariae

Med Sov godt guider Bobby Zachariae nattens urolige til at genoprette og fastholde et sundt søvnmønster.

Mange danskere oplever, at de har svært ved at falde i søvn. De vågner om natten og bliver frustrede af den manglende nattesøvn. Med Sov godt giver specialist i sundhedspsykologi, Bobby Zachariae sunde og varige løsninger på søvn-problemerne.

Sov godt består af to cd'er og et arbejdshæfte.

Bobby Zachariae (f.1955) er professor, cand.psych., dr. med. med speciale i sundhedspsykologi. Han har med sine cd'er i serien, Visualisering og helbredelse, medvirket til at mange mennesker på en ukompliceret måde har kunnet påvirke deres eget velbefindende. Bobby Zachariae er kendt fra tv og er en populær foredragsholder. Han er en af Danmarks førende stresseksperter og har bl.a. udgivet bogen Trivsel og håndtering af stress, som er en praktisk håndbog både til ledere og medarbejdere.

Udkommer 24. august
Rosinante



BAG MED SMAG
Alette Bertelsen, Rikke Holm, Elisabeth Emtoft og Gitte Værum Kristensen

Over 400 velsmagende, delikate og nemme opskrifter fra forlagets tre mest populære bagebøger er nu samlet i én bog.

I Bag med smag finder den bageglade opskrifter på alt fra fine kager og alverdens brød til mættende madtærter. Bogen er også fyldt med gode råd og tips, der sikrer et vellykket bageresultat.

Alette Bertelsen har skrevet Kager der smager og andre søde sager. Rikke Holm, Elisabeth Emtoft og Gitte Værum Kristensen har sammen skrevet Tænd på tærter og Rikke Holm Varm på brød og lun på boller.

Udkommer ultimo september
Rosinante


Rosinantes Must Read-serie



DE SMÅ TINGS GUD
Arundhati Roy

Arundhati Roys slægtsroman fra det moderne Indien handler om livsglæde og tragik, patos og humor, politik og erotik. For De små tings gud blev forfatteren tildelt verdens fornemmeste litterære pris, The Booker Prize, 1997.

Vi er i 1960’ernes Indien, den politiske stemning er anspændt, og familien Kochamma vil snart opleve store omvæltninger.
De små tings gud er en tragisk og underfundig fortælling om en indisk families skæbne i et land, hvor engelsk aristokrati, en spirende kamp for et bedre liv og det traditionelle kastesystem skaber kaos.

Arundhati Roy (f. 1959) er indisk forfatter og politisk aktivist. De små tings gud er forfatterens eneste roman. Bogen er solgt til over 25 lande.

Udkommer medio september
Rosinante


Rosinantes klassiker-serie



ROBINSON CRUSOE
Daniel Defoe

Nu udkommer Daniel Defoes verdenskendte roman Robinson Crusoe i Rosinantes Klassikerserie. Bogen udkom i London i 1719 og forelå første gang på dansk i 1744. Romanen er med forord af Troels Kløvedal.

Robinson Crusoe er historien om den eventyrlystne sømand fra York, der fortæller om, hvordan han overlever 28 år på den ubeboede ø ved Amerikas kyst, hvor han bliver skyllet i land efter et skibbrud sammen med forskelligt vraggods. I Robinson Crusoes skæbne og livsforståelse brydes religiøse, filosofiske, økonomiske og politiske motiver. Historien om manden, der på en øde ø genskaber civilisationen forfra og med egne hænder, er blevet en af de store europæiske myter.

Daniel Defoe (1660-1731), britisk forfatter. Udover Robinson Crusoe er han kendt for romanerne Moll Flanders (1721) og Roxana (1724).

Udkommer primo oktober
Rosinante



LIVET – EN BRUGSANVISNING
Georges Perec

Livet – en brugsanvisning er en totalroman med et mylder af historier, der alle udspringer fra kroge og ting i et hus i en gade i Paris. Romanen udkommer nu i Rosinantes Klassikerserie med forord af Peter Adolphsen.

