mandag den 5. september 2011

Strindbergs stjerne

Jan Wallentin

Udkommer d. 22-09-2011

Den øde arktiske is i slutningen af det 19. århundrede. Tre svenske polarforskere forsvinder efter en opsigtsvækkende ballonfærd med destination Nordpolen. Deres lig findes først 30 år senere. Hvad den unge fysiker Nils Strindberg og hans makkere døde af, er der ingen som ved med sikkerhed. Og kun få, der kender til det egentlige formål med den eventyrlige ekspedition. Kun få ved, at den unge fysiker Niels Strindberg i sin oppakning havde et kors og en stjerne af ukendt oprindelse.


Men hundrede år efter den eventyrlige luftfærd gør amatørdykkeren Erik Hall et både mærkeligt og gruopvækkende fund i en gammel mineskakt i nærheden af den svenske by Falun. Et lig som ingen savner. Da pressen efter et par dages intensiv bevågning får at vide, at det drejer sig om et dødsfald fra begyndelsen af det 20. århundrede, kølnes interessen. Men for Erik Hall, der fandt mere i minen end han fortæller politiet, bliver fundet skæbnesvangert - og dykkerturen hans sidste.

For i andre kredse vågner interessen nu for alvor. Forskellige lyssky organisationer og personer drages mod den lille flække i Sverige. Det rapporteres nemlig, at liget holdt et gammelt kors i et fast greb. Historikeren Don Titelman, der selv har mørke fortidsskygger hvilende over sig i skikkelse af sin gamle farmor, der kun med nød og næppe undslap nazisternes dødslejre, hører ved et tilfælde om korset. Og mod sin vilje befinder han sig pludselig i centrum af en hæsblæsende jagt ned gennem Europa - og gennem den europæiske krigshistorie - i jagten på den stjerne, som udgør den anden del af nøglen.

"Strindbergs stjerne" er en spændingsroman om hemmelig viden og menneskelig ondskab med mørke kapitler fra krigens og udryddelsernes århundrede.

Fakta om bogen
Type Bog
ISBN 9788702099065
Udgave 1
Udgivet 2011
Omslagsgrafiker Harvey Macaulay - Imperiet
Oversætter Birgitte Steffen Nielsen
Vejledende pris: 299,00

Jan Wallentin

Udkommer d. 22-09-2011

Et kors. En stjerne. Adskilt i hundrede år, forsvundet i hver deres mørke. Tilsammen danner de en nøgle til verdens bedst bevarede hemmelighed.

Den øde arktiske is i slutningen af det 19. århundrede. Tre polarforskere forsvinder under en eventyrlig ballonfærd. Deres lig findes først 30 år senere. Ingen ved, hvad den unge fysiker Nils Strindberg og hans rejsefæller døde af, og kun få kender det egentlige formål med ekspeditionen. En sommerdag over hundrede år senere gør en amatørdykker et gruopvækkende fund i en gammel mineskakt i Sverige. Politiets og mediernes interesse for det mystiske lig kølnes hurtigt. Men i andre kredse vågner interessen, og for dykkeren, der fandt mere i minen, end han fortæller, bliver fundet skæbnesvangert. Historikeren Don Titelman og hans gådefulde advokat Eva Strand hvirvles ind i begivenheder, der sender dem på en intens jagt – og flugt – ned gennem Europa. Et kapløb med magtfulde broderskaber og mørke kræfter, der ikke har rørt på sig siden 2. verdenskrig. Kun én ting står klart: I de forkerte hænder udløser korset og stjernen en katastrofe. Lydbogen er indlæst af Martin Greis.

Fakta om bogen
Type Multimedie
ISBN 9788702121544
Udgave 1
Udgivet 2011
Omslagsgrafiker Imperiet
Vejledende pris: 150,00

Ingen kommentarer:

Send en kommentar