mandag den 27. juni 2011

EFTERÅRETS TITLER FRA GADS FORLAG 2011


EFTERÅRETS TITLER
FRA GADS FORLAG 2011

MAISE NJOR
MIT LIV SOM MUNDLAM
- OG HVORDAN MAN LÆRER AT SIGE FRA

”Er du virkelig så billig, eller ser du bare sådan ud?”

”Du er jo ikke rund, du er uformelig!”

Hvem har ikke prøvet at ligge vågen den halve nat og tænker
på det, man SKULLE have svaret? Mit liv som mundlam er til
alle os, der har prøvet at modtage verbale støvletramp uden at
kunne tage til genmæle. Til alle os, der kender den fornemmelse,
man har bagefter – og som er ved at være trætte af at rende
rundt med fodaftryk i ansigtet efter at være blevet trampet
på.

Her er bogen, som kan hjælpe dig til at blive lidt bedre til at
kende – og sætte! – dine egne grænser. Skrevet af en, som
ikke havde en anelse – men som undervejs har fået kvalifi cerede
tips og professionelle råd fra dem, der kan.

Forfatteren Maise Njor øser endnu engang af egne oplevelser
på sin sædvanlige humoristiske facon – og med hende i spidsen
som selvudnævnt underhund bliver læseren ikke bare klogere,
men samtidig også godt underholdt.

Journalist Trine Gregorius, de radikales Margrethe Vestager og
skuespiller og instruktør Hella Joof er nogle af dem, som giver
gode råd og fortæller om, hvordan de personligt har tacklet angreb
og grænseoverskridelser. Men Maise Njor har også rådført
sig med eksperter – bl.a. en psykoterapeut og en familiecoach,
der fortæller om, hvorfor det med grænsesætning falder nogen
så svært, og hvordan man kan blive bedre til det.

Dette er en selvhjælpsbog til folk, der ikke gider selvhjælpsbøger.
Og til dem, der gerne vil have et godt grin, selv om der ikke
altid er noget at grine ad.

Maise Njor (f. 1968) er journalist og har tidligere bl.a. udgivet
bøgerne Michael Laudrups Tænder og Charlie. Hotel. Oscar.
Kilo. (begge med journalist Camilla Stockmann), Er det her, der
bliver bollet (en børnebog med illustrationer af Nikoline Werdelin),
Du ser træt ud, skal jeg holde dine bryster? og senest Livet
for let øvede med Fay Weldon.

MAISE NJOR
MIT LIV SOM MUNDLAM
CA. 200 SIDER
FORLAGETS PRIS: 249 KR.
UDKOMMER 2. SEP. 2011
MAISE NJOR

JAKOB VØLVER
MANUAL FOR MÆND
- SÅDAN FÅR DU SUCCES MED ALT

Bestsellerforfatteren Jakob Vølver er tilbage med endnu en
uundværlig håndbog!

I Manual for mænd afslører Jakob Vølver de beskidte tricks til,
hvordan mænd slipper nemmere om ved hverdagen, imponerer
på jobbet og gør sig populær hos kvinder, venner og fjender.
Bogen viser, hvordan du får alting til at falde ud til din fordel.
Også selvom dit talent måske er begrænset – eller du ganske
enkelt er doven. Vølver arbejder ud fra fi losofi en: Maksimalt
Udbytte ved Minimal Indsats (MUMI-princippet ®)

Manual for mænd er kulsort selvhjælpshumor i særklasse, og
det vurderes at op imod 98% af indholdet er decideret upassende.

Manual for mænd giver bl.a. konkrete anvisninger til hvordan
du:
• lader som om du har en iPhone
• tænder en kvinde uden at blive tvangsindlagt til 45
• overlever at have glemt kærestens fødselsdag
• afl urer din chefs manipulerende mellemleder-tricks
• håndterer at du har glemt dit barn et eller andet sted
• parallelparkerer som en pro
• lader som om du har en mening om fodbold
• skriver en Nephew- eller Gasolin-sang på få minutter.
• imponerer med gør det selv-projekter
• bliver skilt pga. gør det selv-projekter (med vilje)
• undgår at blive valgt i forældrebestyrelsen
• slipper ud af en aftale om at løbe maraton
• læser kvindens kropssprog
• undgår at få det job som Jobcentret vil tvinge dig ud i
• lærer at kende forskel på liderlighed og kærlighed ved
h hjælp af ”helikopteren”.
• opnår det perfekte ægteskab (eller så godt som den
slags nu bliver)

Manual for mænd indeholder desuden: Den originale Kvinde-
Dansk ordbog, så manden kan forstå, hvad hun egentlig siger.

Jakob Vølver (f. 1975) er journalist og forfatter til bestselleren
Jydens håndbog til overlevelse i København. Han bor i Brooklyn,
New York og har kaffe på kanden, hvis det er.

JAKOB VØLVER
MANUAL FOR MÆND
CA. 170 SIDER
FORLAGETS PRIS: 229 KR.
UDKOMMER 9. SEP. 2011


MONICA RITTERBAND
LIVTAG OG LYKKETRÆF

Monica Ritterband er typen, der har vovet at kappe sikkerhedslinen
– både privat og professionelt.

Gang på gang har hun kastet sig ud i det ukendte og er startet forfra.
Fra elsket tv-vært til chef på Carlsberg. Fra chef til
billedkunstner og designer på fuld tid. Også privat har
hun kompromisløst fulgt sit hjerte.

Dette er Monica Ritterbands historie om en ikke særlig
lykkelig opvækst i en ikke helt almindelig familie, som på
godt og ondt har spillet en hovedrolle i hendes liv frem til
i dag. Og om at være hende den mærkelige, der gik i løjerligt
tøj og fik bank af klassekammeraterne.

Hun fortæller om ungdomstiden som croupier på et
krydstogtskib i Caribien, og om årene som journalist på
Ekstra Bladet, Weekendavisen og i DR.

Saft og kraft er der masser af – bl.a. i historierne om
magtkampene på Carlsberg, om mødet med Peter Brixtofte,
da det gik på de høje nagler i Farum Kommune og
meget, meget mere.

Monica Ritterband har igen og igen truffet usædvanlige
og - udefra set - de modige valg. Men hvad er det egentlig,
der driver hende til gang på gang at forlade det trygge
og velkendte for at kaste sig ud på dybt vand – også
selvom hun er bange? Er det rastløshed eller mod? I Monica
Ritterbands egne øjne handler det blot om at stille
sig nysgerrigt til rådighed overfor livet og tage imod de
tilbud som viser sig - og hvis de ikke dukker op så opsøge
dem selv.

Livtag og lykketræf er underholdende, rørende og tankevækkende,
og fyldt med Monica Ritterbands inspirerende
overvejelser og synspunkter - om livet, om kærligheden,
om det at være halvkendt, helkendt eller ukendt, om at
blive ældre, om hvad livet som kunstner og designer betyder
for hende, om gode og dårlige chefer og ikke
mindst om at turde turde.

Monica Ritterband (f. 1955) er autodidakt kunstner og
designer, uddannet journalist. Oprindeligt blev hun kendt
som vært på TV-Avisen - i dag er hun kendt som designer
og kunstner med international succes.

MONICA RITTERBAND
LIVTAG OG LYKKETRÆF
CA. 310 SIDER
FORLAGETS PRIS: 299 KR.
UDKOMMER 8. SEP. 2011


JENS KORSE OG SØREN
ØSTERGAARD
DANSER MED WIENERBRØD
CA. 200 SIDER
FORLAGETS PRIS: 249 KR.
UDKOMMER 17. AUGUST 2011

”Når der sidder 500 mennesker i Zirkus Nemos telt, og de 499
griner af Bager-Jørgen, Målermanden, Kim Tim eller en anden
af Søren Østergaards alter ego’er, så ser Søren det ikke. Han
ser kun ham den sidste. Ham, der ikke griner.”

Søren Østergaard er, både som menneske og skuespiller, på
stadig jagt efter nuet, anerkendelsen og bekræftelsen. Men
jagten på nuet har også sine omkostninger. Når der ikke er en
manege i et cirkus til rådighed, må man jagte nuet andre steder.
Den jagt er for Søren Østergaard gledet over i en samlermani,
der omfatter alt fra jagtgeværer til guldaldermalerier eller
sportsvogne. En mani, som har haft store økonomiske konsekvenser
for Sørens og hans kone Lisbets økonomi.

Journalist og satiriker Jens Korse fortæller i Danser med Wienerbrød
hele historien om mennesket og kunstneren Søren
Østergaard, som trods al fornuft og økonomisk sans insisterer
på at gøre livet besværligt for sig selv.
Bogen følger Søren Østergaard fra barndommen i Esbjerg,
over de første møder med cirkus til voksenlivet med ordløse
forestillinger og andre underlige ideer. Vi følger med i
Østergaardfamiliens liv: et liv med forældre på kollisionskurs,
og Søren og hans storebror, som heller ikke kan enes. Det ender
med et brag: En hård skilsmisse og Sørens brud med storebroderen.
Og nogenlunde samtidig fi nder Søren sit kald i livet:
skuespillet.

Jens Korse fortæller her historien om hvad det er der gør, at
kunstneren ikke bare kan nøjes med det halve eller det nemme,
men til stadighed vælger den svære, den anderledes og den
uprøvede sti – i stadig jagt på succes på sine egne præmisser.
Jens Korse (f. 1966) er journalist og manuskriptforfatter. Han
var en af hovedkræfterne bag radiosatire-programmet Selvsving,
og har skrevet fi lm, teater og tv-shows, heriblandt børnetv
serien Max, satire-programmerne De Uaktuelle Nyheder og
Bertelsen – DR2’s Talkshow.

Søren Østergaard (f. 1957) er uddannet skuespiller og kendt
fra både fi lm, revy og teater, men især for sit eget Zirkus Nemo,
som han startede sammen med Anders Lund Madsen i 1999.

ILSE WILMOT
AT OVERLEVE MED EN
ALKOHOLIKER
CA. 220 SIDER
FORLAGETS PRIS: 299 KR.
UDKOMMER 26. SEP. 2011

- MIT LIV MED JACOB HAUGAARD

”Mit håb er, at denne bog kan hjælpe andre, der har en
alkoholiker tæt inde på livet, så de hurtigere begynder at
tage vare på sig selv. Jeg er i dag dybt taknemmelig for,
at kærligheden var stor nok til at bære os igennem, og at
vores ægteskab holdt. ”

Det var stor kærlighed, da Ilse Wilmot mødte multikunstneren
Jacob Haugaard. Men det blev også til store problemer,
da han viste sig at være alkoholiker. At overleve
med en alkoholiker er hendes åbne og ekstremt ærlige
fortælling om sit liv med Jacob Haugaard. Om smerten,
angsten og fortvivlelsen – men også om alle de sjove,
vanvittige og varme oplevelser, der kom ud af parløbet
med en mand, der på alle måder slugte livet i store
mundfulde.

Ægteskabet overlevede – og Jacob Haugaard er i dag
ædru alkoholiker. Spørgsmålet er, hvordan man selv
overlever som partner til en, der drikker. Det ved Ilse Wilmot
alt om – ikke bare som privatperson. Som familieterapeut
har hun oplevet, hvor meget familien til en alkoholiker
lider, og hun har beskæftiget sig med alle de
spørgsmål, der følger med: Skal man gå eller blive?
Hvad med børnene? Hvor meget skal man finde sig i?
Hvem har ansvar for hvad? Og hvad stiller man op med
sin selvmedlidenhed og sine evige bekymringer? Alt det
og meget mere giver Ilse Wilmot sine bud på i bogen.
Selv var hun mange år om at indse, at hun som ægtefælle
til en alkoholiker var medspiller og havde 50 procent af
ansvaret for, hvad der foregik. I denne stærke personlige
beretning fortæller hun også om, hvordan hun som mor
prøvede at beskytte børnene. Hvordan hun til sidst var
tvunget til at handle. Og hvordan det blev godt igen.

At overleve med en alkoholiker er bogen til de tusindvis
af danskere, der er tæt på en alkoholiker. Det er en bog
til dem, der elsker, hader, raser, fortvivler – og frem for
alt ikke ved, hvad de skal stille op. Ilse Wilmot har styrken
og erfaringen til at indgyde dem modet til at gøre noget.
Tage ansvar for situationen. For først der kan tingene
begynde at ændre sig.

Ilse Wilmot (f. 1945) er uddannet familieterapeut på
Kempler Instituttet i Odder og på Skandinavisk Institut for
Familieterapi. Hun har to børn fra første ægteskab og to
sammen med Jacob Haugaard.


LENE JOHANSEN
KUNSTEN AT GIVE SLIP
- NÅR BØRNENE FLYTTER HJEMMEFRA

„Pludselig kunne jeg høre køkkenurets tikken - det har
jeg aldrig hørt før, og vi har altså boet her i tyve år.“
Birdie Bjerregaard, Executive Producer

Hvad sker der med mor og far, når børnene flytter hjemmefra?
Er der et nyt liv i den tomme rede - og hvordan
ser det ud?

Journalist Lene Johansen, der selv har en flytteklar søn,
rapporterer fra det nye sted i livet, hvor forældrene bliver
’alene hjemme’ efter mange år med bleskift og børnehavemøder,
lektier og madpakker, bekymringer og børneopdragelse,
liv, larm og glæde.

Og så er det pludselig slut. Der bliver stille og lidt tomt i
stuerne. Hvad nu?

I bogen sætter Lene Johansen en lang række ’forladte’
forældre stævne, som fortæller om og reflekterer over
dette nye kapitel af livet. De fortæller om blandede følelser
af sorg og savn – men også om større frihed og nye
muligheder.

Via de ærlige interviews kan vi vist godt konstatere, at jo:
umiddelbart er det trist at blive forladt – men der er et liv,
efter børnene er flyttet. Et godt liv! Det tager bare noget
tid, før man finder ind i det og kan leve det fuldt ud.
„Jeg synes, det er ganske forfærdeligt og ualmindelig
røvsygt at sidde alene i det store, tomme hus, efter børnene
er flyttet!“ Peter Aalbæk, filmproducent.

Blandt de medvirkende i bogen er blandt andre forfatteren
Fay Weldon, filmproducenten Peter Aalbæk, børneeksperten
Anna Wahlgren, chefredaktør og antropolog Anne Knudsen, feminist og forfatter Erica Jong, Executive
Producer Birdie Bjerregaard, psykolog Margrethe Brun
Hansen, ungdomspsykolog Ida Koch samt parret præst
Benedikte Bock Pedersen og talepædagog Jesper Nielsen.
Lene Johansen (f. 1962) har i en årrække været journalist
og studievært på TV-Avisen og er kendt som en indlevende
og dybdegående interviewer. I dag er hun freelancejournalist,
ordstyrer og skribent. Kunsten at give
slip - når børnene flytter hjemmefra er Lene Johansens
tredje bog.

LENE JOHANSEN
KUNSTEN AT GIVE SLIP
CA. 220 SIDER
FORLAGETS PRIS: 249 KR.
UDKOMMER 20. SEP. 2011


MARIANNE EILENBERGER
DATTERSELSKABET
- GIV DIN DATTER SELVTILLID OG STYRKE

Aldrig har vores pigebørn haft så mange muligheder for
at vokse og udvikle sig til stærke, kloge kvinder – og aldrig
har kravene og udfordringerne til pigerne været så
store. Så: hvordan skaber man en glad og stærk pige,
der strutter af selvværd og ikke ligger under for gruppepres
og skæve idealer?

Journalist, forfatter og mor til en otteårig pige, Marianne
Eilenberger, har sat sig for at finde ud af, hvordan det
står til med vores døtre anno 2011 – og hvad og hvor
meget, der egentlig er at bekymre sig om.

I bogen opsøger Eilenberger en række eksperter og taler
med dem om bl.a. mad, selvtillid, mor som rollemodel,
fars unikke betydning, pinkificering, prinzezzebøger, perfektion,
mobning, uddannelse, drenge, sex og meget,
meget mere. Alt sammen tilsat det berømte Eilenbergerske
bid.

Uanset, om du har en fireårig pige i prinsessekjole, en
11-årig, der elsker at fyre den af som popstjerne hjemme
i stuen eller en 15-årig, der fordeler sin tid ligeligt mellem
spejlet og Facebook – så vil du her finde svar på en lang
række af dine spørgsmål.

Datterselskabet hjælper dig med at blive klogere på din
datter – og klæder både dig og hende på til at tackle de
mange udfordringer der venter forude.

Marianne Eilenberger (f. 1965) er retoriker og har i
mere end 20 år skrevet om kvinder, mænd, børn og andre
mennesker i hundredvis af klummer, blogs på Politiken
og som brevkasseredaktør på B.T. Hun er mor til en
søn på 19 og en datter på otte. Datterselskabet er hendes
femte bog.

MARIANNE EILENBERGER
DATTERSELSKABET
CA. 200 SIDER
FORLAGETS PRIS: 229 KR
UDKOMMER 15. AUGUST 2011


DORTHE RINDBO
TRAVLE KVINDERS GUIDE TIL MERE TID

Det, du bruger din tid på er det, du bruger dit liv på.
Læs lige den sætning igen.

For rigtig mange af os føles det som om, der bare ikke er
tid NOK! Hvis du er en af dem, der synes hverdagen går
lidt for stærkt eller synes dit liv er klistret til med post itsedler
med remindere om alt det, du skal nå, huske, gøre
– og hvis du alligevel aldrig når alt det, du sætter dig for,
uanset hvor hurtigt du løber eller hvor mange to do-lister,
du skriver – så er denne bog til dig!

Travle kvinders guide til mere tid fortæller dig, hvordan
du får mere tid, overblik, indre ro, overskud og energi i
en travl hverdag. Trin for trin lærer du, hvordan du både
styrer din tid og dit liv – og undervejs får tid til alt det, du
faktisk allerhelst vil.

Og tid er ikke bare tid: bogen lærer dig bl.a. også at arbejde
med, hvordan du opfatter den tid, du bruger:
”Når du bruger tid på badeværelset om morgenen, er det
så en Daglig pligt eller tid med Dig selv? Vi ser utroligt
forskelligt på de samme aktiviteter. På en workshop havde
jeg på et tidspunkt to kvinder, som begge havde brugt
tid på at hente deres børn fra institution. Den ene så det
som en Daglig pligt, den anden så det som en kombination
af tid med Familien og Sig selv. De to kvinder havde
altså forskellige opfattelser af den samme aktivitet.
Hvem tror du i øvrigt nød det mest?”

Bogen giver konkrete værktøjer, smutveje, øvelser og
teknikker til, hvordan du kan prioritere og disponere din
tid smartere og på den måde få frigivet tid til det, du savner
og sukker efter: Om det så er familien, børnene, vennerne,
kærligheden, dine fritidsinteresser – eller dig selv.
Bogens forfatter lover, at du med god planlægning kan få
op til to timer ekstra foræret – hver dag!

Dorthe Rindbo er rådgiver med speciale i personlig
planlægning og effektivitet, og hendes workshops og
foredrag om at få styr på tiden er meget efterspurgte.
Hun giver også individuel rådgivning og bestyrer en brevkasse
i B.T., hvor hun svarer på læsernes spørgsmål om
stress og planlægning.

DORTHE RINDBO
TRAVLE KVINDERS GUIDE
TIL MERE TID
CA. 390 SIDER
FORLAGETS PRIS: 249 KR.
UDKOMMER 22. AUGUST 2011


MAJBRITT L. ENGELL
GRAVIDITETSKOGEBOGEN

Mad er ikke længere helt det samme, når man bliver gravid.
For hvad skal man spise, når man den ene dag har
kvalme, den anden trang til saltlakrids – og midt i smagsforvirringen
skal fyldes op med vigtige vitaminer?
Ernæringsekspert Majbritt L. Engell giver i Graviditetskogebogen
præcis 117 bud på hvordan man kan spise
godt, selv om smagsløgene – og resten af kroppen - er
lidt ude af kontrol.

Bogens 117 lette og lækre opskrifter giver forslag til alt
fra morgenmad til frokost, aftensmad, mellemmåltider,
snacks, smoothies og sødt, som skærper appetitten hos
de kvalmeramte og giver ny energi til de tunge og trætte.
Retterne er desuden udvalgt, så de tanker den vordende
mor op med de vitaminer, hun har brug for – fra kalk og
D-vitamin til folinsyre og jern. Nogle af opskrifterne er
særligt velegnede til at få has på de mest almindelige
graviditetsgener – fra kvalme og madlede til forstoppelse
og halsbrand. Et helt afsnit er tilegnet ’kommando-mad’,
som den vordende far kan tilberede i en ruf, når hans
kæreste bare skal have noget at spise NU! Og i bogens
sidste del gives opskrifter til tiden efter fødslen, hvor der
hverken er arme eller overskud nok til at yde det store i
et køkken.

Ud over de delikate opskrifter får man i Graviditetskogebogen
også et hav af gode råd. Bl.a. til, hvordan man
kan spise, så man holder blodsukkeret stabilt og undgår
at blive utilpas. Og hvem vil ikke gerne sikre sig, at vægten
blot stiger med de kilo, den skal – så de også er til at
smide igen efter fødslen? Også det kan bogen hjælpe
med, lige som den afslører hemmeligheden bag cravings
og lærer den gravide at manøvrere i junglen af mad-forbud.
Majbritt L. Engell er Professionsbachelor i Ernæring og
Sundhed og Master i Fitness og Træning.
Hun er desuden medforfatter til bestsellerne Spis maven
flad, Hold maven flad og Når mor er på skrump – og så
er hun mor til Teo, som er 18 måneder når bogen udkommer.

117 OPSKRIFTER - DE LETTE, DE SUNDE OG DE SØDE
MAJBRITT L. ENGELL
GRAVIDITETSKOGEBOGEN
CA. 160 SIDER
FORLAGETS PRIS: 249 KR.
UDKOMMER 7. OKT. 2011


HELEN LYNG HANSEN
HELENS BOG OM BØRN OG MAD
- SÅDAN FÅR DU DIT BARN TIL AT SPISE

Spiser mit barn for lidt? Spiser det for meget? Hvor mange
måltider skal et 8 måneders barn have om dagen?
Hvornår skal man stoppe med at amme? Er honning farligt
for en etårig? Hvornår kan man selv spise med ske?
Er mit barn kræsent, når det ikke vil spise det, jeg serverer?
En af de største kilder til bekymring hos småbørnsforældre
er børnenes mad.

Denne bog er spækket med viden om børn og ernæring,
om hvordan man sikrer sig, at barnet får den ernæring,
som hører deres alderstrin til, og meget meget mere.

Sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen følger barnets
udvikling fra det første store spring fra modermælk (eller
erstatning), og indtil barnet kan spise næsten alt det, den
øvrige familie spiser. Bogen følger Fødevarestyrelsens
og Sundhedsstyrelsens retningslinjer, og er fyldt med tips
og tricks, som bogstavelig talt får maden til at glide lettere
ned!

Man kan læse bogen fra ende til anden og følge barnets
udvikling måned for måned, eller man kan bruge den som
opslagsbog til at finde ud, hvordan det nu er med mælk
og allergi, hvor længe man skal blive ved med at mose
maden, om man må bruge krydderier i børns mad og alt
det andet man kan blive i tvivl om. Desuden rummer bogen
en række nemme opskrifter til hvert alderstrin, som
er nemme at gå til – og nemme at kombinere med resten
af familiens mad.

Sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen er kvinden bag
www.netsundhedsplejerske.dk, hvor hun har hjulpet tusindvis
af desperate eller bare almindeligt bekymrede
småbørnsforældre. Hun har tidligere skrevet bøgerne Sådan
får dit barn til at sove, Sådan støtter du dit barns udvikling
og – sammen med Sigrid Riise – De (bedste)
bedsteforældre.

HELEN LYNG HANSEN
HELENS BOG OM BØRN OG
MAD
CA. 190 SIDER
FORLAGETS PRIS: 249 KR.
UDKOMMER 14. SEP. 2011


ANNEBETH ROSENVINGE
HOLD FAMILIEN SUND
- OG SPIS BRØD TIL

Er man en dårlig mor, hvis man ikke køber økologisk? Er
hvidt brød virkelig skadeligt? Og er det sundhedsfarligt
med unger, der hænger foran computeren?

Alt det og meget mere kan man få svar på i Hold familien
sund, der et friskt indspark i en sundhedsdebat, som indimellem
løber løbsk. For hvordan påvirker al denne fokuseren
på sundhed, mad og motion vores børn? Hvordan
undgår vi, at de bliver vægt- og helsefikserede? Og hvordan
undgår vi, at moderne forældre får stress i deres iver
efter at skabe ”den perfekte familie”?

Praktiserende børnelæge Annebeth Rosenvinge kommer
med denne bog børnefamilier til undsætning i en tid, hvor
sundhedshysteriet giver masser af forældre dårlig samvittighed.
Hold familien sund stiller sig på familiens side og giver
gode råd om alt det, som optager forældre. Gode råd,
som er forenelige med en travl hverdag – lige som der gives
svar på en masse jordnære spørgsmål som f.eks.,
hvornår man skal tage sit barns mavepine alvorligt.

Det handler især om kost og ernæring – men også om
motion, psykisk velvære og hvad der ellers hører til et
sundt familieliv. Forfatteren guider læseren igennem
sundhedsjunglen og alle tidens forbud og påbud: Hvad er
fup og hvad er fakta? For hvem skal man efterhånden
tro, når ”eksperterne” – de klassisk sundhedsprofessionelle,
de alternative og de selvudnævnte – giver modstridende
råd?

Forfatteren giver sit bud på, hvad sundhed er – og burde
være. Og Annebeth Rosenvinge gemmer sig ikke bag sin
hvide kittel, men øser også med afvæbnende humor af
sine personlige erfaringer som familiemor – med lejlighedsvist
ondt i sundheden.

Dette er bogen til alle dem, der gerne vil være sunde –
uden at blive syge af det – og som gerne vil have svar på
nogle af de spørgsmål, de ikke vil belemre lægen med.
Annebeth Rosenvinge er praktiserende børnelæge på
Børnelægeklinikken i København, Ph. D. i ernæring, tidligere
overlæge på børneafdelingen på Glostrup Hospital
og kendt som huslæge i ”Aftenshowet” på DR1.

ANNEBETH ROSENVINGE
HOLD FAMILIEN SUND
CA. 190 SIDER
FORLAGETS PRIS: 249 KR.
UDKOMMER 13. OKT. 2011


SØS WOLLESEN
SUND PÅ HALVVEJEN

Det er skønt at fylde 40 – jo, det er! Især hvis man kender
opskriften på, hvordan man holder sig stærk, sund og
glad og undgår den værste aldersstivhed fysisk og mentalt.
Den opskrift får du her. Læge Søs Wollesen guider dig i
denne bog sikkert igennem den alder, hvor man så småt
mærker tegnene på, at +40-kroppen ikke vedligeholder
sig selv.

