mandag den 24. oktober 2011

LÆSEKONCERT

PRESSSEMEDDELELSE


LÆSEKONCERT MED LONE HØRSLEV, JEPPE JUST CHRISTENSEN,
AUGUST ENGKILDE m.fl.

Vores forestilling om hvad et værk er, bliver udfordret i disse år, hvor papirbøger
i hastigt tempo opstår i digitale versioner, og iPads og apps vinder indtog på
markedet. Den digitale e‐bog giver nye muligheder for genreoverskridende multimediale
udgaver af et værk og tilbyder en langt højere grad af interaktivitet
mellem læser og værk end tidligere.

På årets Spil Dansk Dag, torsdag den 27. oktober, sætter vi fokus på disse perspektiver
med en læsekoncert, der bryder de vante genrer ned og forbinder musik,
litteratur, billeder og ny teknologi i en slags tværmedial totaloplevelse. Koncerten
streames samtidig på nettet.

C&K Forlag har arbejdet sammen med Dansk Komponist Forening, Global Units
og Spil Dansk Dagen om at skabe rammerne for to ’showcase koncerter’ som
Wundergrund Musikfestival lægger scene til. Forfatterne Lone Hørslev og T.S.
Høeg, komponisterne Jeppe Just Christensen og August Engkilde samt kunstnerne
Thomas Bjørkå og Casper Øbro giver nogle bud på fremtidens tværmediale
værk. Der er visuel audio‐poesi i luften – alt kan ske…

Tidspunkt: Torsdag den 27. oktober kl. 20.00
Sted: PUMPEHUSET, Studiestræde 52, 1554 København K
Entré: 50 kr.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar