Syv af Danmarks mest populære og bedst sælgende krimi- og spændingsforfattere har skrevet nervepirrende historier til samlingen Liv for liv, der udkommer d. 20. juni på Politikens Forlag.
Forfatterne har fået frie hænder i skriveprocessen, og det har givet seks meget forskellige spændingshistorier om blandt andet terror i en lufthavn, koldblodig hævn og kidnapning. Nogle af forfatterne har valgt at følge op på de allerede eksisterende persongallerier fra deres spændingsserier, mens andre har besluttet sig for at skrive helt nyt. Fælles for historierne er naturligvis, at de har et spændingsplot.
Dertil kommer, at såvel forfattere som forhandlere og forlag har valgt at donere en del overskuddet fra salget af bogen til Dansk Flygtningehjælp.
Forfatterne til krimi- og spændingshistorierne er:
Jussi Adler-Olsen
Elsebeth Egholm
Anna Grue
Jens Henrik Jensen
Christian Mørk
Jeanette Øbro & Ole Tornbjerg
Vejledende udsalgspris er 200 kr.
Udgivelse 9. juni 2011
Nervepirrende norsk krimi – Nådens omkreds
”Et pletskud af en kriminalroman. Jørgen Brekkes krimidebut er intet mindre end imponerende!”
- Tom Egeland, forfatter
I 1528 gør en ung omrejsende fransiskanermunk stop i Bergen. Med sig fra byen tager han et stort antal knive og et ubehandlet skind. Næsten fem hundrede år senere dukker der et flået lig op på et museum i Richmond, Virginia – og et til i et sikringsmagasin på et museum i Trondhjem i Norge. Begge sager ser ud til at have forbindelse til Johannesbogen, en gammel forunderlig tekst skrevet på pergament.
Nådens omkreds er den første roman om den amerikanske kriminalbetjent, Felicia Stone og den kræftopererede politimand Odd Singsaker. Det er en fortælling om dissektion, gamle bøger, blodige drab og sår, som behøver tid for at læges.
Romanen udkom i Norge i januar.
Om forfatteren:
Jørgen Brekke er født i 1968. Han bor i Trondheim med sin hustru og tre børn. Han arbejder som freelancejournalist sideløbende med sit deltidsjob i sundhedssektoren. Denne bog er hans debutroman.
Nådens omkreds
Forfatter: Jørgen Brekke
Omfang: 288 sider
Pris: kr. 300,-
Udgivelse 9. juni 2011
Ingen kommentarer:
Send en kommentar