tirsdag den 25. oktober 2011

BØRNESALMEBOGEN

PRESSEMEDDELELSE FRA FORLAGET BOLDEN

Illustreret af Dina Gellert

Den 11. november udkommer Børnesalmebogen, der indeholder 58 af de mest benyttede salmer, fuldt illustreret af børnebogsillustrator Dina Gellert.



Med det store udbud af ny musik er der en tilbøjelighed til, at gamle klassikere, heriblandt de danske salmer, glider i baggrunden – og med tiden er i fare for at gå helt i glemmebogen. Det vil Børnesalmebogen forhåbentlig være med til at lave om på. Med et udvalg af de mest kendte og benyttede danske salmer, gennemillustreret af Dina Gellert i let aflæselige billeder, bliver dele af den danske salmeskat bragt i børnehøjde og gør salmernes indhold og budskab mere vedkommende for de yngste.

Børnesalmebogen er særligt egnet til børn i alderen fra ca. 3-10 år og indeholder mange af de gamle, klassiske salmer, men også flere af de nye, flittigt benyttede salmer er med. Bogen kan købes med eller uden cd. Cd’en indeholder 14 af bogens salmer, indsunget og indspillet af Sille Grønberg og Palle Windfeldt, som er kendt for deres formidling af musik til netop børn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar