mandag den 24. oktober 2011

Godt nyt til skientusiaster.

Den 28. oktober 2011 udkommer

Per Henrik Brask
Vi løber på ski
152 sider, rigt illustreret, hardback, vejl. kr. 249,95

Ny bog giver grundig indføring i alpin skisport og henvender sig til begyndere såvel som øvede.

Spændende og komplet bog, der i tekst, fotografier og illustrationer fører dig ind i alt, hvad du behøver at vide, når du skal stå på ski.



Bogen er ment som en inspirationsbog, der samtidig fungerer som opslagsværk. Alle emner – det være sig beklædning, ski, støvler og vedligeholdelse – behandles grundigt. Svingteknik og andre skitekniske emner bliver heller ikke forsømt – dog uden at gå på kompromis med bogens grundholdning: At det skal være sjovt at løbe på ski. Ikke en videnskab.

Skisport er en dansk folkesport. Forventningsfulde og ferieglade drager vi af sted i tusindvis hele vinteren igennem. Mange af os har prøvet det før, og mange af os skal prøve det for første gang.

I "Vi løber på ski" er der noget at hente for alle. Begynderne bliver klædt godt på til deres første skiferie, imens de øvede kan finde ny viden og blive ajourført med, hvad de mener allerede at vide. Bogen rummer også øvelser, der kan forberede kroppen på skisport, ligesom den rummer råd til, hvordan hele familien inklusive børnene skal få en god skioplevelse.

Bogen inkluderer ud over den generelle indføring en intro af skientusiasten Thomas Uhrskov og et efterskift af formanden for Dansk Skiforbund.

Per Henrik Brask har tidligere skrevet Vi træner, motionerer og cykler, Mountain bike – Off road og cykler og Reparation og vedligeholdelse af cykler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar