mandag den 27. juni 2011

Babylon. Dæmonernes port


Babylon
Dæmonernes port
Af Erik Juul Clausen

To unge læger, Cassandra og Philip, sendes af Farao til kongehuset i den tidligere vasalstat, Judæa. Fra Jerusalem skal de rapportere, hvad der foregår bag lukkede døre. Tilværelsen i Jerusalem begynder fredeligt, men kort tid efter går alt imidlertid så galt, som det overhovedet kan gå...

Læseren præsenteres i romanen for et omfattende galleri af personer, dels fiktive, dels gamle bekendte fra Bibelen. Vi bliver vidner til Jerusalems ødelæggelse. Salomons tempel afbrændes, kostbarhederne føres til Babylon. Det samme gør Jerusalems åndelige overklasse og dygtigste håndværkere.

Erik Juul Clausen, f. 1927, er uddannet journalist og har bl.a. skrevet for Vendsyssel Tidende og Århus Stifttidende. Han har opnået betydelig succes med sine anmelderroste historiske romaner, især Healeren og med trilogien om Danmark under besættelsen.

Læs mere på www.hovedland.dk

364 sider, 239 kr. (fra 1. juli 279 kr.)
Udkom 1. juni

Ingen kommentarer:

Send en kommentar