onsdag den 16. marts 2011

Udgivelser i Marts fra Gyldendal



Den brændte jord
Peter Temple

Stephen Villani er kriminalinspektør i drabsafdelingen i Melbourne. Vi følger ham gennem fire intense dage, hvor sommerheden og skovbrandene lægger en sky af uigennemtrængelighed over byen. Villani efterforsker fire mord - et på en ung pige, der bliver fundet nøgen med brækket hals i en luksuslejlighed, hvis indehaver synes at gemme sig bag et efterhånden stort antal af byens spidser - og torturmordene på tre narkohandlere. Samtidig forsøger Villani at trænge igennem til sin far, der nægter at forlade sin gård uden for byen, skønt flammeren nærmer sig. Værst er dog hans teenagedatters forsvinden ud i byen i ekstremt dårligt selskab - og det er samtidig den sag, han kan gøre mindst ved.

ISBN 9788702093797
Udgave 1
Udgivet 2011
Omslagsgrafiker Harvey Macaulay - Imperiet
Oversætter Søren Vinterberg

Vejledende pris: 299,00 .
Udkommer d. 16-03-2011


Stella 4 - Kæresten
Line Kyed Knudsen
Udkommer d. 17-03-2011

Stella er 14 år, og har endnu ikke haft en rigtig kæreste. Hvilket er katastrofalt - ifølge hendes veninde. Så Stella går til opgaven med opsmøgede ærmer og får sig en kæreste. Men hun må erkende, at det at være 'kærester' er mere end bare et titel. Det kræver arbejde, taktik ... nå ja, og så nogle følelser for drengen.


Et råt, ærligt og virkelig morsomt indblik i 14-årige Stellas kaotiske liv, hvor kys, kærester og 'karriere' er de store omdrejningspunkter. Og hvor Stella HELE tiden må erkende, at ikke alt er, som hun mener det bør være.
ISBN 9788702099799
Udgave 1
Udgivet 2011
Omslagsgrafiker SisterBrandt

Vejledende pris: 99,95


Håndbog for førstehjælpere
Poul Lørup Larsen
Udkommer d. 17-03-2011

Bogen fremmer forståelsen for førstehjælp og er et opslagsværk for den enkelte førstehjælper.
Den indeholder korrekte anvisninger for førstehjælp, opdateret og ifølge de nyeste lovmæssige anvisninger. (Nye krav pr. 2011!)


Førstehjælperen er den vigtigste person i en ulykkessituation. Man kan ikke læse sig til at være en god førstehjælper, men hvis man først har lært det, kan denne bog hjælpe en til at huske, hvad man har lært!

Bogen kan også bruges som lærebog i forbindelse med kurser og med hjælp fra en kyndig instruktør.

ISBN 9788702110449
Udgave 1
Udgivet 2011
Omslagsgrafiker Thomas Ellestad;Nic Oxby

Vejledende pris: 99,95


Odefabrikanten
Nicolaj Stochholm
Udkommer d. 18-03-2011

Odefabrikanterne er et rytterfolk, som lever i grænseegnene mellem Elegien, hvor sorgen er smuk og ordnet, og så vores verden. De lever for vores glæde og bærer vores klager med tilbage til de hvide byer, hvor elekierne raffinerer dem. I denne samling rejser jeget gennem det renskurede land, hvor sorgen er beskidt og glæden dubiøs, som om tvivlen og luften er under angreb. Jeget rejser imod sin egen grænse, indtil det træder ind i en rituel rensning.


ISBN 9788702108248
Udgave 1
Udgivet 2011
Omslagsgrafiker Sven Reiner Johansen

Vejledende pris: 150,00


Mellem lean og ledelse
Anders Nørgaard - Hildebrandt & Brandi, Henrik Andersen, Søren Brandi
Udkommer d. 24-03-2011

Det vanskelige er ikke at træffe beslutning om, at organisationen skal arbejde med lean for at blive en mere effektiv og konkurrencedygtig organisation. Det vanskelige er at opbygge en kultur, som understøtter de overordnede mål og gennemføre de forandringer, det medfører. Omdrejningspunktet for at lykkes med det er mellemlederen, og derfor er mellemlederen i centrum for denne bog.

Mellemledernes rolle er til tider en utaknemmelig rolle, hvor opgaver fra topledelsen ikke altid harmonerer med medarbejdernes forventninger om indflydelse og medbestemmelse. Det er et vilkår, men det efterlader et ledelsesrum, som den enkelte mellemleder kan påvirke og tydeliggøre med den rette viden og de rette redskaber.


Bogen indeholder konkrete værktøjer til, at mellemlederen kan håndtere de konkrete udfordringer, lean medfører. Derimod indeholder bogen ikke leanspecifikke værktøjer – det lader vi leanspecialisterne om.

ISBN 9788702110234
Udgave 1
Udgivet 2011
Omslagsgrafiker Helle Harder

Vejledende pris: 200,00


Projekt Kerberos 6 - Åndevejen
Benni Bødker
Udkommer d. 24-03-2011

Drengen Fumi har særlige evner og både mafiaen, lægevidenskaben og hæren ønsker at få fingrene i ham, og elleve andre børn, der har disse særlige evner.


Fumi vil ikke være 'et redskab' i en krig, han ikke forstår, og vælger i stedet for at slå sig sammen med nogle stykker af de andre børn med særlige evner, der også er på flugt. Sammen udgør de en farlig enhed, og det er en alliance, som alle andre mener må forhindres for enhver pris.

ISBN 9788702101584
Udgave 1
Udgivet 2011
Omslagsgrafiker Marianne Bisballe

Vejledende pris: 99,95


Oprør
Suzanne Collins
Udkommer d. 24-03-2011

OPRØR er den nervepirrende slutning på Suzanne Collins' trilogi, The Hunger Games, om Kattua Everdeen og Dødsspillet.

Kattua Everdeen - pigen med ild i - har overlevet, selvom hendes hjem ligger i ruiner. Kattua blev hentet ud af Jubilæumsspillets dødsarena i sidste øjeblik. Nu viser det sig, at hendes overlevelse var planlagt. Oprørerne vil bruge hende som symbol på revolutionen, for nu skal Capitol væltes og Panems befolkning have deres hævn. Men det kommer til at koste Kattua personlige tab, og kan det overhovedet lade sig gøre at vælte præsident Snow?


"Sindsoprivende!" - Stephenie Meyer

"Denne finale er mindst lige så nervepirrende og spændende som de to foregående bind. Lige så original og tankevækkende som DØDSSPILLET. Wow!"
- Los Angeles Times

"Når den er allerbedst formår trilogien at kanalisere politisk passion som i 1984, uforglemmelig brutalitet som i A CLOCKWORK ORANGE, fantasirige omgivelser som i NARNIA og detaljeret opfindsomhed som i HARRY POTTER."
- New York Times Book Review

ISBN 9788702074581
Udgave 1
Udgivet 2011
Omslagsgrafiker Harvey Macaulay - Imperiet
Oversætter Camilla Schierbeck

Vejledende pris: 249,95


Min passion for ledelse
Alfred Josefsen
Udkommer d. 25-03-2011


Alfred Josefsen, administrerende direktør for IRMA, giver i denne bog sit personlige bud på, hvad vi skal leve af i årene, der kommer. Hvad giver os lyst til at gå på arbejde? For Alfred Josefsen er det væsentligt, at der er lyst og dedikation i arbejdslivet – og det er et spørgsmål om ledelse at skabe det hos medarbejderne.

Det er bogen med hans personlige refleksioner om, hvad lederskab og ledelse er – og bogen, hvor man kan læse om, hvad han har brugt sine erfaringer til i sit virke i IRMA. De kerneværdier, som Josefsen har i sit lev som leder, er omdrejningspunkterne – og han er ikke bange for at tage ordene venskab og tålmodighed i sin mund, tillige med dedikation og tillid.

Alfred Josefsen håber at inspirere andre med sin passion for ledelse! For han tror på, at et mere menneskeorienteret syn på ledelse er det, der får Danmark til at overleve i fremtidens konkurrence.

ISBN 9788702083996
Udgave 1
Udgivet 2011
Omslagsgrafiker ADCO:Design

Vejledende pris: 300,00


Når livet er en fest
Marie Melchior
Udkommer d. 25-03-2011

Med til et godt liv hører også gode fester. Det behøver ikke at være hverken svært eller dyrt, og menuen kan stå på meget andet end suppe, steg og is.

Når livet er en fest er opdelt i 10 kapitler: Brunch, Søndagsfrokost, Eftermiddagskagebord, Aftenfest, Cocktailparty, Grillfest, Picnic, Høstfest, Tapasfest og Decemberkomsammen. Til hvert kapitel får vi en lang række lækre opskrifter og forslag til menuer. Alt er meget smukt illustreret med stemningsfulde fotos af mad, mennesker, blomster osv.

Når livet er en fest giver meget enkle opskrifter på mad, der egner sig til at servere for såvel få som mange mennesker. Der er lagt vægt på, at det skal være overkommeligt, kunne forberedes i forvejen, smage dejligt og se flot ud på bordet. Desuden får vi masser tips til planlægning, forberedelse, indkøb, inspiration til borddækning og pynt samt nyttige råd om, hvordan man bliver en afslappet vært og en god gæst.


ISBN 9788702103007
Udgave 1
Udgivet 2011
Omslagsgrafiker Sofie Meedom

Vejledende pris: 249,95


Fanden er løs
Gorm Præst Jørgensen, Lars Hamann
Udkommer d. 28-03-2011

Intelligent og underholdende krimi om renæssancens København. I 1642 - i ugen op til Rundetårns indvielse - skal byens foged opklare et makabert mord i en by, der koger af heksefrygt. Hvad frygter han selv?


ISBN 9788702094503
Udgave 1
Udgivet 2011
Omslagsgrafiker Ida Balslev-Olesen

Vejledende pris: 299,00


Septimus Heap 5 - Zirene
Angie Sage
Udkommer d. 29-03-2011


5. bind af den populære fantasy-serie om troldmandslærlingen Septimus Heap. Efter at have overlevet qurérfærden har Sep fået mere frihed og flere evner som troldmandslærling, og dem får han hårdt brug for, da han med den dødeligt sårede drage, Stikflamme, nødlander på en øde ø, der beherskes af en zirene-ånd med farlig og lokkende magi. I det samme hav er nogle af vennerne fanger på et piratskib, mens andre sejler med Prinsesse Jennas far, som skjuler en mystisk skatkiste i lasten på sit skib. Og alle står de i vejen for zirenens mørke planer.

ISBN 9788702088984
Udgave 1
Udgivet 2011
Omslagsgrafiker
Oversætter Erik Egholm

Vejledende pris: 299,95


I begyndelsen var Afrika
Søren Rasmussen
Udkommer d. 29-03-2011

Forfatteren placerer læseren i spændende situationer i den afrikanske natur og blandt Afrikas mennesker, og derfra lader han umærkeligt indholdet glide over i dybt fascinerende diskussioner af, hvad biologien kan – eller ikke kan – sige om situationen.

Grænserne mellem livsformer, mellem dyr og menneske, tro og videnskab er et gennemgående tema. Man skal imidlertid ikke regne med skråsikre svar på spørgsmålene, men man kan godt forvente at få sine meninger om livets mangfoldighed udfordret. Selv om forfatteren holder sig strengt til videnskaben, bringer han også dens svagheder frem.

ISBN 9788702107562
Udgave 1
Udgivet 2011
Omslagsgrafiker Narayana Press

Vejledende pris: 299,95


Bryggerens lærling
Anna-Lise Bjerager
Udkommer d. 29-03-2011

En mønsterbryderhistorie om bondesønnen fra Mors, Povl Krogsgaard-Larsen, der blev dr. pharm., professor og rektor på Danmarks Farmaceutiske Højskole og formand for Carlsbergfondets direktion og bestyrelsesformand for Carlsberg A/S


ISBN 9788702109061
Udgave 1
Udgivet 2011
Omslagsgrafiker Sven Reiner Johansen

Vejledende pris: 300,00


Det ved vi ikke endnu
Trine Andersen
Udkommer d. 30-03-2011

8 psykologiske og sociale samtidsskildringer om mødet, seksualiteten og meningen med livet.
Om et tilfældigt møde og en tilfældig tiltrækning mellem to mennesker der befinder sig på en afvænningsklinik. Om en udstationeret europæer og hans afrikanske tjenestepige der får et glimt af hinanden i en uvant situation. Om en ung, dansk, kvindelig studerende der opdager noget om sig selv og sin egen seksualitet ved at sige ja i stedet for nej. Om at vælge partner, blive gravid og se det kommende voksenliv med Bilka og barnevogn i øjnene. Om hvordan en tale ved et bryllup sætter gang i erindringerne hos hovedpersonen der er talerens mangeårige samlever. Om en 70-årig mand der bliver forladt af sin kone under en ferie i Prag. Om en gruppe venner der i løbet af den årlige weekendtur i en ødegård i Skåne, drikker sig fulde, hopper i søen og hylder, hvordan ungdommens angst for at falde igennem blev til kærlighed og accept.

ISBN 9788702109009
Udgave 1
Udgivet 2011
Omslagsgrafiker
Vejledende pris: 179,00


Alfons og tallene
Gunilla Bergström
Udkommer d. 31-03-2011

'Alfons og tallene' er en sjov og legende talbog for børn som lige er blevet nysgerrige på det med tal.


ISBN 9788702110494
Udgave 1
Udgivet 2011
Omslagsgrafiker Marianne Bisballe
Oversætter Kina Bodenhoff

Vejledende pris: 129,95


Rejsen til Gud
Louis Jensen
Udkommer d. 31-03-2011
En dreng, et talende græsstrå og en bogfinke beslutter at rejse hen til Gud. De får følgeskab af en sur and. Undervejs støder de på en død soldat, og så sker der noget meget smukt og mærkeligt.


ISBN 9788702097641
Udgave 1
Udgivet 2011
Omslagsgrafiker Marianne Bisballe
Vejledende pris: 229,95


7 gode vaner
Stephen R. Covey
Udkommer d. 31-03-2011

Dette er paperback-udgaven af den populære 7 gode vaner. Den findes også i indbundet udgave. Hvordan bliver man et mere effektivt menneske? At være et ansvarligt menneske med stor livskraft kræver, at man tager ansvar for sig selv. En bog om de 7 gode vaner, der giver dig personligt lederskab.


Stephen R. Coveys klassiker, 7 gode vaner, udkommer nu i en ny og revideret udgave, hvor alle væsentlige begreber er blevet nyoversat, så de fremstår korrekte i forhold til den måde, de bruges på i dag. Nu også med en arbejdsbog, der indeholder øvelser i at bruge vanerne og mulighed for at skrive notater, fastholde tanker og skrive løbende selvvurderinger. Den reviderede udgave og arbejdsbogen passer naturligvis sammen.

Vane 1: Vær proaktiv
Vane 2: Begynd med slutningen
Vane 3: Gør det første først
Vane 4: Tænk vind/vind
Vane 5: Søg først at forstå …derefter at blive forstået
Vane 6: Skab synergi
Vane 7: Slib saven 7 gode vaner findes også i norsk og svensk oversættelse. Er du interesseret i en af disse, så skriv en mail til business@gyldendal.dk Læs også om Den personlige arbejdsbog eller 7 gode vaner, sampak med bog+arbejdsbog.
Oversætter: Annette Rosenberg

ISBN 9788702108910
Udgave 4
Udgivet 2011
Omslagsgrafiker 1110.dk
Oversætter Annette Rosenberg

Vejledende pris: 149,95


Økotoksikologi
Poul Bjerregaard
Udkommer d. 31-03-2011

"Økotoksikologi" giver en indføring i basale toksikologiske og økotoksikologiske begreber og arbejdsmetoder, og den beskriver udvalgte kemiske forbindelsers skadevirkninger i omgivelserne. I de tilfælde, hvor spredning af kemikalier i naturen har eller har haft skadelige virkninger hos mennesker, er de relevante humantoksikologiske aspekter inddraget i beskrivelsen. I kapitlet om hormonforstyrrende stoffer er derudover inddraget kemikalier, som mennesker udsættes for i omgangen med dagligdagens produkter.

"Økotoksikologi" henvender sig især til studerende på lange og mellemlange videregående uddannelser. Dele af den vil også kunne bruges inden for ungdomsuddannelserne.

Poul Bjerregaard er professor ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet i Odense.

ISBN 9788702105568
Udgave 4
Udgivet 2011

Vejledende pris: 349,95

1 kommentar:

  1. Hej Pfister!

    Har lige læst på en af de andre blogs jeg følger, at Murakamis "Norwegian Woods" er udkommet på film - den må vi da se!
    Ses på mandag,
    KH Helle

    SvarSlet