I ejendommen 11, rue Simon-Crubellier har livet sat sig spor. I hver en krog, i hver en ting venter en historie. I 99 kapitler fortælles hundredvis af bizarre, dagligdags, bevægende, usædvanlige, morsomme og triste historier. Under et og samme tag vokser en hel verden frem: Perecs roman er en brugsanvisning til livet i den moderne verden og betragtes som en milepæl i moderne litteratur på linje med James Joyces Ulysses.

Georges Perec (1936-82), fransk forfatter, debuterede med romanen Ting (da. 1999), som han modtog den prestigefyldte franske litteraturpris Prix Renaudot for. Har forfattet anagrammer, erindringer, filmmanuskripter, gåder, kritik, krydsord, lipogrammer, opskrifter, poesi, radiospil, skuespil og romaner. Han var medlem af OuLiPo, en gruppe af kunstnere, der skrev litterære værker ud fra bestemte systematiske regler. Perec skrev fx La Disparition (da. Forsvindingen, 1969) – en slags kriminalroman, hvor ikke kun nogle personer forsvinder, men også bogstavet E. Livet – en brugsanvisning udkom i 1978 efter ni års arbejde.

Udkommer medio september
Rosinante



RADETZKYMARCH
Joseph Roth

Radetzkymarch er Joseph Roths berømte ironisk-nostalgiske roman fra 1932 om den slovenske familie Trottas liv gennem tre generationer. Romanen udkommer nu i Rosinantes Klassikerserie med forord af Kristian Ditlev Jensen.

Med Radetzkymarch levendegør Joseph Roth med lidenskab, indsigt og medfølelse det østrig-ungarske kejserdømmes sidste dage. Fra midten af det 19. århundrede over 1. verdenskrig og til det østrig-ungarske kejserdømmes nedgang og fald.

Joseph Roth (1894-1939) blev født af jødiske forældre i Brody, Østrig-Ungarn (nu Ukraine) og var forfatter og journalist. Han studerede filosofi og tysk litteratur i Wien, men afbrød studiet og meldte sig til den kejserlige hær inden 1. verdenskrig. Debuterede i 1923 med Hotel Savoy og skrev en lang række samtidsromaner samt essays og artikler baseret på sine stadige rejser og ophold i europæiske storbyer. Ud over Radetzkymarch (da. 1933) er Mendel Singer (1930) og Legenden om den hellige dranker (1939) udkommet på dansk.

Udkommer medio september
Rosinante



TRISTRAM SHANDYS LEVNED OG MENINGER
Laurence Sterne

Laurence Sternes roman om familien Shandys liv i begyndelsen af 1700-tallet er en af de første romaner i litteraturhistorien. Romanen udkommer nu i Rosinantes Klassikerserie med forord af Morten Søndergaard.

I Tristram Shandys levned og meninger forsøger titelfiguren og fortælleren Tristram Shandy at skrive sin selvbiografi. Men livet er hurtigere end skriften, og snart ser han sig overhalet af begivenhederne, som han ikke magter at omsætte til en enstrenget fortælling. Centralt i den vildtvoksende beretning står fader Shandy og hans labyrintiske livssyn, den militærtossede onkel Toby og hans mere og mere udførlige krigsmodeller, korporal Trim, pastor Yorick, Dr. Slop, enkefru Wadman og selvfølgelig fortælleren selv, der ganske vist først kommer til verden halvvejs inde i bogen.

Laurence Sterne (1713-1768) var præst og forfatter. Han var uddannet på Cambridge og blev præst i Yorkshire. I 1760 udgav han de to første bind af hovedværket Tristram Shandys levned og meninger, der omgående blev en succes – og vakte skandale, både i hjemlandet og i Europa. Efterfølgende udgav han de næste syv bind i serien om Tristram Shandy. Sterne udgav også flere samlinger af højst utraditionelle prædikener, og kun tre uger før hans død udkom hans sidste værk, The Sentimental Journey.

Udkommer primo oktober
Rosinante


Rosinantes nyklassiker-serie


HUS OG HJEM
Helle Helle

Hus og hjem er Helle Helles romandebut om en gruppe unge mennesker, der i deres ellers åbne og utvungne samvær kun vanskeligt nærmer sig hinanden. Nu udkommer romanen i Rosinantes Nyklassiker-serie.