Det kan være en ny slags stivhed i kroppen, når man står
op om morgenen. Et par irriterende ekstra kilo, der sidder
lidt for godt fast. Et knæ, der begynder at drille. Huden,
der bliver lidt tørrere. Energien, der ikke er, som den har
været. Eller måske det første lille anfald af nattesved?
Den gode nyhed er, at man ikke behøver finde sig i det.
Du kan selv gøre en masse for, at 40‘erne – og 50‘erne
for den sags skyld – bliver de bedste år i dit liv.

I Sund på halvvejen giver Søs Wollesen dig ren besked
om, hvordan det står til med din krop og psyke midt i livet.
Hun fortæller, hvad der sker, og hvorfor det sker – og
ikke mindst – hvordan du nærmer dig målet: Et roligt og
velafbalanceret sind i et sundt og stærkt legeme.
Vejen dertil er baseret på naturlige fravalg og positive tilvalg
- og det er aldrig for sent at gøre noget!

Læs blandt andet, hvordan du:
• får mere energi og forvalter den rigtigt
• holder din krops kommunikationssystemer ved
• forebygger smerter og småskavanker
• holder din krop smidig og dine knogler stærke
• passer din søvn og holder badevægten i ro

Søs Wollesen, 44, er læge, zoneterapeut, akupunktør og
psykoterapeut. Hun rådgiver både private og firmaer om
kosttilskud og naturlægemidler og er brevkasseredaktør i
ugebladet Femina og PSYKOLOGI. Hun har derudover
stor succes med sine foredrag om bl.a. overgangsalderen
og stofskiftet.

SØS WOLLESEN
SUND PÅ HALVVEJEN
CA. 220 SIDER
FORLAGETS PRIS: 249 KR.
UDKOMMER OKTOBER 2011


CHARLOTTE HARTVIG OG
JEPPE JUST
BLIV 14% MERE MAND
PÅ 10 UGER

Nu kommer bogen til alle de mænd, der er ved at miste udsigten
til deres fødder – og til de kvinder, der gerne vil have ham til
at spænde livremmen nogle huller ind.

Charlotte Hartvig, diætist og forfatter til bestsellerne Spis maven
fl ad og Hold maven fl ad, skriver denne gang direkte til sit
mandlige publikum. For masser af henvendelser fra mænd har
overbevist hende om, at det ikke kun er kvinder, der gerne vil
smide kiloene på maven.

I Bliv 14 % mere mand på 10 uger kan mændene lære, hvordan
de slanker sig uden sult og afsavn. De kan gå om bord i
opskrifterne på rigtig herremad til morgen, middag og aften. De
kan få forevist enkle styrketræningsøvelser, der omfordeler fedt
til bøffer. Og så tager det kun 10 uger!

Hvis mændene undervejs har brug for lidt ekstra motivation,
kan de bare slå op på før & efter billederne af de syv mænd,
der allerede har afprøvet kuren: 27,6 cm mindre talje på 10
uger – det er altså til at få øje på!

Efter 10 uger skulle spejlet ikke blot vise en slankere mand,
men også en mere maskulin mand. Forklaring? Fedt – især
rundt om maven – får niveauet af testosteron, det mandlige
kønshormon, til at falde – og hos danske mænd er testosteronniveauet
faktisk faldet med hele 14 % de seneste år. Kuren her
er sammensat, så den får testosteronniveauet til at stige igen –
og det er der indtil fl ere dejlige sidegevinster ved, bl.a. mere
sexlyst, større præstationsevne og udholdenhed samt bedre
sædkvalitet. God fornøjelse!

Fakta: Den danske mand er blevet lidt for rund. I hvert fald mener
41 % af kvinderne, at deres partner trænger til at tabe sig,
afslørede en FDB-undersøgelse for nylig.
Charlotte Hartvig er diætist og indehaver af Kostklinikken Immanuel.
Jeppe Just er Bachelor of Science i Ernæring og
sundhed. Han arbejder på Kostklinikken Immanuel med speciale
i fysisk aktivitet og fi tness.

CA. 160 SIDER
FORLAGETS PRIS: 249 KR.
UDKOMMER 27. OKT. 2011
CHARLOTTE HARTVIG OG JEPPE JUST
BLIV 14% MERE MAND PÅ 10 UGER
- MED MAD, DER MÆTTER OG TRÆNING, DER GIVER BØFFER


MARKUS BERNSEN OG
PERNILLE STENSGAARD
HELLERUP

2900 er mere end bare et postnummer – det er medlemsnummeret
til en udsøgt klub, som drager mange og får
fordommene frem i endnu flere. Men hvad er det, der
kvalificerer Danmarks kendteste forstad til al opmærksomheden?

I Hellerup tager Weekendavisens journalister Pernille
Stensgaard og Markus Bernsen os med bag om postnummeret
og dets koder og klasseforskelle. Forfatterne stiller
skarpt på de rige – og dem, der gerne vil være det. Og
med Tine Hardens sublime fotos af folk, fæ, firhjulstrækkere
og smuk arkitektur, får vi et fint portræt af en mytologisk
klump jord på 2 gange 2 kilometer.
Overklasse og medfødte privilegier har altid interesseret
os andre – og med denne bog kan vi få et kig ind i en
verden og et område i Danmark, som kun de færreste har
adgang til. Det er ikke nødvendigvis her, de rigeste bor -
siger dem, der bor der … Men det er her, borgere kan
finde på at søge kommunen om tilladelse til at have en
elefant med til en børnefødselsdag – og det er i denne
kommune, en fjerdedel af landets au-pair-piger bor og arbejder.
Og så er der ånden – den helt specielle stemning af skødesløs
elegance og uskrevne regler, som tilflytterne lige
skal bruge lidt tid på at spore sig ind på …

Læs bogen og få den journalistiske version af, hvordan
livet leves i sejlersko, pullovere og evigt solskin.

Markus Bernsen (f. 1980) har været journalist på Weekendavisen
siden 2008.

Pernille Stensgaard (f. 1960) er journalist på Weekendavisen.
Hun har bl.a. skrevet bøgerne København –
Folk og kvarterer, Skagen og Da Louisiana stjal billedet.

Tine Harden (f. 1960) er freelancefotograf, og har bl.a.
udgivet fotobøgerne A kick out of Africa og Victor Borge.

CA. 240 SIDER
FORLAGETS PRIS: 349 KR.
UDKOMMER 16. SEP. 2011
PERNILLE STENSGAARD OG MARKUS BERNSEN
HELLERUP


HISTORIER FRA RESERVATET
FREDDY WULFF
PROFESSIONEL JÆGER

Dette er bogen til alle, som elsker jagt. Skrevet af en
mand, der har jagten i blodet og som ingen anden dansker
for alvor har udlevet jagtdrømmen. Freddy Wulff kan
berette om alt imellem at nedlægge vilde geder og vandbøfler
og rejse verden rundt i en søgen efter det helt store
jagteventyr. Men han kan også fortælle om at miste 86
kolleger og venner – dem, som ikke overlevede mødet
med det vilde.

Det er ikke en ufarlig vej, Freddy Wulff har valgt. Men
han var solgt, da han første gang var på jagt i Grønland,
21 år gammel. Oplevelsen fik ham til at tage en beslutning,
som kom til at ændre hans liv for evigt: Han ville
være professionel jæger.

I en periode var han ansat af det new zealandske skovvæsen.
Til at jage og nedbringe bestandene af kronvildt,
vilde geder og vildsvin. I op til seks måneder opholdt han
sig alene i New Zealands uvejsomme skov- og bjergområder.
I Nordaustralien jagede han vandbøfler, og rejsen
fortsatte ud i verden til steder, hvor der ventede et nyt
bytte. Wulff har ikke bare turdet opsøge ”det vilde liv”,
han kan også fortælle så levende om det, at man får lyst
til at sælge alt og selv kaste sig ud i et jagteventyr som
han har gjort.

Denne bog rummer en række af Freddy Wulffs største og
mest intense jagtoplevelser – og den er illustreret med
både hans egne og andres fantastiske fotos.
Freddy Wulff er uddannet ØK-mand, men hans
udlængsel og umættelige nysgerrighed tilsat målrettethed
har bragt ham til de fleste dele af verden. Her har han
bl.a. arbejdet som professionel jæger. I 2010 udkom bogen
om Freddys begivenhedsrige liv Freddy Wulff. Danmarks
vildeste eventyrer, skrevet af Søren Anker Madsen.


CA. 200 SIDER
FORLAGETS PRIS: 299 KR.
UDKOMMER D. 23. SEP. 2011
FREDDY WULFF
PROFESSIONEL PROFESSIONEL JÆGER JÆGER
FREDDY WULFF


HELLE RETBØLL CARL
JEG HAR IKKE FLERE PATRONER

Den 26-årige Mathias Høeg må i 1915 gå i tysk krigstjeneste
under 1. Verdenskrig, selv om han i sit hjerte føler
sig dansk. Han når dog kun at kæmpe i kort tid på Østfronten,
inden hans kamp bliver en anden: kampen for at
overleve den iskolde intethed i Sibiriens krigsfangelejre.
I alt fire år tilbringer Mathias Høeg i Sibiriens fortvivlede
ingenmandsland, hvor magtesløsheden råder, kammeraterne
dør som fluer, og ligene hober sig op i stakkevis
uden for fangebarakkernes vinduer.

Mathias Høeg overlever kun, fordi han er lidt af en praktisk
troldmand. Som snedker er han ferm med sine hænder,
kan stort set reparere alt og dermed tjene lidt til at
købe det mest fornødne. På forunderlig vis lykkes det
ham endda at fremstille et kamera, som han tager flere
billeder med under sit fangenskab. Tilsvarende har han,
trods de nådesløse odds, alligevel overskud til at aflægge
vidnesbyrd om oplevelserne i form af talrige noter, der
efterhånden tager form som en dagbog.

Mathias Høeg udgav selv sine erindringer i relativ ubemærkethed
under 2. Verdenskrig. Det er den historie,
Helle Retbøll Carl har fundet frem og her præsenterer i
nænsom bearbejdelse. Hun har bl.a. tilføjet flere af Mathias
Høegs noter om tiden op til tilfangetagelsen og fortæller
på baggrund af interviews med familiemedlemmer,
hvad der fulgte efter de opslidende år i fangenskab.

De sønderjyske skæbner i russisk krigsfangenskab er et
stærkt overset, men meget væsentligt kapitel i danskernes
historie. Sammen med fotografierne er Mathias Høegs
dagbog en enestående dokumentation af deres vilkår
og et uafrysteligt vidnesbyrd om den ukendte soldat og
krigsfange, hvis liv regeringerne under 1. Verdenskrig
uden tøven ofrede i millionvis i en meningsløs krig.

