onsdag den 16. marts 2011

Udgivelser i Marts fra Nyt Nordisk Forlag

Den 22. marts 2011 udkommer

Anne Skare Nielsen og Liselotte Lyngsø
En linedans fra idé til succes
Future Navigator

256 sider, illustreret, vejl. kr. 299,95

Liselotte Lyngsø og Anne Skare Nielsen er internationalt anerkendte fremtidsforskere.

I 2003 grundlagde de Future Navigator. Med en uforlignelig evne til at se nye sammenhænge og male mentale billeder har de hjulpet organisationer verden over med idéudvikling, innovation og visionær ledelse. Og i denne bog lærer de fra sig – med humor, involverende opgaver og masser af praktiske eksempler. For fremtiden er her allerede. Rejsen er begyndt. Og destinationen? Det er dig.

Vi er på vej ind i de konstruktive visioners tidsalder.

Vi får brug for mennesker, der tør være visionære. Der tør gå i en anden og ny retning, og dermed flytte dem selv, deres familie, arbejdsfællesskab, region og land et andet sted hen. Til et liv, der ikke handler om mere, men om bedre. Vi skal ikke have mere ud af os selv, vores tid, hinanden og verdens ressourcer. Vi skal have noget bedre ud af os selv, vores tid, hinanden og verdens ressourcer. Det må godt være sjovt og rart at være menneske, men det kræver en reform – og måske for nogen en revolution – i vores grundlæggende tilgang til de udfordringer og muligheder, vi møder i fremtiden.


I fremtiden får vi brug for Pelle. Pelle Pelikan, der sammen med Rasmus Klump sejler rundt på det gode skib Mary. De ved ikke altid, hvor de skal hen, men rejsen er altid fyldt med overraskelser og eventyr. Og bare de er sammen, skal det nok gå. For Pelle har sit Pelikannæb. Hver gang et problem opstår, kan man regne med Pelle. Han er the go-to-guy, for i sit næb har Pelle alt fra vaffeljern over værktøj til rebstiger. Pelle er en fremtidsnavigatør. Han prøver ikke på at kontrollere eller håndtere kaos. Han trives med og navigerer i kaos. Han er nysgerrig, glad, optimistisk, konstruktiv og hjælpsom. Og ikke mindst beredt på de forandringer, der er modus vivendi for enhver opdagelsesrejsende.

Om forfatterne

Liselotte Lyngsø
er er nok én af de mest inspirerende og entusiastiske personer, du kommer til at møde. Hun har en helt fantastisk evne til at male mentale billeder og inspirere andre til at finde en fælles fornemmelse. Hun vil udfordre dine antagelser og vise dig nye muligheder, du ikke vidste eksisterede. Dog vil du aldrig blive efterladt i uvished, hvis du virkelig ønsker at skabe en bedre morgendag. Liselotte er en efterspurgt foredragsholder verden rundt. Og arbejder desuden som konsulent for flere globale virksomheder. Hun er medlem af Foresight Editorial Board, VL20, Albright Gruppen, Women on Board, Boligkontoret A/S og er et stiftende medlem af the Global Future Forum. Hun er desuden bestyrel- sesmedlem i Bolius A/S og Brandhouse A/S.
Liselotte blev født i Danmark i 1970. Hun har en cand.phil. i økonomi og politik fra St. Anthony’s College, Oxford University, UK. Hun bor i Vangede og er lykkelig mor til fire skønne unger.
Anne Skare Nielsen
Når man har et kæmpestort ego og selvtillid nok til at fylde et fodbold- stadion, er det en konstant udfordring at tage sig selv ud af ligningen. Anne er både en tornado, som kan løfte dig op og udvide din horisont, og det stille orkanens øje, hvor der skabes ro og fokus. Anne er meget, meget nysgerrig, dybt engageret i den menneskelige natur og “ting der varer ved”. Hun bliver jævnligt benyttet i medierne som ekspert indenfor fremtidsforskning, ledelse og innovation. Hun er i høj kurs som foredragsholder og provokatør, og evigt fascineret at de forskelle og ligheder hun møder derude. Anne er medlem af Kaospiloternes pædagogiske råd, Unicef Danmarks præsidium, Women on Board og sidder i advisory board for Leaderlab.com, the Organic Company og Folk & Forsvar, og hun er bestyrelsesformand på Innovationshøjskolen. Hun er tidligere medlem af Etisk Råd og Videnskabsministeriet IKT-forum. Anne er født i Danmark i 1971. Hun er uddannet biolog og Cand.scient. pol fra Københavns Universitet. Hun bor i Dragør med sit livs kærlighed og sine fire dejlige drenge.
Se video, hvor forfatterne fortæller om bogen
http://www.youtube.com/watch?v=BF82ZKCJgEA

Den 22. marts 2011 udkommer

Peter Hertz, Alexander Sonne Wulff, Mads Løntoft
Boost din økonomi
Den uformelle guide til at få styr på kontoen

192 sider, vejl. kr. 199,95

Ny uhøjtidelig bog om privatøkonomi for unge


Synes du også, privatøkonomi er røvsygt?

Denne bog er til dig, der gerne vil have styr på økonomien uden at bruge al din tid på kontoudtog, selvangivelse, rudekuverter og forsikringer! Til dig, der hungrer efter en forståelig og endda underholdende bog om dine penge. Præcis som dig har vi også scannet boghylderne efter en guide, der ikke krævede, at man skulle kæmpe sig gennem 500 knastørre sider. Da vi aldrig fandt den, skrev vi den selv!

Her får du en uhøjtidelig og praktisk guide til en god økonomi for unge. Få styr på SU-budgettet og masser af gode råd om bl.a. boligøkonomi, studiejob, skat, legater, investeringer, forsikringer og meget mere.

Men det er ikke kun en guide til, hvordan du får styr på din privatøkonomi. I bogen er der også konkrete råd til, hvordan du kan starte dit eget og få succes med det, alt sammen krydret med underholdende og relevante historier fra forfatternes egen hverdag.

Forfatterne står bag kæmpesuccesen Spillet om karaktererne, der alene første år solgte 10.000 eksemplarer og dermed skabte oprør blandt lærere, men glæde blandt elever på landets gymnasier.

Det er tid til at BOOSTE din økonomi!

Se video, hvor forfatterne fortæller om bogen:
http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/samfund/725-boost-din-oekonomi.html

Om forfatterne

Peter Hertz, Mads Løntoft og Alexander Sonne Wulff er henholdsvis 22, 23 og 21 år og studerer på Copenhagen Business School. Efter flere iværksætterprojekter, der bl.a. tæller en regnskabsvirksomhed, iværksættermagasinet Young Inc, bogen ‘Spillet om karaktererne’, diverse webshops og andre projekter, startede de sammen virksomheden Abeo A/S i 2010, baseret på en ny byggeteknologi. Efter at have været involveret i mange projekter har de tidligt måtte sætte sig ind i alt fra skat til lån og forsikring, hvordan man optimerer SU i forhold til løn osv. I bogen Boost din økonomi deler de ud af deres erfaring og kommer desuden med gode råd til, hvordan man kan starte sit eget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar