tirsdag den 11. oktober 2011

Han fik morderne til at tilstå

Den 24. oktober udkommer ny bog af Tom Christensen som gennem 29 år har været afhøringsleder på Rigspolitiets Rejsehold
                                         
Tom Christensen
Han fik morderne til at tilstå

Gennem 29 år på Rejseholdet har Tom Christensen fået mordere til at tilstå og røbe detaljer om de mest forfærdelige forbrydelser. Ingen blandt Rejseholdets efterforskere har tilbragt så meget tid sammen med forbryderne, og nu fortæller han for første gang om sin drivkraft, sine utraditionelle arbejdsmetoder og erfaringer samt de moralske dilemmaer, han har stået over for i sin tid som afhøringsleder.



Vi kommer ind i afhøringslokalet sammen med forbryderne og Tom Christensen, en af landets mest erfarne afhørere. Herfra skal vi forsøge at forstå, hvordan man får mennesker til at røbe deres allerinderste hemmeligheder og blive klogere på, hvad der adskiller en ikke-morder fra en morder.

Tom Christensen løfter sløret for den psykologiske, tålmodighedskrævende og intense boksekamp, som finder sted i afhøringslokalet og giver et enestående indblik i det tillidsforhold, som opstår mellem afhører og den mistænkte, ligesom han fortæller om nødvendigheden af at lægge alle fordomme til side og finde ind til mennesket bag forbrydelsen.

Om forfatteren: Tom Christensen er netop gået på pension efter 29 år som efterforsker på Rejseholdet.

Titel:                   Han fik morderne til at tilstå 
Forfatter:            Tom Christensen
Omfang:            240 sider
Pris:                    269,95 kr.
Udkommer mandag den 24. oktober 2011 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar