onsdag den 16. marts 2011


NY BOG PÅ VEJ FRA C&K FORLAG
Den 22. marts udkommer

Robert Wilson
REKVIEM I ANDALUSIEN

Sidste og afsluttende bind i Wilsons krimikvartet om kommissær Javier Falcón i Sevilla
Forfatteren besøger København og Krimimessen i Horsens i forbindelse med udgivelsen
Kriminalkommissær, Inspector Jefe, Javier Falcón har lovet indbyggerne i Sevilla, at han vil bringe bagmændene fra en terrorbombning i byen for retten.

En bil kører galt på motorvejen ved Sevilla. Bilens dræbte chauffør er et højtstående medlem af den russiske mafia, der kontrollerer menneskehandel og prostitution på den spanske solkyst. I bilens bagagerum finder politiet 8 millioner euro samt en række disks med film af ærværdige samfundsborgere i kompromitterende situationer med østeuropæiske prostituerede. Indflydelsesrige personer på begge sider af loven lægger pres på Falcón, og da hans nærmeste trues af organiserede kriminelle, er der ingen vej tilbage: Han må forråde sine inderste principper til gengæld for at redde sine kære og opklare sagen om terrorbombningen.

Rekviem i Andalusien samler alle trådene fra Wilsons atmosfærefyldte krimikvartet og er det foreløbige farvel til kommissær Javier Falcón.

Om forfatteren: Robert Wilson (født 1957) har skrevet en lang række krimier, bl.a. A Small Death in Lisbon, der blev belønnet med den prestigefyldte krimipris Golden Dagger. Sevilla-kvartetten består foruden Rekviem i Andalusien af romanerne Den blinde mand i Sevilla, De dødes hænder og Mordere i skjul, der alle foreligger på dansk.

Interview: Forfatteren besøger København fredag den 8. april og derefter Krimimessen i Horsens i weekenden 9.-10. april

Fakta om bogen
Titel: Rekviem i Andalusien – En Javier Falcón-krimi
Oversat fra engelsk af Henrik List
Forfatter: Robert Wilson
Omfang: Ca. 360 sider
Pris: 299,95
Udkommer tirsdag den 22. marts

Ingen kommentarer:

Send en kommentar