mandag den 21. marts 2011

Udgivelser i Marts fra Forlaget Per Kofod

MILLENNIUM-STIEG OG MIG

STIEG LARSSON OG EVA GABRIELSSON havde dannet par i 32 år, da Stieg Larsson døde af et hjertetilfælde som 50-årig. Eva Gabrielsson fortæller historien om deres samliv, om den verdensberømte Millenniumtrilogi og om hendes medvirken i bøgernes tilblivelse - både på det indholdsmæssige og personlige plan. Et stærkt og følsomt indblik i to menneskers samliv både hvad angår det politiske og det kunstneriske.


MILLENNIUM-STIEG OG MIG indeholder også Eva Gabrielssons egen opfattelse af problemerne omkring rettighedsspørgsmålene efter Stieg Larssons død og overvejelser omkring det endnu ikke afsluttede fjerde bind i Millennium-serien.

Bogen udkommer 25. marts. Eva Gabrielsson kan opleves i samtale med Bo Tao Michaëlis på Krimimessen i Horsens søndag d. 10. april.


SHAKESPEARES ANSIGTER

NIELS BRUNSE har beskæftiget sig med Shakespeare i mange år og får i disse dage stor ros for sine oversættelser af Shakespeares samlede skuespil og sonetter.


SHAKESPEARES ANSIGTER er Brunses egen undersøgelse af, hvem William Shakespeare var. På grundlag af den nyeste faglitteratur betragter Brunse Shakepeares personlighed ud fra de sociale roller, han tog på sig: sønnen, ægtemanden, elskeren, skuespilleren, forfatteren osv. Resultatet er ikke en biografi i almindelig forstand, men en koncentreret skildring af Shakespeares sind, som det kommer til syne i de bevarede dokumenter og til en vis grad i de overleverede historier.

Bogen udkommer 26. marts. I maj vil Niels Brunse optræde på den internationale litteraturfestival CPH:LITT. Se program på www.cphlitt.dk


Ingen kommentarer:

Send en kommentar