tirsdag den 23. november 2010

Hjernen styrer vægten – få styr på hjernen

Udkommer januar 2011
Er du træt af fantasifulde slankekure og falske løfter om kilo, der bare rasler af?

I denne bog får du essensen af, hvad der er videnskabeligt bevist, når det gælder vægttab. Det er ingen lynkur, men en mere enkel vej til et lettere og sundere liv.Bogens udgangspunkt er, at din overvægt ikke sidder på maven eller bagdelen – den sidder i hjernens belønningssystem. Dér findes de usynlige kræfter, som styrer dine spisevaner og mange af de andre valg, du træffer i hverdagen.

Hvis du lærer, hvordan du kan samarbejde med hjernen, vil din krop ikke protestere, når du ændrer vaner. Så brug hovedet, når du slanker dig – i stedet for at banke det mod en mur.Hjernen styrer vægten – få styr på hjernen henvender sig til dig, som vil tabe dig, og til dig, som rådgiver andre om vægt og sundhedsspørgsmål.

Om forfatterne:Den fremtrædende hjerneforsker Martin Ingvar har længe interesseret sig for hjernens belønningssystem, og hvordan det styrer vores adfærd. Han er professor i integrativ medicin på Karolinska Institutet i Stockholm.Gunilla Eldh er journalist med sundhed og medicin som speciale. Hun har fulgt forskningen og debatten om vores spisevaner og fedmeepidemien og skriver bl.a. i Dagens Nyheter.

Hjernen styrer vægten – få styr på hjernen
Forfatter: Martin Ingvar & Gunilla Eldh
Omfang: 176 sider
ISBN: 978—87-567-9873-0
Pris: Kr. 200,- (vejl.)
Format:Indb.: Flexicover

Ingen kommentarer:

Send en kommentar