NYHED fra Lindhardt og Ringhof
Marianne Egense og Annlil Frolov
SLUK!
En guide til kvinder der tænker for meget
Kvinder er mestre i at planlægge og strukturere deres (og familiens) hverdag, analysere og drage omsorg. Og det er gode egenskaber! Men når aktiviteten i hovedet er stor og bliver til bekymringer og kontrol, glemmer man at mærke sin krop, og så er det nemt at miste sin lyst, gnist og livsglæde.
Mange kvinder har tjek på det hele, men kæmper med selvværdet, sexlivet og parforholdet. Det er kloge og ambitiøse kvinder, som forsøger at leve op til rollen som den gode mor, kæreste, medarbejder, chef, kollega, veninde, bonusmor og svigerdatter. OG naturligvis tager opva-sken, inden de går i seng.
Det liv er der ingen, der holder til i længden, medmindre de er født med et blåt tricot, hvor der står S henover brystet for Superwoman. Mange kvinder ender derfor i en negativ spiral, hvor de har svært ved at slippe kontrollen, bekymringerne og kalenderstyringen.
I bogen SLUK! En guide til kvinder der tænker for meget deler de to forfattere via cases fra deres mangeårige terapeutiske arbejde med kvinder ud af deres erfaringer om, hvordan man kan skrue ned for hovedet og op for kroppen. Bogen er en kærlig opsang til alle ”hjernepiger” (kvinder, der tænker for meget.), fordi livet ikke må blive en opgave, der styres af en kalender, men derimod skal nydes, opleves, mærkes og sanses
Annlil Frolov, født 1968. Forfatter, terapeut og coach siden 1997. Underviser holder kurser og har dagligt klienter. Marianne Egense, født 1954. Forfatter, sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Underviser, holder kurser og har dagligt klienter.
Sammen har de to skrevet Sådan piger! (2009) og stiftet ”Forum for Skønne Kvinder”.
Titel: SLUK! En guide til kvinder der tænker for meget
Forfatter: Marianne Egense og Annlil Frolov
Omfang: 176 sider
Pris: 249, 95kr.
Udkommer onsdag den 7. september 2011
Ingen kommentarer:
Send en kommentar