tirsdag den 28. juni 2011

Ny bog på vej fra Lindhardt og Ringhof


Merete Pryds Helle
Kære Mai

Stort og intenst selvbiografisk værk, bestående af mailkorrespondancer fra de otte år, hvor forfatteren boede i Italien med sin mand og deres to børn.

Brevene i ’Kære Mai’ er skrevet til hjerteveninden Mai. Det er dog kun Meretes mails vi læser, men Mais liv med op- og nedture står som et skyggeportræt ved siden af portrættet af forfatteren, som det tegner sig gennem brevene med deres beskrivelser af livet i stenhuset på det italienske bjerg, hvor forfatteren og hendes familie har slået sig ned.

I brevene hører vi om i forfatterens hverdag i Italien og om ensomheden på det smukke bjerg, om hvor svært det er at få arbejde og børn til at gå op, om at skrive, om angsten og det svære ved at være tæt med andre mennesker og om, hvordan man altid er sit besværlige selv, lige meget hvor i verden, man bor.

‘Kære Mai’ er et nært portræt af et kvindeliv, en mor, et familiemennske på godt og ondt, en veninde, kæreste og en forfatter. Merete Pryds Helle siger selv at ‘der sker intet’ de år, men der sker en hel masse, for i de otte år i Italien er der politisk en masse på færde – og i de otte år bliver flere af Pryds Helles store værker til.

Merete Pryds Helle (f. 1965): uddannet på forfatterskolen i 1990, samt i studier i middelalder og renæssance på Københavns universitet. Har større antal titler bag sig, bl.a. Vandpest (1993), Fiske i livets flod (2000), Oh, Romeo (2006), krimien Falken og falkoneren (2008) og digtsamlingen Fingerkys (2009) under pseudonymet Liv Mørk. I 2009 udkom romanen Hej menneske, som hun bl.a. modtog Læsernes bogpris i 2010 for.

Fakta om bogen
Titel: Kære Mai
Forfatter: Merete Pryds Helle
Pris: 349,95 kr.
Udkommer torsdag den 8. september 2011

Ingen kommentarer:

Send en kommentar