Helle Retbøll Carl er journalist og står bag en lang række
tv-programmer, der spænder fra portrætter og interviews
med stjerner, politikere og erhvervsfolk til dokumentarudsendelser
om f.eks. brystkræftbehandling samt
kunstneren Olly Ritterbands erindringer fra Auschwitz. I
de seneste år er hun desuden blevet kendt som kvinden
bag kvindemagasinet Community. Helle Retbøll Carl har
tidligere udgivet biografien En forførers bekendelser om
filminstruktøren Bille August.

CA. 360 SIDER
FORLAGETS PRIS: 299 KR
UDKOMMER 26. AUGUST 2011
MATHIAS P. HØEG / HELLE RETBØLL CARL
JEG HAR IKKE FLERE PATRONER JEG HAR IKKE FLERE PATRONER
GADS FORLAG


KØBENHAVNS
BEFÆSTNING
“Til Fædrelandets Forsvar”

Københavns Befæstning fortæller historien om et af Danmarkshistoriens
største og mest omstridte forsvarsværker.
Københavns Befæstning, der blev opført fra 1885-
1894, var ikke mindst et svar på de nye sikkerhedspolitiske
udfordringer, der meldte sig efter det traumatiske
nederlag i 1864.

Da 1. Verdenskrig brød ud i 1914, blev Københavns Befæstning
gjort klar til kamp og bemandet med næsten
50.000 soldater. Krigen kom aldrig til Danmark. Til gengæld
viste den, at tiden og den teknologiske udvikling var
løbet fra befæstningen, og i 1920 blev Københavns Befæstning
nedlagt som forældet.

I denne første samlede fremstilling af Københavns Befæstnings
militære historie fortælles om Danmarks sikkerhedspolitiske
problemer i spillet mellem stormagterne
og den rivende militærteknologiske udvikling i årene op
til 1. Verdenskrig; om de forsvarspolitiske overvejelser
bag anlægget, om den planlagte anvendelse af Københavns

Befæstning i kamp og om de centrale aktører i en
dramatisk periode af Danmarkshistorien.

Københavns Befæstning er skrevet af en gruppe historikere
tilknyttet Statens Forsvarshistoriske Museum med
museumsdirektør Ole L. Frantzen, brigadegeneral (pensioneret)
Michael H. Clemmesen og seniorforsker Jens Ole
Christensen i spidsen.

OLE L. FRANTZEN, MICHAEL H. CLEMMENSEN M.FL.
KØBENHAVNS BEFÆSTNING
CA. 360 SIDER
FORLAGETS PRIS: 349 KR.
UDKOMMER ULTIMO SEP. 2011


KURT JACOBSEN
VELFÆRDENS PRIS

Arbejdsulykker og arbejdsbetingede sygdomme koster samfundet
dyrt - anslået omkring 40-50 mia. kroner årligt. Lægger man
den fysiske og psykiske nedslidning sammen, løber regningen
helt op på omkring ca. 110 mia. om året, skønnes det.
Alene i 2008, da væksten toppede, kom 5.542 alvorligt til skade
i arbejdsulykker, og der menes at have været langt over
100.000 tilfælde af arbejdsulykker og arbejdsbetingede sygdomme,
herunder kræft, sygdomme i nervesystemet, lungesygdomme
m.m.

Velfærdens Pris lægger op til debat om, hvorvidt den gældende
lovgivning er tidssvarende – og om den særlige ”danske model”
er en del af forklaringen på tingenes triste tilstand på arbejdsmiljøområdet.
Senest har styren-skandalen på vindmøllefabrikken
LM Wind Powers demonstreret, at systemet ikke er i stand
til at forhindre alvorlige, kræftfremkaldende forgiftninger.

Med sit fokus på danskernes arbejde og arbejdsforhold er bogen
en Danmarkshistorie set gennem arbejdsmiljøets prisme.
Vi får historien om, hvordan indsatsen mod arbejdsulykker og
arbejdssygdomme har udviklet sig siden den første Fabriklov i
1873. Historien viser, hvordan lovgivning og andre arbejdsmiljøtiltag
konstant er blevet vejet imod virksomhedernes økonomiske
interwesser og konkurrenceevne, så beskyttelsen af arbejdernes
helbred ikke stod i vejen for væksten.

Bogen belyser det højdepunkt i Danmarkshistorien, vi nåede i
2008: Aldrig havde vi været rigere, og aldrig havde vi brugt fl ere
penge på velfærd. Men nogen betalte en pris: Alle de mange
tusinde, der blev ramt af arbejdsulykker og arbejdsbetingede
sygdomme. Hvordan er det kommet dertil, at vi som samfund
accepterer, at en del af os betaler prisen med vores helbred for
økonomisk vækst og velfærd? Det er den historie, forfatteren,
historiker Kurt Jacobsen, fortæller i Velfærdens Pris.

Kurt Jacobsen, født 1954, professor i historie på Copenhagen
Business School. Blev i 1994 dr.phil. på biografi en om SF’s stifter

Aksel Larsen og har bl.a. udgivet FOSS (2008), en biografi
om industrilederen og politikeren Aleksander Foss, og Ve og
Velfærd (2007) om det danske sundhedsvæsens historie 1800-
2007.

CA. 430 SIDER
FORLAGETS PRIS: 349 KR.
UDKOMMER 31. AUGUST 2011
KURT JACOBSEN
VELFÆRDENS PRIS
- SKYGGESIDEN VED DANMARKS VÆKST OG VELSTAND

Ingen kommentarer:

Send en kommentar