Anne vender hjem til sin barndomsby i provinsen efter mange år i København. Hun har købt hus sammen med kæresten Anders, som først ankommer senere. Anne har tænkt sig at male og indrette huset, mens hun venter på ham, men hun kommer ikke rigtig nogen vegne. To skoleveninder fra dengang modtager hende med glæde. Andre i byen har svært ved at huske hende eller hendes afdøde forældre. I nabohuset bor Jens, byens yngre, ugifte præst, og han tiltrækker sig Annes opmærksomhed på en måde, som ikke passer ind i hendes planer for den nærmeste fremtid.


Helle Helle (f. 1965) er senest udkommet med romanen Dette burde skrives i nutid (2011). Hun debuterede i 1993 med Eksempel på liv, kortprosatekster, og har siden udsendt novellesamlingerne Rester (1996) og Biler og dyr (2000) samt romanerne Hus og hjem (1999), Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand (2002), Rødby-Puttgarden (2005), som hun fik Kritikerprisen for, og Ned til hundene (2008), som blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Helle Helle modtog PO Enquist-prisen i 2009. Hendes bøger er oversat til ni sprog.

Udkommer medio oktober
Rosinante


Hvedekorn 3 + 4 / 2011

Årets sidste to numre af Hvedekorn er planlagt til på højeste poetiske niveau at være fuldstændig uforudsigelige pragtnumre. Som sædvanlig vil vaskeægte bogstavelige sensationer ankomme i redaktørens postkasse i sidste øjeblik. Men lad os bare røbe, at fantastisk erfarne navne som Viggo Madsen og Christian Yde Frostholm og Cecilie Lind vil bidrage og uskyldigt fantastiske navne som Pi Skram og Isadora Cale og Theodor Falk vil debutere, med lige store, krystalliserede BRAG!



Katrine Hauch-Fausbøll: Kaj og Andrea rejser ud i verden

NYHED FRA Lindhardt og Ringhof

Katrine Hauch-Fausbøll
Kaj og Andrea rejser ud i verden

Kaj og Andrea har netop fejret deres 40-års fødselsdag og har mere mod på livet end nogensinde. I deres nye bog tager de ud på en verdensomrejse, der bl.a. fører dem til Grand Canyon, Grønland og Amazonas-junglen, hvor de sejler i kano og fanger farlige piratfisk.

Kaj og Andrea sidder hjemme i Danmark. Det regner, og Kaj keder sig åbenlyst. Andrea derimod hygger sig med at læse i en stor bog med flotte fugle fra fremmede lande. Da hun falder over nogle billeder af hvide papegøjer, får hun udlængsel og rejser sammen med Kaj ud i verden.

I Provence kører de bl.a. i åben sportsvogn og dufter til lavendler og oste ude på landet. De kører i tog tværs gennem Rusland og på Nimbusmotorcykel på den kinesiske mur. I Sahara rider de på kamel og ser pyramiderne. Og i New York flyver de i helikopter og holder picnic på toppen af en skyskraber, indtil de til sidst begynder at længes efter deres varme senge hjemme i Danmark. Så de pakker kufferterne en sidste gang og rejser hjem.

Fakta om bogen
Titel: Kaj og Andrea rejser ud i verden
Forfatter: Katrine Hauch-Fausbøll
Illustrator: Sussi Bech
ISBN: 9788711414248
Omfang: 16 sider
Pris: 149,95 kr.

Er netop udkommet.

Mit lykkelige køkken

Udgivelsesdato 23. august 2011

Mit lykkelige køkken

Danskerne elsker at rejse. Det er dragende at møde nye kulturer, mennesker og deres måde at spise og leve på. Kogemanden Nikolaj Kirk har på sine mange rejser kloden rundt altid befundet sig godt blandt alt det nye, også selv om hans udgangspunkt har været en klassisk vestlig tilgang i køkkenet. Men med tiden har hans sind også ladet de nye indtryk, farver, dufte og smage fået en plads i sit hjerte, og de er blevet til hans elskede verdenskøkken.

