tirsdag den 11. oktober 2011

”Jeg vil koge dig til middag”

Ida Jessen og Hanne Bartholin er klar med en ny billedbog om elefantungen Carl. Denne gang handler det om forhold mellem søskende.
Og der er flere bøger på vej om Carl og hans familie.

Det regner, og Carl keder sig.

”Jeg tror, jeg vil koge dig til middag,” siger han til sin lillebror Max.

”Nej,” skriger Max. ”Det må du ikke.”

”Jo,” siger Carl. Og så går han ud i køkkenet og henter en kasserolle.

Men heldigvis sker der noget helt andet, da far sender brødrene ud for at lege i regnen.

”Ida Jessen og Hanne Bartholin har med ”Carl” skabt en garanteret billedbogsklassiker for de mindste.”


                                  ***** Jyllands-Posten





Ida Jessen (f. 1964) er forfatter til en række børne- og voksenbøger. Hun debuterede i 1989 med novellesamlingen Under sten. Har siden skrevet adskillige roste romaner, heriblandt Det første jeg tænker på, som indbragte hende BG Banks Litteraturpris 2006 og senest Børnene, for hvilken hun modtog De Gyldne Laurbær 2010.

Hanne Bartholin (f. 1962) er uddannet tegner og grafiker, og er gæstelærer på Designskolen i Kolding og København. Debuterede i 1995 med billedbogen I den syvende himmel med tekst af Charlotte Sejer Pedersen.
Modtog Kulturministeriets Illustratorpris 2001 for billedbogen Finn Herman med tekst af Mats Letén.
Senest soloudstilling i Øksnehallen 2007 og Politikens forhal 2008.

Ida Jessen & Hanne Bartholin
Da Carl næsten var ond
Grafisk tilrettelægning:
Camilla Jørgensen
ISBN: 978-87-638-1825-4
36 sider, 149,95 kr.
Udgivelsesdato: 15.oktober 2011

Ingen kommentarer:

Send en kommentar