tirsdag den 11. oktober 2011

DEN SOM FANDEN LYTTER TIL

Skyld og soning 

Ny bog fra Høst & Søn | Rosinante&Co

Anita Krumbach fik i 2009 Kulturministeriets Børnebogspris for debutromanen Et mærkeligt skib. Nu udkommer hun med en ny kortroman om skyld og soning.

Alt fryser til is den vinter, hvor det forfærdelige sker med Vinas bror, Johan. Alt fryser uden for og inden i Vina, som føler den sorteste skyld.



Men måske kan alting gøres godt igen det forår, Vina møder drengen med det ødelagte ansigt: Tejs, som jages af Jakel og de andre drenge.

Anita Krumbach skriver om børn, der med eller uden de voksnes vidende går omkring med store savn.
Det var tilfældet med den ensomme og kærligheds-hungrende Elo i Krumbachs forrige roman, og det er også tilfældet med den skyldbetyngede Vina i Krumbachs aktuelle roman Den som Fanden lytter til, som henvender sig til lidt ældre læsere og er velegnet til litteratur-undervisning på 7.-10. klassetrin.  

Anita Krumbach (f.1967) har gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur og er desuden uddannet lærer og illustrator. Som den første elev fra Forfatterskolen modtog hun i 2009 Kulturministeriets Børnebogspris for sin romandebut Et mærkeligt skib.

Anita Krumbach
DEN SOM FANDEN LYTTER TIL
Omslagsgrafiker: Stian Hole
ISBN 978-87-638-2187-2
83 sider, 149,95 kr.
Udgivelsesdato: 28. oktober 2011

Ingen kommentarer:

Send en kommentar