I denne bog får vi lov til at komme på jordomrejse med Nikolaj Kirk. Vi besøger Færøerne i det kolde nord og herefter går turen til Indien, Kina, Japan, Mongoliet og Nepal – Borneo, Seychellerne, Madagaskar. Kap Verde, Trinidad og Tobago, Mexico og endelig, men ikke mindst, Brasilien. Vi får skønne anekdoter og beskrivelser af de forskellige landes storslåede køkkener og samtidig de mest spændende opskrifter, hvoraf mange overraskende let kan laves i et dansk køkken og smager skønt. Det hele er ledsaget af de mest fantastiske fotos taget af fotograf Søren Zeuthen og Kirk selv.

Helt ærligt, lyder kogemandens opfordring – tag med ud i verden og smag på det hele, vær åben og du skal møde!
Om forfatteren:
Nikolaj Kirk kalder sig selv for kogemand, gastronomisk opdagelsesrejsende og rådgiver. Har sammen med kokkekollegaen Mikkel Maarbjerg firmaet Kirk + Maarbjerg, der beskæftiger sig med rådgivning inden for mad og gastronomi, konceptudvikling, catering og kogekurser. Kirk har skrevet mange bøger, senest ”Grundkøkken” (2008)sammen med Mikkel Maarbjerg samt ”Mad til Folket” (2009).

Mit lykkelige køkken

Tekst: Nikolaj Kirk
Fotos: Nikolaj Kirk og Søren Zeuthen
Omfang: 352 sider
Pris: kr. 350,-

Aarstidernes nordiske hverdagsmad


Udgivelsesdato 15. september 2011

Aarstidernes nordiske hverdagsmad

Denne kogebog er et bud på fremtidens køkken fra foregangsfolkene inden for udviklingen af økologiske grøntsager i Danmark gennem de sidste 10 år. Den viser, hvordan vi uden de store anstrengelser kan leve sundere og belaste miljøet mindre, samtidig med at vi laver supernem og lækker mad til middagsbordet.

Det kan vi gøre ved dels at indføre en 80/20-madregel på middagsbordet, så vi spiser en hel del mindre kød og meget mere grønt, og dels ved at anvende flere dansk producerede grøntsager i vores madlavning.

De 70 opskrifter i Aarstidernes nordiske hverdagsmad er blevet til som et dogmeprojekt, hvor tre af erfarne kokke, en fotograf, en grafiker og nogle skriverkarle mødtes på en pløjemark på Aarstidernes gartneri i Billeslund i Jylland. Her var opstillet en høstvogn med tre kogeblus, et åbent bål og kassevis af dejlige grøntsager, noget godt kød og nogle friske fisk. Og så var det ellers bare om at få fuldt blus på inspirationen og lade ideerne til lækre retter og skønne smagssammensætninger komme i en lind strøm. Som det fremgår, var det ikke noget problem.

Opskrifterne, der er befriende fri for lange ingredienslister, men samtidig formidler glæden ved de gode råvarer, er samlet i tre kapitler: Grønt – grønt, Grønt – fisk – og Grønt – kød. Bogen indeholder desuden en liste med et god basislager af eddike, perler, gryn, krydderier m.m., som man kan have på hylderne i fremtidens spisekammer.

Bogen blev til over to dages i øs-pøs-silende regnvejr, men arbejdsmoralen, idérigdommen og humøret var i top. Det blev et rustikt møde med en ny måde at lave mad på. Da den sidste jordskok var blevet renset og tilberedt, og det sidste punktum i den sidste opskrift var sat, brød solen frem og den smukkeste regnbue tonede frem på himmelhvælvingen. Se, det er et udtryk for ægte – grøn kærlighed.

Om forfatterne:
Bogens opskrifter er skrevet af Aarstidernes garvede kok og medstifter Søren Ejlersen. Til udfordringen med dogme-projektet har han inviteret Trine Hahnemann og Carsten Kyster, som begge er erfarne kokke og kogebogsforfattere.

Aarstidernes nordiske hverdagsmad
Tekst: Søren Ejlersen, Trine Hahnemann og Carsten Kyster
Fotos: Columbus Leth
Omfang: 176 sider
Pris: kr. 250,-
Udgivelse: 15. september 2011