mandag den 5. september 2011

historien om Carrie Bradshaw før Sex and the City

Candace Bushnell
Carrie’s dagbog II
Her er historien om Carrie Bradshaw før Sex and the City – en helt almindelig pige fra provinsen, der tager til storbyen for at opfylde sine drømme.
Carrie Bradshaw har altid drømt om at blive forfatter, så da hun er færdig med high school, rejser hun for første gang alene fra sin hjemby Castlebury i Connecticut til New York City, hvor hun over sommeren skal deltage i et skrivekursus.
På trods af en lidt kaotisk ankomst til storbyen elsker hun fra første sekund alt ved bylivet. Hun er betaget af stemningen, de seje typer, de fantastiske modebutikker, og hun får hurtigt nye venner, som introducerer hende for rigtige kunstnere og forfattere og tager hende med til de vildeste fester.
Det er også historien om Carries møde med veninderne Samantha, Miranda og Charlotte i de omgivelser, vi kender så godt fra Sex and the City.
Om forfatteren: Candace Bushnell har skrevet flere romaner, senest Carries dagbog I om Carries ungdomsliv i high school, men er især kendt for sine “Sex and the city”-klummer i New York Observer, der dannede baggrunden for bogen og senere blev til tv-serien og filmene af samme navn med Sarah Jessica Parker i hovedrollen som Carrie.

Fakta om bogen
Titel: Carries dagbog 2
Forfatter: Candace Bushnell
Omfang: 368 sider
Indbinding: Hardcover
Pris: 249,95 kr.
Udkommer fredag den 2. september 2011

Ingen kommentarer:

Send en kommentar